Er du typen, der automatisk trykker 'accept', når du ser privacy terms and conditions komme frem på skærmen? Eller bruger du adblockers og dækker webcam og mikrofon til med tape ligesom Mark Zuckerberg? Få et overblik over dit digitale privatliv her.
Er du Snowden-hardcore, Faker eller nyligt privacy-bevidst? Et nyt marked for privacy tech spirer frem i Europa og resten af verden med tjenester og værktøjer, der hjælper forbrugere med at sikre privatlivet og tage kontrol over egne data.
En del digitale forbrugere har et stykke tape henover deres webcam - og måske endda også hen over mikrofonen. Nogle køber smartphone-covers, der kan forhindre adgang til telefonen via wifi- og bluetooth-signaler, eller
tøj, der forhindrer kameraer i at genkende dem via ansigts-genkendelsessoftware. Mens andre - faktisk flere hundrede millioner - bruger adblockers, der forhindrer cookies i at lægge sig på deres gadgets, eller har købt adgang til en VPN-tjeneste, så de kan kontrollere deres lokation og beskytte deres kommunikation.
De har alle det tilfælles, at de udøver en form for digitalt selvforsvar for at undgå den massive indsamling af deres persondata. Men der er stor forskel på, hvor meget styr de har på deres privacy-strategier, for det er krævende at opretholde et privatliv og få nogenlunde kontrol over egne data i den digitale æra.
Den hardcore privacy-strategi er at følge Edward Snowdens råd om fx at bruge services, der baserer sig på zero-knowledge.
I takt med at privacy bliver mere efterspurgt, ser vi forskellige udgaver af privacy-strategier. Alt fra de helt hardcore til dem, der måske lige kan bruge en adblocker. Men et er sikkert; når man analyserer de seneste forbrugerundersøgelser i Danmark og internationalt, så er forbrugerne ikke kun bekymrede for deres privatliv. De er også begyndt at handle, hvorfor et nyt marked for privacy tech spirer frem.
Snowden-hardcores
Der er de helt hardcore, som går i Edward Snowdens fodspor og for eksempel kun bruger e-mail-services, hvor selv ikke politiet med en dommerkendelse kan få adgang, fordi de baserer sig på det, man kalder zero-knowledge; de sletter løbende alle data. Eller de bruger TOR-browseren fra et Linux-operativssystem, med VPN og med en fake identitet, så deres browser-adfærd faktisk ikke kan spores og er i klasse med en top-kriminels. Det har de fuldt ud ret til, for retten til privacy er en universel menneskerettighed, og det er så sandelig ikke kun kriminelle, der har ret til privatlivets fred.
The Fakers
Så er der dem, jeg vil kalde the Fakers, hvor jeg selv falder ind under den betegnelse. De forsøger at sprede deres spor, skabe forvirring hos algoritmerne og holde det, de finder privat (det er jo ret individuelt) helt væk fra den digitale verden eller i hvert fald væk fra deres rigtige navn, som de til gengæld fremmer digitalt i alle professionelle sammenhænge (dér skal man være synlig).
Mange unge gør i dag som Mark Zuckerberg (der har formået at kapitalisere på folks privatliv) og sætter tape over deres webcams. Når han gør det (fordi han ved, hvad de bruges til), så gør mange andre det også.
Det kan være, at de bruger pseudonymer på de sociale medier, som de ikke bruger professionelt, for eksempel på Facebook og Instagram, der jo begge overforbruger persondata og gemmer dem væk i uendelige,
svært forståelige privacy policies, der ændrer sig hele tiden. De kan gøre brug af en række værktøjer såsom VPN-tjenester, hvor de kan kryptere deres kommunikation og selv bestemme deres IP-adresse, så deres lokation ikke bliver afsløret (og de kan få billigere priser ved at søge fra billigere lande).
Nyligt privacy-bevidste
Den sidste kategori kan vi kalde nyligt privacy-bevidste. Det er de mange, der har installeret adblocker, fordi de er trætte af reklamer, og så finder ud af, at deres adblocker også blokerer for de mange tredjeparts- eller marketing-cookies, der snager i deres privatliv. De bliver glade over opdagelsen og åbner op for at bruge nye og lette værktøjer til at tage kontrol over deres data. For eksempel prøver de gerne søgemaskiner af, der ikke gemmer og bruger alle deres søgninger: startpage.com, qwant.com eller den nye findx.com. De tager gerne imod listen over
værktøjer til digitalt selvforsvar og begynder at eksperimentere.
Privacy tech
Vi er i dag der, hvor vi var i 1960'erne med miljøet. Vi forurener med data, vi er bekymrede over det, men vi mangler viden om data(mis)brug og lettilgængelige værktøjer til at tage kontrol over egne data. Miljøbekymrede nyder i dag godt af en kæmpe industri af greentech, hvor de kan boltre sig i et kæmpe udbud af varmepumper, økologi og miljøvenligt tøj og makeup. Et nyt marked for privacy tech er i fuld gang i især Tyskland, Holland, Frankrig og Finland, men også i andre europæiske lande og i USA.
Wire er en super cool app, som man kan bruge både til chat og ‘skype’ uden at nogen lytter med for at bruge ens data. Hovedkontoret ligger i Hackescher Markt i Berlin.
Et af de gode eksempler bor i Berlin, som ligger i et land med verdens strengeste privacy-lovgivning - et af de argumenter som privacy tech-virksomheder gerne bruger for at bruge privacy som en konkurrencefordel.
Det gode eksempel er en app, der hedder Wire, og som Skype-opfinderen Janus Friis har investeret i. Den er både lækkert designet, brugervenlig og privacy-fremmende og en del af 50 rollemodeller i bogen
Dataetik - den nye konkurrencefordel. Wire kan (stadig) downloades gratis på både computer og mobile enheder fra wire.com og bruges til at chatte og ‘skype’, uden at nogen lytter med for at bruge dine data til at ‘lære dig bedre at kende’ og sælge adgang til dig, som Facebook Messenger jo for eksempel gør. Med hovedsæde i Schweitz (som er blevet højborg for privacy ligesom for bankhemmeligheder) og med
50 ansatte i en af de lækreste dele af Berlin forsøger Wire at fange både Snowden-hardcores, The Fakers og de nyligt privacy-bevidste.