Har Facebook for få uger siden trykket på knappen, der fjerner retten til privatliv for millioner af brugere verden over? Det drøftes livligt i medierne, herunder selvfølgelig de sociale. Debatten viser, at privatlivets grænser altid er til forhandling. I dag handler privatliv mere om at have kontrol med sine informationsstrømme snarere end om at være i fred. For vi er bestemt ikke blevet ligeglade med, hvad vi deler ud af og med hvem, blot fordi vi er på Facebook.
I
de glade milleniumdage, før finanskriser og it-bobler, kom
en af softwarebranchens chefer, Scott McNealy fra Sun Microsystems,
for skade at erklære privatliv og internet for uforenelige
størrelser. Man kan ikke forvente privatliv på nettet,
lød det tilbage i 1999 -
get over it. Både
udtalelsens budskab og arrogante stil førte en ophedet debat
med sig. I brede kredse identificeres udtalelsen med det onde
synspunkt i debatten om privatlivets fred. Ligesom de onde i
klimadebatten er miljøsvinene og de såkaldte
"klimaskeptikere", er det dybt kontroversielt i debatten om
internet og privatliv at erklære sig ligeglad med
privatlivets fred. Det er derfor om at holde tungen lige i munden,
når man taler om brugernes ret til et privatliv på
nettet. For virksomheder er en velovervejet privatlivspolitik at
sidestille med grønne ambitioner samt at tage et socialt
ansvar (CSR).
Facebook med flosset CSR
Dette råd har Mark Zuckerberg,
grundlægger og leder af Facebook, flere gange haft vanskeligt
ved at følge. Det er særlig uheldigt, eftersom
Facebook er stedet, hvor vi i stor stil deler informationer om os
selv. Ikke bare med hinanden, men også med virksomheden
Facebook og i nogle tilfælde med eksterne kommercielle
aktører. Facebook er derfor ikke overraskende et konstant
omdrejningspunkt for diskussioner om privatlivets fred på
nettet.
Facebook har flere gange ændret
betingelserne for brugernes privatliv, senest i december 2009, hvor
verdens førende sociale netværkstjeneste
forsøgte yderligere at åbne brugernes profiler. Disse
ændringer er af flere iagttagere og borgerrettighedsgrupper
blevet udlagt som et skift til det værre i virksomhedens
politik på området.
Selv
om om Facebook får ros for nogle af ændringerne,
herunder at det er blevet mere simpelt for brugerne at administrere
privatlivsindstillingerne, så er der også blevet
påpeget forringelser. Mest væsentligt er, at der nu i
udgangspunktet er langt mere "offentligt tilgængelig
information" ("publicly available information").
Det problematiske er, at brugerne ingen kontrol har over disse
informationer. Det betyder, at profilbillede, navn, køn, by,
medlemskab af grupper, venneliste, osv. er tilgængelig for
alle andre Facebookbrugere, ligesom disse personfølsomme
oplysninger optræder i søgemaskiner som f.eks. Google
(med mindre man har slået søgbarhed helt fra, hvilket
kræver særlige indstillinger). I et forsøg
på at imødekomme kritikken - og formentlig også
for at dysse den lidt ned - har Facebook siden givet brugerne
mulighed for at skjule vennelisten. Det har dog ikke fået
kritikken til at forstumme.
På Facebook har du et hav af indstillinger af finde rundt
i. Her gælder det de notifikationer, du modtager, når
du for eksempel bliver tagget i et billede.
Et andet væsentligt kritikpunkt er, at Facebook angiveligt
forsøger at lokke brugerne til at vælge mere
åbne privatlivsindstillinger. I forbindelse med
indførelsen af de nye betingelser har Facebook udarbejdet en
række anbefalinger, og hvis disse "blindt" følges,
så er resultatet en mere åben profil. Bekymringen hos
kritikerne er, at det kun er privatlivsentusiaster, der vil justere
på knapperne, mens langt de fleste brugere blot vil
følge anbefalingerne og dermed mere eller mindre ukritisk
åbne deres profiler.
Privatlivets ophævelse er
default
Det
var på den baggrund, at Mark Zuckerberg for nylig med nogle
ikke særligt velvalgte ord kom til at placere sig selv og
dermed Facebook i den uheldige get over it-lejr. I et
liveinterview med Michael Arrington fra bloggen TechCrunch blev Zuckerberg spurgt om sin holdning til
privatlivets fred på nettet og Facebook i særdeleshed.
Udtalelserne har skabt et sjældent røre, men hvad
sagde han egentlig, den nu 25-årige
grundlægger?
Her
følger en oversættelse af det ca. 60 sekunder lange
svar, der blev givet på en scene foran et publikum (se hele
klippet her):
"Da jeg grundlagde [Facebook] på mit
kollegieværelse på Harvard, stillede mange mennesker
spørgsmålet 'hvorfor skulle jeg overhovedet have lyst
til at lægge informationer ud på internettet? Hvorfor
skulle jeg dog have en hjemmeside?"
"I de seneste fem eller seks år er det blevet utrolig
populært at blogge, ligesom en masse tjenester gør det
muligt at dele alle mulige oplysninger. Folk er virkelig blevet
fortrolige med ikke bare at dele mere og forskellig slags
information, men også at gøre det mere åbent og
med flere mennesker. Det er en social norm, som bare har udviklet
sig med tiden."
"Vi ser det som vores rolle i systemet konstant
at være innovative og opdatere vores system for at afspejle
de aktuelle sociale normer."
"Mange virksomheder ville lade sig begrænse af
konventionerne og deres egne traditioner, og det at ændre i
privatlivs-indstillingerne for 350 millioner brugere er noget, de
fleste virksomheder ikke ville gøre. Men vi opfattede det
som noget meget vigtigt altid at tænke ud fra en begynders
perspektiv - hvad ville vi gøre, hvis vi var ved at starte
virksomheden nu og de sociale normer så sådan her ud -
og så gjorde vi det bare."
Uskyldige tanker og en nøgtern
beskrivelse af den udvikling, som mange os kender fra hverdagen?
Nej.
Facebookchefens overvejelser har fået
iagttagere og kommentatorer til at se rødt. Masser af
forargede twitterbeskeder og demonstrative profilnedlæggelser
på Facebook har fulgt, ligesom vrede klummeskribenter og
bloggere er gået i kødet på udtalelsen.
Ifølge Marshall Kirkpatrick fra
ReadWriteWeb
kan vi kun forstå Zuckerbergs
budskab som en erklæring om, at "privatlivets æra" er
forbi. Andre påpeger, at Facebook ikke blot uskyldigt
følger efter forandringer i de sociale normer, eftersom
Facebook selv skaber disse normer. Atter andre hævder,
at Zuckerberg slet ikke forstår (og måske endda er
ligeglad med), hvad privatlivets fred egentlig går ud
på. Vi har altså at gøre med en vaskeægte
Facebook-gate.
Hvad er privatliv på nettet?
Bag
Facebooks problemer med at placere sig på de godes side
ligger alvorlige spørgsmål: Hvad er privatlivets fred
egentlig for noget? Og hvilken form for privatliv kan man forvente
på nettet?
Emnet kompliceres af, at privatlivets fred ikke
er nogen fast størrelse. Begrebet har en historie, er
forskelligt fra kultur til kultur og kan variere fra situation til
situation, og der er mange forskelligartede forestillinger om, hvad
krænkelse af privatlivet indebærer.
Det
historiske udgangspunkt er en berømt artikel
"Retten
til privatlivets fred"
fra 1890 forfattet af Samuel Warren og Louis Brandeis. Her
argumenterer de to jurister for, at alle bør have en ret til
at være i fred ("the right to be left alone"). Allerede her
blev retten til privatlivets fred forsvaret med udgangspunkt i, at
nye teknologier hele tiden kommer til og udfordrer
forståelsen af, hvad der er privat og offentligt.
Ideen om, hvad der ligger i at have et
privatliv, er siden blevet nyfortolket adskillelige gange, og
begrebet er blevet nuanceret. I dag kan privatlivets fred
angå emner lige fra spredningen af personfølsomme
oplysninger såsom politiske tilhørsforhold og
seksuelle præferencer til viden om, hvor personer opholder
sig på forskellige tidspunkter, eller hvem de er i selskab
med.
I
takt med udviklingen af nye teknologier og tilblivelsen af nye
sociale praksisser, som for eksempel at tage del i sociale
fælleskaber på nettet, er det vanskeligt at bevare
retten til at være i fred. Man kan måske også
sige, at der er noget paradoksalt ved forventningen om at blive
ladt i fred på en social netværkstjeneste. Derfor har
den grundlæggende forståelse af, hvad privatliv er,
også forandret sig i takt med udviklingen af disse nye
teknologier. I dag argumenteres der oftere for retten til at
kontrollere personfølsomme oplysninger snarere end om
at have retten til at være i fred. Måske vil man gerne
dele bestemte informationer med nogle, men ikke med andre. Og det
er sagens kerne i Facebook-gate.
Med
Facebooks nye default privatlivs-indstillinger er der blevet pillet
ved muligheden for at kontrollere de oplysninger, man deler med
andre. Det er blevet vanskeligere at styre, hvem der egentlig
modtager oplysningerne, ligesom mange hævder, at det hele nu
er blevet mindre gennemskueligt.
Rygtet om privatlivets død er
stærkt overdrevet
Scott McNealy tog fejl dengang i 1999, da han
erklærede privatlivet i internetalderen for at være et
overstået kapitel. Hvis der er noget, vi kan tage med fra
denne sag, så er det i hvert fald, at rygtet om privatlivets
død er stærkt overdrevet. Diskussionerne om
privatlivets fred har næppe på noget tidspunkt
været flere, end de er i dag. Der er måske stor
uenighed om, præcis hvordan grænserne, betingelserne og
indholdet af privatlivets fred skal defineres, men det kan
betragtes som et sundhedstegn. Nye teknologier, nye sociale
praksisser udfordrer os til at gentænke begrebet, og en
dødserklæring over privatlivets fred kan først
udstedes den dag, hvor disse diskussioner forstummer.
Det
er et udbredt synspunkt, at den yngre generation er ligeglade med
privatlivets fred. Dermed gøres diskussionen til et
spørgsmål om generationskløfter. Det er
imidlertid en misforståelse. Undersøgelser viser, at
de unge er bevidste om, hvem de deler hvilke oplysninger med. Den
amerikanske tænketank PEW Internet & American Life
Project publicerede i 2007 en undersøgelse forfattet af
Amanda Lenhart og Mary Madden, der dokumenterer teenageres
nøje overvejelser angående beskyttelsen af deres
privatliv.
Mark
Zuckerbergs betragtninger om privatlivets fred på nettet og
ikke mindst Facebooks indflydelse på sociale normer er i
bedste fald naive. Det er næppe sådan, at brugerne ikke
længere ønsker et privatliv, de vil bare gerne selv
definere det. De vil ikke være i fred, de vil have kontrol.
Men nogle af Zuckerbergs kritikere tager også fejl. Facebook
har spillet og spiller stadig en væsentlig rolle i
udviklingen af sociale praksisser på nettet og dermed i
fastsættelsen af normer. Men vi skal ikke glemme, at sociale
netværkstjenester er brugerdrevne. Én ting er de
rammer, som virksomheden Facebook udstikker for brugerne. En anden
er det egentlig indhold, der er et resultat af brugernes sociale
interaktioner. Derfor er det i høj grad også brugerne,
der gennem deres praksis er med til at definere, hvad der deles og
ikke deles, det vil sige, hvordan de sociale normer skal
forstås. Samtidig er det også naivt udelukkende at
betragte Facebook som et socialt medie. Det er også et
kommercielt foretagende, og sådan er vilkårene i
markedsorienteret samfund. Derfor er det også at stramme buen
for meget, når nogle forventer altruisme og puritansk
adfærd af Facebook.
Indstil dit eget privatliv
Skulle man nu have fået vakt interessen
for, hvordan ens privatlivs-indstillinger egentlig ser ud på
Facebook, så følger her til sidst et par henvisninger
til, hvordan man kan skrue lidt på knapperne.
New
York Times: "The
3 Facebook Settings Every User Should Check
Now" (20. januar
2010).
Inside Facebook: "How
to Protect Your Privacy with Facebook's New Privacy Settings in 17
Easy Steps" (19. januar
2010)
Referencer
Amanda Lenhart og Mary
Madden, 2007. Teens, privacy & online social networks: How
teens manage their online identities and personal information in
the age of MySpace. Washington, D.C.: Pew Internet &
American Life Project, (http://www.pewinternet.org/PPF/r/211/report_display.asp).