PressePianisten

Søren Espersen kan lide at vende tingene på hovedet. Det åbner folks øjne, mener han. K-forum har talt med Dansk Folkepartis pressechef for at finde ud af hvordan han definerer sin rolle som spindoktor.

Jeg har mødt Søren Espersen én gang før dette telefoninterview. Nemlig da en af mine medstuderende på retorik havde fået ham ud på KUA for at fortælle om sine retoriske virkemidler. Vi havde inviteret ham af respekt for hans faglige kunnen, men også lidt i sort fryd over Dansk Folkepartis politik. Hvis vi i god ro og orden kunne afsløre hans retorik som blændværk og pille hans argumenter fra hinanden, ville det være en god dag på KUA.

Det humanistiske universitetsmiljø kan godt lide at udråbe Søren Espersen som en genial spindoktor med en gal politik. Og i store dele af pressen er dette den implicitte tone. For i denne halvvejs dæmoniserende opfattelse af Søren Espersen som en spindoktor med supertalent kan man forklare Dansk Folkepartis succes – eller i hvert fald en stor del af den – uden at tage substansen i partiets politik særlig alvorligt. Det er bekvemt at tro at alt hvad der kommer ud af Dansk Folkepartis pressesekretariat, er en slags segmenterede slogans beregnet på at samle de mindrebemidlede og forurettede i forskellige periferier af samfundet. Men hvis man fastholder en ensidig tolkning af Søren Espersens ord som kalkulerede slogans, hans blotte uenighed som udenomssnak, hans lidt joviale venlighed som nøje afmålt glathed eller for den sags skyld hans optimistiske tonefald som vanvid, ja, så overser man Søren Espersens væsen og hans egentligt primære retoriske trick: at han arbejder for det han oprigtigt tror på.

Det blev en god dag for vores retorik-hold på KUA. Ikke fordi vi kunne afsløre noget som helst uetisk ved Søren Espersens arbejdsmetode som pressechef, men fordi Søren Espersen er en ligefrem og engageret debattør, og fordi vi var enige om at kunne være uenige.
   Men – men – men: Når man kan sit retoriske pensum, så ved man godt at den sikre grund en debattør står på når han har hjertet med, ikke nødvendigvis er den samme grund som resten af verden står på. Så ved man godt at nok så meget engagement, indignation og vision ikke nødvendigvis er ensbetydende med at denne politik er mere fremragende eller mere rigtig. Og hvis man vil bestå sin eksamen i almen retorik, ved man også at patos-appelformen helst ikke må stå alene i politik – og det kan den faktisk godt gøre når man bare er enige om at være uenige – eller i andre fora: enige om at være enige.


"Spindoktor" lyder i Søren Espersens ører lidt som én der svindler og bøjer sandheden. Så i starten syntes han det var en latterlig titel. Nu er han dog så vant til ordet at det er ham lige meget – ja, det er lige før han skriver det på sit visitkort. Og spin er der vel ikke noget nyt i så sandt som at strategiske prioriteringer og god timing til alle tider har været en del af det kommunikative spil mellem mennesker – bl.a. i politik.

At vende tingene på hovedet
Men hvis man i ordet "spin" lægger det at dreje tingene for at se dem fra den anden side, så giver det mening, og det kan Søren Espersen godt lide at gøre:

- Jeg kan godt lide at vende tingene på hovedet for at se tingene på en anden måde. Hvis vi for eksempel bliver kaldt provokatoriske, så mener jeg egentlig at det er fordi vi reagerer på noget provokatorisk. I mine øjne er det provokatorisk at lukke tæt ved 22.000 fremmede mennesker ind i landet hvert år. Det er os der får at vide vi er ekstreme, men vi siger: nej – det er Marianne Jelved der er ekstrem. Det vi foretager, er en reaktion på noget provokatorisk. Det kan man godt kalde spin – at vende tingene på hovedet.
   Jeg har altid haft sådan en naturlig afstandtagen til hvis alle var enige om noget – for det må betyde at der er noget som ikke er belyst. Ved at vende tingene på hovedet åbner man folks øjne. Så for mig er spinning det at vende tingene rundt.

Dansk Folkeparti er kendt for at være dygtig til at spille med i mediestrømmen og for at udnytte nyhedsstrømmens ledige stunder til at få opmærksomhed omkring deres egen dagsorden. Søren Espersen mener ikke at Dansk Folkeparti i særlig grad orienterer sig efter enkeltsager for at score stemmer. Det er ganske vist enkeltsager man ofte bliver bedt om at forholde sig til i pressen, men Søren Espersen er mere interesseret i at sætte en dagsorden som ikke er dikteret af pressen.

- Jeg synes det er væsentligt for os – og ethvert parti – at det er os der sætter dagsordenen, og ikke pressen der gør det. Vi har altid været lidt nervøse før en kampagne hvis der overhovedet ikke blev talt om emnet i forvejen. Men det har vist sig at vi godt har kunnet starte en debat nærmest fra nul hvis emnet har været væsentligt. Og det synes jeg vi har haft held med flere gange.
   Valgkampen interesserer os ikke ret meget. De promiller der bliver flyttet i en valgkamp, er utroligt få. Vores strategi er at sætte dagsordenen hele året rundt i stedet for at andre sætter den.

Midterpartiet DF
I den forløbne måned satte Dansk Folkeparti i nogen grad dagsordenen for den politiske debat i og uden for Socialdemokratiet med en offentlig invitation til kommende generationer i S om at besinde sig på et muligt samarbejde med Dansk Folkeparti i fremtiden. Det kan sagtens tolkes som et smart dobbelt-taktisk forsøg på enten at skabe splid i Socialdemokratiet til fordel for højreblokken, eller at skubbe Det Radikale Venstre yderligere væk fra magtens rækkevidde. Men det kan lige så vel – og gerne på samme tid – ses sådan som Søren Espersen insisterer på at det skal ses:

- Vi har et naturligt skæbnefællesskab med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti er i dag Danmarks største arbejderparti, og vi føler os langt mere beslægtede med socialdemokrater end med fx de konservative.
   De radikale har jo for længst skubbet sig selv ud på sidelinjen. For 5-6 år siden kunne de vælge frit – nu har de valgt side. Vi er i en position nu hvor vi gerne ser at VOK-samarbejdet fortsætter, men vi kan også arbejde med S. Vi har talt en del om i løbet af foråret og sommeren hvornår det skulle siges. Men det er årsmødet der har skabt timingen: Budskabet ved årsmødet var at vi er et midterparti.

Han giver ikke meget for at placere partierne på den traditionelle højre-venstre-skala. Faktisk synes han den er latterlig, for han mener kun at den viser hvordan partierne ligger i forhold til indvandringsspørgsmålet – dog med det væsentlige forbehold at Det Radikale Venstre (som han udtrykker det:) ligger og roder ude mellem SF og Enhedslisten.

Dansk Folkeparti som midterparti lyder unægteligt som det omvendt provokatoriske greb der er Søren Espersens speciale. Og det virker. For det første gør den anderledes optik noget ved Dansk Folkepartis ethos, hvilket ikke kun har betydning for at debattere fx socialpolitik, men også har betydning for indvandringsspørgsmålet hvor Dansk Folkeparti ikke er et midterparti. For det andet tager medierne med kyshånd imod den forfriskende sproglige "provokation". Således kunne man i går på DR2 se Pia Kjærsgaard og Marianne Jelved være inviteret til debat som ledere af "midterpartier(ne!)" i dansk politik.

Politik handler om det man selv tror på
Selv om Søren Espersen omtaler Venstre og Socialdemokratiet som de hotteste samarbejdspartier på sin liste – og dermed afspejler en mere sandsynlig differentierende skalering som går mellem arbejderpartier og intellektuelle partier – så er han ikke meget for overhovedet at tale om disse segmenterende forskelle mellem partierne. Det er nemlig en vigtig pointe for ham at Dansk Folkeparti ikke kun er landets største arbejderparti, men også har direktører og professorer blandt sine vælgere.

- Det kan ikke lade sig gøre at tænke i målgrupper – andet end det danske folk. Så der er man nødt til gøre det man selv synes er det rigtige. Politik handler om det man selv tror på.

Søren Espersens spin-filosofi synes nærmest at kunne minde om: "med ærlighed kommer man længst". Det lyder selvfølgelig som en meget naiv forestilling om en hvilken som helst pressechef i politik, men det er heller ikke sådan ment. Selvfølgelig bliver det politiske indhold han arbejder med, skåret til og sendt ud med sans for god timing, og selvfølgelig er det selekteret af Dansk Folkepartis top ud af et endnu større indhold genereret i (og uden for) partiet. Men det er næppe nogensinde en ren politisk skin-vare Espersen arbejder med, og det stiller ham på ret sikker grund.

- Jeg tror det er godt at bruge alle de legale midler man har. Men man skal ikke begynde at tro at man kan få noget som helst ud af slikken markedsføring eller spin hvis ikke man har hjertet med. I det her spil er der ikke nogen billige smutveje. Hvis ikke der er substans og hjerte med i det, så kan man ikke sælge det. Derfor er der aldrig nogen af vores folk der går på tv uden at de brænder for det de skal. Hvis et folketingsmedlem for eksempel ikke personligt går ind for en afskaffelse af Lukkeloven, så bliver det et andet folketingsmedlem der udtaler sig om det. Ellers er det ikke sikkert at det vil have den samme effekt. Det falske bliver gennemskuet.

Der er ingen tvivl om at Søren Espersen (uagtet om det er bevidst eller ej) kan sin patos-appel, og at han, fordi den er ærlig, formår at bruge den med integritet til at sætte kraft og saft bag Dansk Folkepartis indhold. Og der er for så vidt heller ingen tvivl om at dette indhold besidder en vis logos-værdi. Spørgsmålet er blot om den logos-værdi rækker ud over sit selvbestaltede fundament, hvilket den skal gøre hvis Dansk Folkeparti vil deltage i en reel debat i midten af dansk politik i stedet for blot at fortsætte en evig forhandling om hvor mange af Danmarks problemer man mener at kunne løse ved at tage pengene på udlændingekontoen.

Søren Espersen og Dansk Folkepartis målsætning for det kommende folketingsvalg er et fortsat flertal i den konstellation han kalder "VOK".


Søren Espersen er en af flere hovedtalere ved konferencen "Spin!", som afholdes på Københavns Universitet d. 4.- 5. november. Læs mere på konferencens hjemmeside her.



Søren Espersen



nu:
Pressechef for Dansk Folkeparti, Christiansborg fra 1997
Ansvarshavende redaktør af Dansk Folkeblad fra 1997
Formand for Kampagneudvalget i Dansk Folkeparti fra 2000
Medlem af Danmarks Radios bestyrelse fra 2001
Næstformand i Raoul Wallenberg Foreningen fra 2003

før:
Realeksamen, Svenstrup Skole – 1970
Studentereksamen, Hasseris Gymnasium – 1973
Værnepligt, Søværnet – 1973-1974
Teologistudier, Københavns Universitet – 1974-1976
Journalisteksamen, Danmarks Journalisthøjskole – 1980
Journalist ved Dagbladet Ringsted – 1980
Journalist ved B.T. København – 1980
Journalist og redaktør B.T. Aalborg – 1982
Freelancejournalist i London –1989
Journalist ved Billed-Bladet, København – 1992

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job