Med ansættelsen af Jens Harder Højbjerg tæller Lundbecks afdeling  

Investor Relations og Corporate Communications nu 12 mand. Afdelingens primære kommunikationsindsats er rettet mod medarbejdere, pressen og investorer.

Hvorfor har du valgt at skifte til Lundbeck?

De seneste to år har jeg været hos GlaxoSmithKline Pharma og har været rigtig glad for det og har fået en fantastisk oplæring i og om medicinalindustrien.Men da jeg blev tilbudt jobbet som pressechef i Lundbeck, kunne jeg ikke sige nej. Jeg ser det som en mulighed, man kun sjældent får, for jeg betragter H. Lundbeck som en af de helt store danske virksomhedsklenodier.

Hvad bliver dine primære opgaver som pressechef?

Der er heldigvis mange, men én af dem bliver at være pressens advokat i virksomheden. Denne tilgang til pressen er ikke ny i Lundbeck, den har man allerede. Men jeg vil gerne styrke denne opfattelse af pressen som en medspiller og ikke en modspiller. Det vil sige at medvirke til, at vi melder ud og at vi navigerer indenfor de spilleregler, pressen sætter, ikke kun vores egne. På den måde kan vi arbejde med pressen og ikke mod den.

Hvad er særligt ved at være pressechef i medicinalindustrien?

For det første at der en del steder i medierne stadig en opfattelse af, at medicinalindustrien er grådig, kynisk og amoralsk. Denne opfattelse skal man desværre slås med hver dag. Og den eneste måde at overkomme denne er ved at være åben, ærlig og faglig kompetent i et langt, sejt træk.

For det andet er jeg, gennem min erfaring i medicinalindustrien, blevet meget positivt overrasket over den store faglighed, der er. Og det er en kanon ressource, når man skal i dialog med pressen, fordi det, man siger, er baseret på data og faglig indsigt. Det høje faglige niveau gælder i hele organisationen, om det så er lægerne, forskerne, produktcheferne eller Investor Relations, du snakker med.

Sidst, men ikke mindst er det en udfordring at formidle fagligt stof i medicinalindustrien på en måde, så du balancerer korrekthed og data med den gode journalistiske historie. Her skal man kende begrænsningerne i, at det ikke er politik og følelser, man formidler, men videnskabelige data om patienternes ve og vel.Og så har jeg den klare opfattelse, at kommunikation – inklusive arbejdet med medierne – skal bidrage positivt til selve forretningen. Jeg prøver altid at tænke forretning, politiske omgivelser og interessenter ind i pressearbejdet.

Hvordan vil du trække dine tidligere erfaringer ind i dit nye job?

Man snakker tit om, at man går over på den anden side af bordet, når man skifter fra at være journalist til presseafdelingen i en virksomhed. Men sådan ser jeg ikke på det. Jeg forsøger at gøre det samme, som da jeg var ”rigtig” journalist. Sammen med mine kolleger – lægerne, forskerne og de mere markedsorienterede produktchefer – opdyrker vi de gode historier og finder frem til, hvad der er det centrale. Og så researcher jeg tingene ordentligt, for mit arbejde skal afspejle den høje faglighed og det krav til akkuratesse, som resten af virksomheden er gennemsyret af. Jeg ved, at jeg ikke er verdensmester og derfor ikke kan drage bombastiske konklusioner efter få timers research. Så jeg spørger gerne folk til råds og indhenter den information, der skal til. Det har altid været et princip for mig, og det er ikke blevet mindre, efter jeg kom ind i medicinalindustrien, hvor det i særlig grad handler om data, korrekthed og respektfuld omgang med det stof, man formidler.

Hvilke succeskriterier har du for jobbet?

På det personlige plan, at jeg selv og især min arbejdsgiver bliver tilfreds med mit arbejde. Og at jeg evner at gå ind i den gode kultur, der er på Lundbeck, hvor jeg allerede har oplevet, at der oven i den høje faglighed og den seriøse indstilling er plads til fjogede grin i det daglige arbejde.Det ultimative succeskriterium for mig er, at jeg fløjter på min cykel både til og fra arbejde.

På det faglige plan vil jeg gerne gøre Lundbeck til en partner, som medierne stoler på og derfor opsøger og henter information og viden fra – også når det ikke lige gælder en aktuel sag, som vedrører os. Der er så meget faglig kompetence i virksomheden, som godt må bringes i spil – også som baggrund for mere generelle artikler og vinkler. Men det er måske en lidt letkøbt ambition, for jeg har en fornemmelse af, at Lundbeck og kommunikationsdirektør Anders Schroll allerede bliver flittigt brugt på den måde.

Hvilke pressemæssige udfordringer står Lundbeck over for i den kommende tid?

Lundbeck er på Børsen, så der er konstant opmærksomhed om selskabet. Personligt glæder jeg mig til skamløst at suge viden ud af kollegerne i Investor Relations, for det er et område, jeg ikke har arbejdet med på tætteste hold. Sammen med dem og det store og delvist nye team i kommunikationsafdelingen er den største opgave for mig – hvilket vel gælder for alle børsnoterede virksomheder – at kommunikere åbent og tillidsvækkende, så investorerne og aktionærerne kan danne sig et tydeligt og retvisende billede af virksomhedens ve og vel. Men jeg skal ikke være talsmand for virksomheden. Det er der ca. 5000 kolleger, der er bedre til.