Pressenævnets nye regler
Klag over pressen

Skrevet af

Redaktionen Kforum

928 artikler

57 indlæg

Pressenævnet har opdateret deres presseetiske retningslinjer, så de passer bedre til en digital medieverden. Se her, hvordan en klagesag i pressenævnet forløber, hvad du kan klage over, og hvad du eller din organisation kan lære af udvalgte klagesager fra 2012.
Hvis du ser dig gal på et medie, der har omtalt dig eller din organisation, er det nu lettere at klage og med større konsekvenser for mediet end nogensinde før. I januar i år trådte den opdatering af klagereglerne, som Pressenævnet udviklede i løbet af efteråret 2012, i kraft. Revisionen er til klar fordel for dem, som vil klage, og består især i, at klagetiden er udvidet fra fire til 12 uger, og at Pressenævnet ofte vil kræve mere prominent placering, når medierne offentliggør deres afgørelser.
 
Klageforløbet kort fortalt
I en klage til Pressenævnet skal du beskrive forløbet i mediet, du klager over, hvor det fremgår klart, hvad dit klagepunkt i sagen helt præcist er. Klagen skal ligge hos Pressenævnet senest 12 uger efter krænkelsen, medmindre du har klaget direkte til mediet først – i så fald har du 12 uger fra den dag, du fik deres afvisning. 
 
Når Pressenævnet behandler sagen, og de har tjekket, at du har klageberettiget andel i sagen og har overholdt tidsfristen, beder de først mediet om at forklare sagen fra deres side. Herefter afgør de, om de er enige med dig, og i så fald hvordan mediet skal imødekomme din klage.
 
Hvis man også vil kræve erstatning eller bødestraf, må man lægge sag an ved en domstol sideløbende – hvorvidt noget er decideret ulovligt er nemlig ikke pressenævnets bord. Til gengæld er det plaster på såret, som pressenævnet kan skaffe dig, gratis og langt hurtigere end en domstolssag.
 
Da de nye retningslinjer var under konstruktion, overvejede man, om Pressenævnet i fremtiden skulle kunne uddele bøder, men nævnet besluttede selv, at det ville sidestille dem med en egentlig domstol i for høj grad. Desuden forhindrer intet klagere i simultant at lægge erstatningssag an, mens rigtig mange bliver tilfredse med den offentlige oprejsning alene.
 
Da TV2 30/01/14 bragte historien om, at Ole Sohn var på vej til at skifte til Socialdemokraterne, selvom de ikke havde givet Sohn rimelig tid til at svare selv, lignede det en historie, han kunne gå i Pressenævnet med.  Fjerde februar viste sig dog, at TV2's kilder havde helt ret, så selvom han måske stadig ville have en chance med en klagesag, er det nok tvivlsomt, at han har lyst til at vade mere i det. Foto: Skærmbillede fra journalisten.dk 
 
Du kan typisk få medhold i at klage over ...
Først og fremmest skal du vide, at hvis du skal have medhold i en klage, skal du have et relevant tilhørsforhold til den dækning, du vil klage til Pressenævnet over. Du kan ikke klage som helt almindelig læser, lytter eller seer. Klagesager, der får medhold, handler typisk om: 
  • Historier, som indeholder noget, der ikke er korrekt eller ikke er dækkende. Medierne skal tjekke deres oplysninger ordentligt og høre de rigtige og relevante kilder før udgivelse. Der er især mange sager, hvor medierne ikke har hørt en modpart eller en kilde med modsatte, men klart relevante holdninger. Det er især sket i den digitale nyhedsdækning, hvor alt skal gå stærkt og kan opdateres løbende, mens det også er let at dele noget, man har set hos andre medier. Derfor understreger de nye regler mere end før, at medierne stadig har ansvar for en historie, selvom andre var ude med den først. 
  • Historier, hvor kildens tilhørsforhold virker uovervejede. Hvis de brugte kilder i mediedækningen har særlig interesse i at promovere en bestemt holdning, er det uredeligt, hvis det ikke fremgår, at det forholder sig sådan.
  • Historier, der involverer dig, men hvor du enten ikke er blevet spurgt eller ikke har fået nok tid til at svare. Digitale medier har akutte deadlines året rundt, men de skal stadig vente på svar fra deres kilder eller omtalte personer, hvis de ellers risikerer at offentliggøre noget, der ikke er rigtigt. Det er ikke nok at lægge en besked på svareren, og de må heller ikke udgive en foreløbig version, hvis den rummer de ubekræftede informationer.
  • Mediedækning, der krænker privatlivets fred. Hvis der ikke er klar almen interesse, må man ikke dække noget, der skader en persons omdømme eller identificerer nogen, der ikke vil identificeres. Man må hellere ikke bruge billeder taget fra privat område, medmindre der er helt særlige grunde til, at det foregik i offentlighedens interesse. 
  • Manglende hensyn til ofre, pårørende, vidner til ulykker og mindre børn (hvis emnet ikke er harmløst, skal forældrene give tilladelse).
  • Unødvendig kategorisering: Oplysninger om familie, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksualitet eller organisationsforhold skal være direkte relevante for sagen, før det er i orden at nævne dem.
  • Nævnelse af potentielt kriminelle, som ikke er dømt: Personer, der er dømt for en forbrydelse på mere end et år, må som regel gerne nævnes, men som regel ikke personer, der blot er under anklage eller er blevet anholdt, hvis de ikke selv medvirker til historien. Det kan gå ud over en uskyldig eller besværliggøre opklaringen.
Se eventuelt også Pressenævnets egen klagevejledning, hvor du kan finde links til yderligere overblik over klageberettigede tilfælde. 
 
Politiken kalder Pressenævnets afgørelse i sagen om EkstraBladet og de danske gidsler i Somalia for historisk. Det er første gang, de benytter sig af de nye, skærpede retningslinjer  – og kravet om bl.a. forsiden og 7 dage på eb.dk en af de strengeste pressenævnsstraffe, noget medie nogensinde har fået. EkstraBladets presseetiske brud handler især om, at gidslerne er ofre og ikke har været i en situation, hvor de kunne give tilsagn til at blive filmet eller interviewet. Foto: Skærmbillede fra politiken.dk
 
Gå i dialog med mediet først
Hvis du vil rette faktuelle oplysninger om dig selv eller andre, skal du starte med at bede mediet om at bringe rettelsen. Hvis de nægter, har du som sagt 12 uger til at få Pressenævnet på sagen. Men du har kun decideret ret til genmæle, hvis de forkerte oplysninger indebærer risiko for, at den omtalte lider direkte skade af fejlen.
 
Hvis du har medvirket i en historie eller et interview, hvor du har givet personlige oplysninger om dig selv, som du senere fortryder, kan du måske få mediet til bare at fjerne oplysningerne uden at involvere Pressenævnet. Især hvis detaljerne om dig ikke længere kan siges at have almen interesse. Det kan være, hvis du har været kilde i en sag, der syntes vigtig engang, men nu er du træt af at blive associeret med det emne, hver gang dit navn bliver slået op på Google. Enten kan du bede mediet om at afindexere dig (= historien dukker ikke op i søgninger), anonymisere dig eller afpublicere historien. Redaktøren beslutter som oftest, om mediet vil gøre det for dig, men hvis det får alvorlige, negative konsekvenser for dig eller andre, vil du have en god sag, hvis du får nej af mediet og vil gå til Pressenævnet. 
 
Hvis medier kontakter dig som kilde eller vidne, hvor du føler dig presset, så husk, at du altid har ret til at sige, at du ikke vil tale med journalister og ikke vil fotograferes. Medierne skal vise hensyn, hvis du har været ude for noget traumatisk og må slet ikke presse dig. I det tilfælde kan det i øvrigt være en god idé at få hjælp af en ven eller advokat, hvis du gerne vil have historien fortalt, men ikke selv har overskud til det.
 
Gråsten Avis har ligesom EkstraBladet oplevet, at Pressenævnet er begyndt at holde skrappere øje med, at deres afgørelser ikke bringes for diskret. Foto: Skærmbillede fra journalisten.dk
 
Hvorfor nye regler nu
At digitale medier aspirerer kraftigt til at spille hovedrollen i mediedækningen var den primære grund til, at reglerne blev ændret netop nu. De har nemlig ført til, at nyhederne kommer hurtigere – og måske derfor også somme tider mere sjuskede  – ud, at alle har mulighed for at offentliggøre noget til en bred skare, at børn er blevet medieforbrugere i hidtil uset grad, at næsten alle er på sociale medier, og at rigtig mange har et kamera på sig til hver en tid.  
 
Desuden er den offentlige debat blevet en anderledes uregerlig størrelse, som har konsekvenser for presseetikken. Derfor har pressenævnet med de reviderede retningslinjer sat ekstra fokus på forskellen mellem redigeret og uredigeret debat på mediernes hjemmesider. Mens en uredigeret debat ikke passer under Pressenævnets paraply, er en redigeret debat også omfattet af medieansvarsloven, ligesom læserbreve, selvom den kun er online. Hvis du føler dig angrebet på en uetisk måde i en online debat, er det godt at undersøge, om debatten er redigeret, så du kan få noget ud af at kontakte redaktøren. 
 
Gidselsagen er langtfra første gang, EkstraBladet kommer i problemer med hensynsløs dækning af alvorlige sager. Fx i 2010 bragte de navn og et utilsløret billede af den mistænkte i mordsagen og drabet på 20-årige Maria  i et lejlighedskompleks nytårsnat det år, men det viste sig, at den 48-årige mistænkte var helt uskyldig. Ekstrabladet bragte en forside med ordet "RENSET" og den tidligere mistænkte fik også medhold i sin erstatningssag i retten. Det var den sag, der for alvor startede snakken om at give Pressenævnet flere beføjelser. Foto: eb.dk
 
Tre eksempler på sager, du kan lære af
I 2012 modtog Pressenævnet det højeste antal klager siden oprettelsen i 1992. Der blev indgivet 211 klagesager, hvilket er 54 mere end i 2011. I realiteten blev der dog kun afsagt kendelse i 110 klagesager, mens 66 blev afvist, fordi de ikke levede op til formalia. Her er tre eksempler på sager, Pressenævnet sad med i 2012. Eksemplerne er taget fra Pressenævnets årsberetning for 2012
 
Skulle have hørt bestyrelsen, der blev beskyldt for diskrimination
Lokalavisen Taastrup skrev i artiklen ”Radikalisering i Gadehavegård”, at afdelingsbestyrelsen i boligforeningen Gadehavegård radikaliserede området og diskriminerede beboere, der ikke var muslimer. I artiklen kom afdelingsbestyrelsen ikke til orde.
 
Lokalavisen Taastrup skriver både adressen på ejendomskontoret, og hvor bestyrelsen holder til, men kan ikke dokumentere, at den har forsøgt at få fat i afdelingsbestyrelsen for at få dens forklaring på beskyldningerne.
Avisen forklarer, at den ikke kunne få fat i afdelingsbestyrelsen, fordi der ikke står på Gadehavegårds hjemmeside, hvordan man kan få fat i bestyrelsen. Desuden lægger avisen flere telefonbeskeder hos ejendomsadministrationen, men får heller ikke ad den vej fat på bestyrelsen.
 
Lokalavisen Taastrup kan ikke over for Pressenævnet dokumentere, at den har forsøgt at få fat i dels bestyrelsen, dels ejendomskontoret. Lokalavisen Taastrup får derfor kritik af Pressenævnet for ikke at gøre nok for at få modpartens forklaringer på beskyldningerne.
 
Klagelektie: Ser du dig selv eller din organisation angrebet i et medie, hvor du ikke er blevet forsøgt kontaktet, er du sandsynligvis klageberettiget. 
 
Politiken udelod udtalelse fra ekspert
Politiken henvendte sig til fire eksperter. De tre af dem sagde, at tæpper med stoffet Densil P kunne give hudproblemer. Det mente den fjerde ikke, men Politiken citerede ikke ham i artiklen. Det kritiserede Pressenævnet.
 
Artiklerne handler om tæppeproducenten InterfaceFLOR, der tidligere har brugt Densil P i tæpperne. En af overskrifterne lyder "Ansatte arbejder på tæpper med farligt stof"Her siger tre eksperter, at der kan være sammenhæng mellem tæpper med stoffet og hudproblemer.
Den fjerde ekspert, som Politiken også har talt med, mener derimod ikke, at tæppet giver hudproblemer.
Tæppeproducenten klager og siger, at Politiken har fortiet oplysninger og skrevet en ensidig og unuanceret artikel.
Politiken erkender, at den fjerde ekspert skulle have været med i artiklerne og bringer en rettelse i Fejl og Fakta på side to. Det finder Pressenævnet ikke tydeligt nok. Pressenævnet pålægger derfor Politiken at bringe nævnets kendelse.
 
Klagelektie: Er du involveret i en sag, hvor kun én holdning er blevet hørt, mens du ved, at der eksisterer andre meninger, som er lige så troværdige, kan du nok få Pressenævnet til at hjælpe dig med at få mediet til at gøre indrømmelser. 
 
Svigerfar til afdød – klageberettiget? 
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retslig interesse i det forhold, der klages over – er klageberettiget.
 
Det indebærer, at man som udgangspunkt selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en interesse i det emne, der er behandlet. Det er en konkret vurdering i den enkelte sag ud fra de foreliggende oplysninger.
Ekstra Bladet bragte artiklen ”Dødsofre selv skyld i dødsulykke”. Artiklen omhandlede omstændighederne omkring en trafikulykke, hvor føreren og en passager blev dræbt. Førerens hustru var på tidspunktet for indgivelsen af klagen i sorgbearbejdelsestilstand, og hendes far – førerens svigerfar – klagede derfor på afdødes vegne.
Pressenævnet fandt, at svigerfaderen i situationen var omfattet af den kreds af nære pårørende, der kan klage over omtale af en anden person. Sagen blev derfor behandlet.
Det var ikke tilfældet, da en almindelig læser reagerede på telegrammet ”16-årig dræbt i trafikulykke på Mors” udsendt af Ritzaus BureauKlageren var ikke selv omtalt, men mente, at telegrammets sprogbrug medvirkede til at mistænke bilisten for at være påvirket af alkohol. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at behandle sagen, som derfor blev afvist.
 
Klagelektie: Du kan ikke bare klage over alt, du finder uretfærdigt eller urigtigt. Hensynet til dig skal være direkte relevant for sagen. Er det det, tager Pressenævnet selvfølgelig dine holdninger eller følelser til indtægt. 
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Kursus

Få værktøjer til bedre forandringskommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.