PR krigen

Nyhedsstyring og den journalistiske fiktion

Dagbladet Information kører p.t. et tema, som man kunne tro handlede om nyhedsstyringen under en krig. Det kunne fx være den Hill&Knowlton foretog under Golfkrigen med de berømte kuvøsebørn, der - alligevel ikke - havde fået kappet slangerne. Men "PR-krigen" handler om erhvervslivets, organisationernes og det politiske partiers forsøg på at styre mediestrømmen via "Overbevisningsbranchen". Den vil vi blive klogere på i Regeringens magtudredning, hvor bl.a. Anker Brink Lund p.t. forsker i, hvordan nyhedsstrømmen bliver til og filtreret.

 

Og lad det være sagt med det samme: Forskning og debat om de her forhold er mere end velkomne. Hvis nogen stadig tror, at nyhedsstrømmen alene er et resultat af pressens varetagelse af sine opgave, som 4. statsmagt blandet med det fri ords frie brydning i offentligheden, er de en kende for naive. Omvendt er det en fiktion mange journalister deler, at der findes en Plan X, som nogle magthavere af den ene eller anden skuffe manipulerer befolkningen med. Jo højere man kommer i det danske samfunds hierarki mod ministre og koncernbestyrelser, desto mere slået bliver man af manglen på overblik og plan. Her giver den postmoderne beskrivelse af verdens fragmentering og meningstab for alvor mening. Og hvis man tillige tror, at alle handler for at snyde alle, tror man også fejl. Flertallet af virksomheder og organisationer opfører sig anstændigt og strategisk. kommunikationsrådgivning handler langt hen om at tilpasse sig de berettigede krav stakeholders som fx miljøgrupper har. Så de unge Informations-journalisters mytologisering af PR-folk som meningsmagere, der kan manipulere med sære tricks, er noget hårtrukken. Eksemplerne findes, men de er ikke hverdag.

 

Og dybest set foretager PR-branchen - i hvert fald den seriøse del - sig ikke noget, som virksomhederne ikke selv kan udtænke og udføre. Udefra kan det være lettere at få overblik, lægge strategi og oversætte fra virksomhedens til pressens diskurs. Men bureauerne gør ikke andet end det virksomhedernes egne kommunikationsafdelinger selv foretager sig. I øvrigt er pressen jo ikke uskyldige ofre. De planlægger selv kampagner - fx om PR-krige og skaber efterhånden også selv (pseudo)historier. Så konsulenterne er ikke i sig selv det problematiske led - det demokratiske problem skyldes en ændring af offentlighedens former parret med en lukkethed om den styring og påvirkning, der forsøges. Den lukkethed bidrager bureauerne selv til ved ikke at ville oplyse om deres kundeforhold, metoder etc. Derfor er det i orden, at Information har valgt krigen som sin strategi i denne sag, selv om forargelsen så vel kunne blive i egne rækker.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job