PR-firma med succes

PR-firmaet Nickname Special Made har succes med usædvanlige produkter.

Det lille otte-mandsfirma Nickname Special Made i København er firmaet bag store PR-succeser som Prince’s runde askebægre i rustfrit stål og M&M-chokoladernes madkasse. I 2000 omsatte Nickname Special Made for 25 millioner kroner, og administrerende direktør Peter Schmidt satser på usædvanlige produkter.

- Vi skaber og fremstiller lidt usædvanlige produkter. De skal ikke alene have en funktion i sig selv, de skal også generere synlighed og merværdi for produktet og virksomheden bag det. Og jeg taler ikke om T-shirts eller paraplyer med logoer på, for det laver vi slet ikke. De standardløsninger lader vi andre om, siger Peter Schmidt.

Virksomhedens specielt designede varer fremstilles alle i Fjernøsten. Enten direkte for kunderne eller for kundernes reklamebureau.

Kilde: Jyllands-Posten 27-08-01

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også