Så skal vi til det igen, kan man sukke næsten som en gammel herre. Et Konsulent- og kommunikationsfirma udleverer fortrolige papirer. Det er jo næsten for banalt.

Men dyk lige ned i Kommunikationsforums søgefacilitet og tryk på Cobrus eller Gunbak. Gunbak arbejdede mod parkeringsafgifter i Kbh. på en måde der var så stupid og pinlig at den afslørende sig selv. Cobrus' direktør, der var tidligere konservativ spindoctor, tog for sig af kassen. Og nu Cobrus igen med den fikse ide at undervise på Venstres Spindoctor kurser med Socialdemokratiske fokusgruppeinterviews som case.

Historierne er uendelige. Det fælles åndelige klima for disse politiske lobby- og PR-virksomheder er ifølge aviserne, at de vokser ud af Heimburgers ungkonservative under Schlüter og af en eller anden grund vil sætte den politiske dagsorden sådan et pænt stykke til højre. Det er sådan set fint nok. Problemet er, at midlerne tilsyneladende er lige meget og dermed kompromitterer en branche, hvor man skulle tro der ikke var mere at kompromittere.

Hvorfor sukke. Fordi mange i 90'erne troede, at nu var PR frem mod mere etiske standarder. Tag Rene la Cour Sell, der i starten 90'erne blev færdig blandt de først med akademisk papir på PR-uddannelsen, og som nu som formand for Kommunikationsforeningen lægger op til et etisk debat, etiske spilleregler osv. Han er vokset op med at lægge afstand til en gammel PR-tænkning, den første generation af PR-folk mellem Busekist i de tidlige 80'ere og Brinkmann i 90'erne. Også for dem var magt ret, og erhvervslivet hvirvlet ind i en kamp, der måtte føres med alle midler i og imod offentlig og journalister.

Så hvordan er det Rene, at se, at vi ikke er kommet videre?