Her er undersøgelsens hovedresultater (læs også svaret fra PRB's formand, Jens Kofoed).

For lille politisk indflydelse
Der er stor forskel på, hvad PRB kan udrette, grundet begrænsede ressourcer - og hvad især ikke-medlemmerne forventer af en brancheforening. Foreningens identitet er et netværksforum for bureau-ejere og -ledere, der får varetaget nogle interesser gennem Dansk Erhverv (DE), som lægger sekretariat til PRB. Af interviewene med ikke-medlemmerne fremgik det, at de ikke havde behov for en brancheforening som netværksforum. De ville derimod hellere have mere faglighed, nye tanker og indflydelse, som de grundlæggende ikke mente, var at finde i PRB. Eksempelvis ønsker de mere politisk indflydelse og tilbud om efteruddannelsesforløb, som foreningen selv erkender, at de ikke har ressourcer til at fokusere på.

For få møder
En del sagde, at PRB ikke gør nok for deres medlemmer, hvilket er problematisk, da medlemmerne er foreningens eksistensgrundlag. De ting, der bliver gjort, lader til at være mere organisationsrettede og ikke rettet nok mod medlemmerne. Medlemmerne er groft delt op i to lejre, den aktive og den passive. De aktive ønsker flere medlemsmøder end de nuværende to årlige møder, og i det hele taget ønsker de kadencen sat op. Man kunne forestille sig, at hvis foreningen foretog sig mere for medlemmerne, eksempelvis lavede flere faglige arrangementer, ville nogle af de passive medlemmer potentielt komme mere på banen. Medlemmerne nævnte desuden, at de fordele, de får gennem DE, er den vigtigste grund til, at de har meldt sig ind i PRB.

Foreningen har et forældet branchesyn
Flere gav udtryk for, at de ikke mente, at foreningen og dens definition af PR er tidssvarende, og at PRB hverken har struktur eller form til at repræsentere branchen. Et af argumenterne var, at mens branchen udvikler sig, følger PRB ikke med. Dette bliver måske endnu mere udtalt i fremtiden, da noget kunne tyde på, at grænserne mellem PR, strategi, ledelse, kommunikation, reklame osv. vil blive endnu mere utydelige, blandt andet på grund af teknologiske fremskridt og nye kommunikationsformer - i det hele taget et overordnet ændret mediebillede.

Forvirring om identiteten
Ikke-medlemmerne havde stærke, overvejende negative, meninger om PRB. Det rejste spørgsmålet: Hvordan kan et netværksforum vække disse meninger? Et bud på dette er, at ikke-medlemmerne kritiserer foreningen på et andet grundlag, efter en anden identitet, end som et netværksforum. De forholder sig derimod til foreningen, som var det en brancheforening, der søger indflydelse og en betydelig stemme i samfundsdebatten.

PRB har selv været med til at skabe dette billede, når de udtaler sig offentligt og eksempelvis går i Børsen sammen med DRRB (Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening) og kalder ikke-medlemmer usolidariske og navlebeskuende for ikke at støtte branchens interessevaretagelse. Dermed iscenesætter PRB sig selv som meget mere end et netværksforum, ved at sætte et lighedstegn mellem sig selv og branchen.

Når foreningen ikke har formået at skabe en klar profil, fremstår den ikke som en legitim repræsentant for branchen i interessenternes øjne. Dermed lader det til, at PRB har pålagt sig selv at agere på branchens vegne uden at have tilstrækkelig opbakning fra branchen selv. Af samme årsag bemærkede flere ikke-medlemmer, at det i deres optik er utroværdigt, når foreningen er ude i de bredere medier og udtaler sig på branchens vegne.

Usynlig i egne fora
PRB er ikke synlig i branchens egne forskellige fora, som eksempelvis Dansk Kommunikationsforening. Et par ikke-medlemmer udtalte, at de ville have overvejet at melde sig ind, hvis de havde fået kendskab til PRB igennem disse fora og havde oplevet dem bidrage med noget til branchen. Det lader derfor til, at PRB i ikke-medlemmernes optik har sprunget et led over, nemlig branchen selv.

Er ikke-medlemmer 'usolidariske'?
Gennem interviewene med ikke-medlemmerne fremgik det, at de havde interesse i branchens interessevaretagelse, men ikke syntes, at PRB er den rette organisation til at varetage opgaven. Derfor havde de valgt at organisere sig andetsteds. Lars Goldschmidt fra DI udtalte følgende om sagen: "På den ene side er jeg enig med PRB. Jeg mener faktisk, at det at sige, "vi overlader branchens interessevaretagelse til nogle andre", er moralsk forkert. Jeg mener, at en virksomhed har en forpligtigelse til at følge dem, der forsøger at tale på deres vegne, medmindre det er begrundet i en kritik af den aktivitet, der foregår, eller man vil lade andre gøre det. Men er det så klogt at gå ud og kalde uorganiserede virksomheder usolidariske og umoralske. Det er jeg ikke sikker på. Man skal være meget forsigtig, for det skaber få venner." Han mener dermed, at det er i orden at kalde uorganiserede bureauer for usolidariske, hvis det vel at mærke kun er et udtryk for, at de ikke gider tage ansvar for at fremme branchen. Men som han siger til sidst, skal man passe på, for det skaber få venner, eller i denne sammenhæng, få medlemmer. Ifølge formanden for PRB, Jens Kofoed, er det ikke ham, der har udtalt, at ikke-medlemmer er "navlebeskuende og usolidariske". Men faktum er, at det fremstår sådan i Børsens artikel, og dermed krediteres han for den udtalelse af de interviewede i denne undersøgelse.

Tvivl om formandens karisma
I PRB er lederens rolle og karisma vigtig af flere årsager. For det første, fordi PRB er en relativt lille organisation i en relativt lille branche. Der er et forholdsvis overskueligt antal større aktører i branchen, hvoraf mange af lederne regelmæssigt støder på hinanden. Disse forhold gør, at der er fokus på formanden, hvorfor det er vigtigt, at han opfattes som en legitim, samlende figur. Dette fremgik også af et interview med Lars Goldschmidt fra DI, der udtaler: "En lille forening bliver synlig igennem sine personligheder. Så det er liv eller død. Har man en dygtig sekretariatschef? Har man en dygtig formand? Har man nogen, der er villige til at tage kampen udadtil? For så kan den dygtige person betyde ganske meget." Dette citat viser, hvor vigtigt det er for en brancheforening af PRBs størrelse at have en formand, der har karisma og personlig gennemslagskraft. En sådan personlighed kan derfor gøre en stor positiv forskel i en organisation, der ellers ikke bliver tillagt legitimitet af betydning.

Formanden lader ikke til at have slået sin position fast, da de fleste informanter nævnte den tidligere formand i rosende toner og enten ikke havde kendskab til den nye formand eller undgik at udtale sig om ham. Det skal dog hertil understreges, at den tidligere formand, Nils Rasmus Hansen, sad i seks år, hvor den nuværende, Jens Kofoed, har siddet i halvandet år.

Kommunikationsforening uden kommunikationskompetence
Både ikke-medlemmerne og medlemmerne havde svært ved at beskrive, hvad PRB foretog sig, da de grundlæggende ikke mener, at der bliver kommunikeret (godt) nok. Dette er af stor betydning, da foreningen repræsenterer en del af kommunikationsbranchen og derfor bør mestre deres eget felt.
På dette grundlag blev PRB gennemgående kritiseret igennem alle interviewene. Dette ligger i naturlig forlængelse af, at der også i bestyrelsen lader til at herske uklarhed om organisationsidentitet og retning.

Problemet for PRB er, at der mangler fokus. Så hvis udviklingen går i retning af, at det bliver sværere at komme til orde, har foreningen, ifølge Lars Goldschmidt, ikke lyse fremtidsudsigter med hensyn til indflydelse. Man skal dog holde sig for øje, at han arbejder i DI med omtrent 11.000 medlemmer, hvorfor PRB med sine 33 medlemmer ikke gør indtryk på ham. Lars Goldschmidt udtaler yderligere, at en lille brancheforening kan opnå langt større indflydelse, hvis brancheforeningen har unikke kompetencer og stor faglig viden. I PRB's tilfælde ville det være deres kommunikationskompetencer, der skulle gøre en forskel. Men han mener ikke, at PRB's kommunikationskompetencer er unikke, hverken i relation til dem, der ikke er organiseret, eller andre brancher, som f.eks. DRRB. Hvis PRB vil gøre sig forhåbninger om at få indflydelse og en stemme i samfundet, kan det blive svært i den nuværende form.

Ud af nichen eller hvad?
Ovenstående skal dog ses i lyset af spørgsmålet om, hvad man kan forvente af en forening som PRB, der har relativt begrænsede ressourcer? Man kunne jo også argumentere for, at foreningen med sine 33 medlemmer i branchen klarer sig forholdsvis godt, og at det er beundringsværdigt, at bestyrelsen frivilligt bruger deres tid på foreningsarbejdet.

Hvis jeg skulle fungere som rådgiver for PRBs bestyrelse, ville jeg lave en uddybende spørgeskemaanalyse af alle de nuværende medlemmers bevæggrunde for at være medlem, og det samme med ikke-medlemmerne. Det skal gøres med henblik på at indgå strategiske alliancer f.eks. med DRRB, som også er organiseret i Dansk Erhverv (DE). For det lader til, at PRBs medlemmer og potentielle medlemmer har større forventninger og krav til en brancheforening, end der er ressourcer til. Desuden var der heller ikke mange af medlemmerne, der lod til at være klar på en ordentlig kontingentstigning. Hvis PRB vil gøre sig forhåbninger om at opnå vækst, mere professionalisme, flere medlemmer og et bredere udbud af medlemsaktiviteter, er det svært at se, hvordan det skal kunne ske på det nuværende grundlag.

Mit bud er, at PRB enten skal melde klarere ud, hvad de kan, og hvad de vil, i nuværende form, så de ikke bliver lynchet som "den lille fugl med det store sangorgan", eller tage beslutningen om, at de ikke kan nok og som sagt derfor se efter strategiske alliancer. Sidstnævnte indbefatter en række nye spørgsmål. For blot at nævne et enkelt: Er PRB og medlemmerne parat til at afgive deres niche-identitet for at opnå mere?

Fakta: Undersøgelsen bag artiklen
Denne artikel er skrevet på baggrund af mit speciale fra CBS om daværende Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder i Danmark (BPRV), der nu hedder Public Relations Branchen (PRB). Analyserne til specialet blev foretaget på baggrund af 12 kvalitative interview af 30-60 minutters varighed, der blev foretaget fra oktober 2008 til januar 2009 med både medlemmer af PRB, repræsentanter fra bestyrelsen samt med ledere fra bureauer, der har valgt ikke at være medlem af foreningen. Analysen er baseret på informanternes subjektive oplevelse af PRB, hvilket betyder, at man potentielt ville have kommet frem til andre resultater med et andet udpluk af informanter. Dermed påstår jeg ikke, at denne artikel afslører Sandheden om PRB, men en sandhed. Det er i øvrigt hensigtsmæssigt at holde for øje, at foreningen drives af frivillige kræfter, bortset fra en sekretariatsleder fra Dansk Erhverv (DE).

Fakta: Medlemmer af Public Relations Branchen pr. 16. september 2009
Boman Kommunikation
Burson-Marsteller
Cohn & Wolfe
Communiqué+ as
Frontline Public Relations
Front Page Public Relations Aps
Geelmuyden.Kiese A/S
GRØN EJVIN ANDERSEN A/S
HAST Kommunikation ApS
Have PR & Kommunikation
Hill & Knowlton A/S
InformationsGruppen ApS
JKL A/S
Jøp, Ove & Myrthu
KasterGaardbo A/S
KommunikationsGruppen as
KommunikationsKompagniet A/S
Kragelund Kommunikation A/S
KREAB GAVIN ANDERSON
Lead Agency ApS
Line-of-Sight
Lund Public Relations
Mannov A/S
MORSING PR
OutCom A/S
PrimeTime Kommunikation A/S
Prospect
Raabo Kommunikation
Radius Kommunikation A/S
Rhetor ApS
Rostra Kommunikation A/S
Text 100 Danmark
Trinskjær & Co.