Post-COVID-19
Maske til maske kommunikation

Her får du lidt input til, hvordan ansigtsmaskekommunikation post-C-19 kan gøres. Illustration: Kforum/Getty

Skrevet af
Der har til alle tider været former for ansigtsmasker. De har været anvendt med meget forskellige hensigter. Fra at beskytte en mod at blive genkendt, mod at blive smittet, mod vejrets luner og som middel til at opretholde værdighed, til at beskytte andre mod at blive smittet og som middel til undertrykkelse. Masken har symbolsk betydning, fordi ansigtet har en før-refleksiv fænomenologisk betydning. Men uanset hensigt, betydning og praktisk funktion er konsekvenserne for ansigtets kommunikation de samme, når masken tages på. Nu, hvor alle bærer masker alle steder, erfarer alle også, hvor meget kommunikation vi tilvejebringer via ansigtets nederste halvdel. Her får du lidt input til, hvordan ansigtsmaskekommunikation post-C-19 kan gøres.
Ansigtets filosofiske status 
Ansigtet er ikke bare en kropsdel som andre, men er gennem tiderne, filosofierne og forskning generelt fremhævet som noget særligt. Den franske filosof Emmanuel Lévinas er kendt for sin ansigtsfilosofi (i Totalitet og Uendelighed), der tager udgangspunkt i, at værdighed udspringer af ansigtet, som peger mod det uendelige, mod Gud og en etisk fordring. Ansigtets betydning er: ”Du må ikke slå ihjel!” Ansigtet aktualiserer ansvarligheden for, der er noget i den andens ansigt, som på en gang beder og befaler mig: at være barmhjertig og menneskelig og imødekommende. 
 
Derfor ser vi også, at bødlen giver ofret en hætte på, før hovedet skilles fra kroppen. At ofret stilles med ryggen mod muren, før han skydes. At den ansigtsløse person, som ikke er til stede med sin krop, er let at bagtale og kritisere. At chefen sviner sine medarbejdere i e-mails, men har svært ved at svare for sig ansigt til ansigt. Ansigtet indeholder en oprindelig etiske fordring. Hvad sker der mon, når halvdelen af ansigtet er skjult? 
 
Glæden ved anonymitet 
Til den positive side har pandemien på mange måder været acceptabel for de introverte. At undgå det sociale pres er ikke så ringe endda. Men det er ifølge nyeste forskning en myte. Pandemien har samlet set været værst for de introverte, hvis en sådan opdeling i øvrigt giver mening. Men hvad lige angår masken, kan der for nogle i nogle situationer være noget særligt rart over anonymiteten. Hvor det før var ønskeligt, men ikke socialt acceptabelt at gemme sig væk i det offentlige rum, er det nu netop et krav, at man indhyller ansigtet. Den sociale accept hyldes af grupper af socially anxious
 
Tildækningens symbolik 
Vores identitet er nært knyttet til vores ansigt. Derfor er der også maskeringsforbud i Danmark i øvrigt. Man skal kunne blive genkendt. Men pludselig er vi gemt væk bag masker, og genkendelse og kontakt er svært. Den muslimske niqab dækker hele hovedet til, hvilket kan være svært at forstå for andre kulturer. Når man i gamle dage trådte ind i kirken, tog man sin hat af. Det tildækkede hoved er symbolsk, om man kan lide det eller ej. Derfor blev masken ikke kun et spørgsmål om sygdom i for eksempel den amerikanske valgkamp, men et spørgsmål om frihed og ret til selv at bestemme. Tildækning er symbolsk. 
 
COVID-19 mask mandates in Wisconsin and elsewhere spark 'my body, my  choice' hypocrisy
Tildækning er symbolsk, og således også drivkraft i politik. Kilde: Getty
 
Kommunikation, når munden er tildækket 
Men i praktiske henseender skal kommunikationen foregå på andre betingelser, uanset kulturelle og politiske synspunkter, når munden er tildækket. Via munden taler vi, og vi tolker ikke kun på det lydlige, men også på den måde, taleren bevæger hele mundregionen. 
 
Dertil kommer den enorme mængde af mikroudtryk, der knytter sig tæt til mundens og læbernes udformning. Det er påvist grundigt af Paul Ekman. Måden, vi udtrykker glæde, angst, frygt, afsky og så videre, og den måde vi aflæser meta-betydning i det talte sprog, har meget med mundregionen at gøre. 
 
Vores udfordringer med ikke at kunne skabe forståelse, når det, vi hører, ikke svarer til det, vi ser (fordi vi ikke kan se læberne bevæge sig), er i øvrigt kendt som McGurk Effect.
 
Når masken dækker det nederste af ansigtet, er der kun øjenregionen tilbage. Det handler nu i maskernes tidsalder om at opøve yderligere krops- og øjenregionskommunikation.  
 
Samuel R. Atcherson photographed in a Clear Face Mask
Producenter af masker var hurtige til at opfange behovet for at kunne se munden smile. Her fra en forskningsartikel, der samler op på typerne af smilevenlige masker. Kilde: The American Academy of Audiology
 
Kropslige kompensationsstrategier, når alt er multimodalt  
Interaktionsforskningen har utrætteligt vist, at vi ikke bare kommunikerer mening gennem én modalitet, men altid multimodalt. Altså, mening skabes semiotisk, når vi for eksempel taler, smiler, bevæger hovedet, hele kroppen, placere os i rummet, bruger genstande og så videre. Det hele skaber mening tilsammen, ikke kun i sig selv. Derfor ser vi også lige nu, at de mest udtalte kompensationer for manglende ansigtsmimik er forstærkning af andre modaliteter. Det mest interessante interaktionsforskning, der foregår lige nu, udgår fra Basel og professor Lorenza Mondadas projekt Human Sociality in the Age of Covid-19
 
Noget, vi erfarer fænomenologisk, er, at for eksempel kropspositur og særligt gestik bruges  som kompensationsstrategi. Håndtegn, armbevægelser, fingre, der illustrerer, og hænder, der tegner i luften. Depictions, som det kaldes i forskningen. Betydning, der skabes, når vi ikke længere kan kommunikere med smil, og lydniveauet er begrænset. Man bruger kroppen til at udtrykke noget af den mening, der forsvinder, når smilet er stivnet bag masken.
 
people-talking-with-masks-on
Studier viser, at det er en god strategi at intensivere brugen af andre kommunikationsmodaliteter, når ansigtet er dækket. Som fx brug af krop og hænder. Se for eksempel dette studie. Kilde: Getty
 
Sproglig reduktion til stavepladeformat 
Det er en kompetence at kunne tale forståeligt bag en maske. Masken æder lyde, og når mening ikke kan udelades fra den mundaflæsning, vi alle naturligt udfører, så står ordenes lyde mere sårbart alene. Er der mumlen, lav volumen eller for hurtig tale, bliver det umuligt at forstå. Se for eksempel dette maskerelaterede audiologiske studie. Konsekvensen er, at ens sprog reduceres til et stavepladeformat, og ens intellekt bliver afstumpet.
 
Surgical mask sound attenuation
Et studie viser tydeligt, hvor svært vi har ved at høre og forstå, hvad der blive sagt bag en maske. Kilde: The Hearing Review
 
Øjenregionskommunikation
Selvom det er en helt central pointe, at ingen ansigtsudtryk egentlig har en mening i sig selv, men altid kun i konteksten af, hvad der ellers sker – som fx påvist af Goffman og siden i interaktionsforskningen (min egen inklusive) – så er det svært at komme uden om, at man tit helt almenmenneskeligt kan genkende de udtryk, som fx Ekmans studier har påpeget som universelle.
 
Image for post
  De seks ansigtsudtryk, der svarer til følelsesmæssige reaktioner ifølge Ekmans forskning. Kilde: PoulEkmanGroup
 
Når du intensiverer kommunikationen med øjnene  
Spørgsmålet bliver nu, hvordan ansigtsudtryk kan kommunikeres, når man har maske på. Vel at mærke en maske, der skjuler munden. For studier har klart vist, at forståelse skabes lettere, når den talende har en transparent maske på. Når man har en lukket maske på, er svaret klart nok, at mere arbejde skal gøres med kroppen og særligt øjenregionen. Det følgende er skitseagtige overvejelser, der låner fra Science of People. Hovedpointen er, at mange udtryk er tydelige omkring øjnene, øjenbrynene og panden, og at man kan øve sig i at overdrive disse udtryk for at skabe følelsesmæssige relationer. 
 
Angst og overraskelse  
Det er ikke så tit, vi – i  arbejdssammenhæng i hvert fald – ser hinanden udtrykke angst. Heldigvis. Men derfor kan det være en god ide at kende udtrykket alligevel, næste gang du står indeklemt i metroen. Overraskelse er til gengæld mere udbredt, og det kan være ganske fint at kunne vise forskel på, om du er bange eller bare overrasket.  
 
Tv.: Læg mærke til, at øjenbrynene går op, mens øjnene er vidt åbne. Øjenbrynene trækkes også en smule sammen, og panden rynkes. Th.: Overraskelse ligner angst umiddelbart. Men der er stor forskel på, hvordan særligt panden ser ud. Ved overraskelse rynkes den ikke krampagtigt sammen, og brynene trækkes ikke sammen. Øjnene bliver mere udspilede. Kilde: Science of People
 
Tristhed versus glæde 
At være trist er også tit en negativ følelse, ligesom angst, og det kan særligt aflæses i de rynkede bryn og den rynkede pande. Forskellen på tristhed og glæde er som regel let at aflæse i folks utildækkede ansigt. Med maske er det sværere, men dog ikke umuligt, hvis man overdriver lidt.   
 
Tv.: Tristhed kendetegnet ved rynket pande, nedadgående bryn og let sænkede og sammentrukne øjne. Th.: Modsat er smilet kendetegnet af let opadgående øjne og særligt udadgående, nogle med smilerynker. Smilet aktiverer også de øverste kindmuskler, hvilket kan ses ”igennem” masken. Selvom fotografen siger, man skal smile med øjnene, er det svært at gøre uden også at bruge mundregionen. Kilde: Science of People
 
Vrede og foragt 
Vrede og foragt er også stærke følelser. Man kan være vred på nogen eller over noget, der er sket. Og man kan foragte nogen eller måske ofte noget, for eksempel fremmed mad eller klamme sager. 
 
Tv.: Vrede er rimelig let at genkende. Kig efter de to vertikale linjer mellem øjenbrynene og sammentrækning af øjenlågene. Th.: Foragt involverer særligt, at man trækker næsen opad. Bag masken er det således tydeligt omkring næseroden, hvor huden krølles en smule. Kilde: Science of People
 
Det er ikke nok med ”smilende øjne”
Det er en vigtige pointe, at når vi kun har øjenregionen til rådighed, så må vi overdrive kommunikationen derigennem. Men der er grænser for, hvor meget man kan spile sine øjne op og trække smilet til ekstrem. Og flere studier peger også på, at folk generelt har sværere ved at aflæse følelser, når den anden bærer maske, uanset hvor meget man forsøger.  
 
Et billede, der indeholder poserer, gruppe, forskelligAutomatisk genereret beskrivelse
Et studie har vist, at vi har svært ved at aflæse følelser, når nogen har maske på. Kilde: Frontiersin
 
Den allervigtigste pointe er derfor, at menneskelig kommunikation er multimodal. Bare rolig, vi kommunikerer ikke kun betydning bag maskens mur, der tværer smilet væk fra ansigtet og begrænser det lydlige, verbale output til en brummende bumlen. Vi er klart blevet begrænset af masken, men resten af vores krop står stadig til rådighed som kommunikationsredskab. Maskens (forhåbentlig korte) tidsalder er en glimrende lejlighed for alle til at lære at skærpe brugen af og forståelsen for kropslig kommunikation.    

Relaterede artikler

Nyt modefænomen: masken - Du behøver hverken at være kineser, popstjerne eller skuespiller i en dommedagsfilm for at tildække dit ansigt med en ma...
Vis mig dit mundbind - Er du til det veganske, cruelty free og økologiske mundbind, eller går du og drømmer om sådan et til 9,4 millioner krone...
Mink-Mettes Nyruphjelm - Statsministeren skulle vise sympati og besøge katastrofeområdet – en af de nu udryddede minkfarme. Resultatet blev en di...
Brug det danske sprog, før det er too late - "Du shiner med din performance, som er helt outstanding, men jeg har svært ved at deale med, at du også pleaser big time...
Hvilket jeg-hader-corona-segment tilhører du? - I april sidste år lavede antropolog Christian Groes et overblik over, hvordan vi hver især reagerede forskelligt på coro...
Hvor smuk er du? AI har fundet svaret - Kunstige intelligenser sørger for, at du kun bliver matchet med mennesker, der er lige så smukke som dig selv, når du da...
Videnskab.dk udgiver guide til videnskabsjournalistik - Guiden er gratis og består af 11 praktisk anvendelige råd og eksempler, som skal klæde journalister på til at lave ansva...

Giv din stemme

129 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

59 JOB

Grafiker

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationschef

Frist: 12. december

Videojournalist

Frist: 7. december

EU AID volontør til Kenya eller Nepal

Frist: 5. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.