Derfor ser vi også, at bødlen giver ofret en hætte på, før hovedet skilles fra kroppen. At ofret stilles med ryggen mod muren, før han skydes. At den ansigtsløse person, som ikke er til stede med sin krop, er let at bagtale og kritisere. At chefen sviner sine medarbejdere i e-mails, men har svært ved at svare for sig ansigt til ansigt. Ansigtet indeholder en oprindelig etiske fordring. Hvad sker der mon, når halvdelen af ansigtet er skjult?
Glæden ved anonymitet
Til den positive side har pandemien på mange måder været acceptabel for de introverte. At undgå det sociale pres er ikke så ringe endda. Men det er ifølge nyeste forskning en myte. Pandemien har samlet set været værst for de introverte, hvis en sådan opdeling i øvrigt giver mening. Men hvad lige angår masken, kan der for nogle i nogle situationer være noget særligt rart over anonymiteten. Hvor det før var ønskeligt, men ikke socialt acceptabelt at gemme sig væk i det offentlige rum, er det nu netop et krav, at man indhyller ansigtet. Den sociale accept hyldes af
grupper af socially anxious.
Tildækningens symbolik
Vores identitet er nært knyttet til vores ansigt. Derfor er der også maskeringsforbud i Danmark i øvrigt. Man skal kunne blive genkendt. Men pludselig er vi gemt væk bag masker, og genkendelse og kontakt er svært. Den muslimske niqab dækker hele hovedet til, hvilket kan være svært at forstå for andre kulturer. Når man i gamle dage trådte ind i kirken, tog man sin hat af. Det tildækkede hoved er symbolsk, om man kan lide det eller ej. Derfor blev masken ikke kun et spørgsmål om sygdom i for eksempel den amerikanske valgkamp, men et spørgsmål om frihed og ret til selv at bestemme. Tildækning er symbolsk.
Tildækning er symbolsk, og således også drivkraft i politik. Kilde: Getty
Kommunikation, når munden er tildækket
Men i praktiske henseender skal kommunikationen foregå på andre betingelser, uanset kulturelle og politiske synspunkter, når munden er tildækket. Via munden taler vi, og vi tolker ikke kun på det lydlige, men også på den måde, taleren bevæger hele mundregionen.
Dertil kommer den enorme mængde af mikroudtryk, der knytter sig tæt til mundens og læbernes udformning. Det er påvist grundigt af Paul Ekman. Måden, vi udtrykker glæde, angst, frygt, afsky og så videre, og den måde vi aflæser meta-betydning i det talte sprog, har meget med mundregionen at gøre.
Vores udfordringer med ikke at kunne skabe forståelse, når det, vi hører, ikke svarer til det, vi ser (fordi vi ikke kan se læberne bevæge sig), er i øvrigt kendt som McGurk Effect.
Når masken dækker det nederste af ansigtet, er der kun øjenregionen tilbage. Det handler nu i maskernes tidsalder om at opøve yderligere krops- og øjenregionskommunikation.
Kropslige kompensationsstrategier, når alt er multimodalt
Interaktionsforskningen har utrætteligt vist, at vi ikke bare kommunikerer mening gennem én modalitet, men altid multimodalt. Altså, mening skabes semiotisk, når vi for eksempel taler, smiler, bevæger hovedet, hele kroppen, placere os i rummet, bruger genstande og så videre. Det hele skaber mening tilsammen, ikke kun i sig selv. Derfor ser vi også lige nu, at de mest udtalte kompensationer for manglende ansigtsmimik er forstærkning af andre modaliteter. Det mest interessante interaktionsforskning, der foregår lige nu, udgår fra Basel og professor Lorenza Mondadas projekt
Human Sociality in the Age of Covid-19.
Noget, vi erfarer fænomenologisk, er, at for eksempel kropspositur og særligt gestik bruges som kompensationsstrategi. Håndtegn, armbevægelser, fingre, der illustrerer, og hænder, der tegner i luften. Depictions, som det kaldes i forskningen. Betydning, der skabes, når vi ikke længere kan kommunikere med smil, og lydniveauet er begrænset. Man bruger kroppen til at udtrykke noget af den mening, der forsvinder, når smilet er stivnet bag masken.
Studier viser, at det er en god strategi at intensivere brugen af andre kommunikationsmodaliteter, når ansigtet er dækket. Som fx brug af krop og hænder. Se for eksempel dette studie. Kilde: Getty
Sproglig reduktion til stavepladeformat
Det er en kompetence at kunne tale forståeligt bag en maske. Masken æder lyde, og når mening ikke kan udelades fra den mundaflæsning, vi alle naturligt udfører, så står ordenes lyde mere sårbart alene. Er der mumlen, lav volumen eller for hurtig tale, bliver det umuligt at forstå. Se for eksempel dette maskerelaterede audiologiske studie. Konsekvensen er, at ens sprog reduceres til et stavepladeformat, og ens intellekt bliver afstumpet.
Et studie viser tydeligt, hvor svært vi har ved at høre og forstå, hvad der blive sagt bag en maske. Kilde: The Hearing Review
Øjenregionskommunikation
Selvom det er en helt central pointe, at ingen ansigtsudtryk egentlig har en mening i sig selv, men altid kun i konteksten af, hvad der ellers sker – som fx påvist af Goffman og siden i interaktionsforskningen (
min egen inklusive) – så er det svært at komme uden om, at man tit helt almenmenneskeligt kan genkende de udtryk, som fx Ekmans studier har påpeget som universelle.
Når du intensiverer kommunikationen med øjnene
Spørgsmålet bliver nu, hvordan ansigtsudtryk kan kommunikeres, når man har maske på. Vel at mærke en maske, der skjuler munden. For studier har klart vist, at forståelse skabes lettere, når den talende har en transparent maske på. Når man har en lukket maske på, er svaret klart nok, at mere arbejde skal gøres med kroppen og særligt øjenregionen. Det følgende er skitseagtige overvejelser, der låner fra
Science of People. Hovedpointen er, at mange udtryk er tydelige omkring øjnene, øjenbrynene og panden, og at man kan øve sig i at overdrive disse udtryk for at skabe følelsesmæssige relationer.
Angst og overraskelse
Det er ikke så tit, vi – i arbejdssammenhæng i hvert fald – ser hinanden udtrykke angst. Heldigvis. Men derfor kan det være en god ide at kende udtrykket alligevel, næste gang du står indeklemt i metroen. Overraskelse er til gengæld mere udbredt, og det kan være ganske fint at kunne vise forskel på, om du er bange eller bare overrasket.
Tv.: Læg mærke til, at øjenbrynene går op, mens øjnene er vidt åbne. Øjenbrynene trækkes også en smule sammen, og panden rynkes. Th.: Overraskelse ligner angst umiddelbart. Men der er stor forskel på, hvordan særligt panden ser ud. Ved overraskelse rynkes den ikke krampagtigt sammen, og brynene trækkes ikke sammen. Øjnene bliver mere udspilede. Kilde: Science of People
Tristhed versus glæde
At være trist er også tit en negativ følelse, ligesom angst, og det kan særligt aflæses i de rynkede bryn og den rynkede pande. Forskellen på tristhed og glæde er som regel let at aflæse i folks utildækkede ansigt. Med maske er det sværere, men dog ikke umuligt, hvis man overdriver lidt.
Tv.: Tristhed kendetegnet ved rynket pande, nedadgående bryn og let sænkede og sammentrukne øjne. Th.: Modsat er smilet kendetegnet af let opadgående øjne og særligt udadgående, nogle med smilerynker. Smilet aktiverer også de øverste kindmuskler, hvilket kan ses ”igennem” masken. Selvom fotografen siger, man skal smile med øjnene, er det svært at gøre uden også at bruge mundregionen. Kilde: Science of People
Vrede og foragt
Vrede og foragt er også stærke følelser. Man kan være vred på nogen eller over noget, der er sket. Og man kan foragte nogen eller måske ofte noget, for eksempel fremmed mad eller klamme sager.
Tv.: Vrede er rimelig let at genkende. Kig efter de to vertikale linjer mellem øjenbrynene og sammentrækning af øjenlågene. Th.: Foragt involverer særligt, at man trækker næsen opad. Bag masken er det således tydeligt omkring næseroden, hvor huden krølles en smule. Kilde: Science of People
Det er ikke nok med ”smilende øjne”
Det er en vigtige pointe, at når vi kun har øjenregionen til rådighed, så må vi overdrive kommunikationen derigennem. Men der er grænser for, hvor meget man kan spile sine øjne op og trække smilet til ekstrem. Og flere studier peger også på, at folk generelt har sværere ved at aflæse følelser, når den anden bærer maske, uanset hvor meget man forsøger.
Et studie har vist, at vi har svært ved at aflæse følelser, når nogen har maske på. Kilde: Frontiersin
Den allervigtigste pointe er derfor, at menneskelig kommunikation er multimodal. Bare rolig, vi kommunikerer ikke kun betydning bag maskens mur, der tværer smilet væk fra ansigtet og begrænser det lydlige, verbale output til en brummende bumlen. Vi er klart blevet begrænset af masken, men resten af vores krop står stadig til rådighed som kommunikationsredskab. Maskens (forhåbentlig korte) tidsalder er en glimrende lejlighed for alle til at lære at skærpe brugen af og forståelsen for kropslig kommunikation.