Heunicke forstår dig
Gennem medierne er vi med politikerne overalt. Offentligt deler de fra højre til venstre gyldne øjeblikke med os. Vi introduceres til den dygtige datter, der lige har fået 12 i matematik, de hjemmebagte boller efter søndagsgåturen og selfies i alverdens afskygninger. Men når ny trafikminister Magnus Heunicke overnatter ved siden af metrobyggeriet, kaldes det en ’gimmick’ eller et ’PR-stunt’. Men er ikke netop sådan en kommunikation, hvor der er tale om politisk selvpromovering og ikke blot selvpromovering, en yderst god ide?
At det mildt sagt er generende at være nabo til en ordentlig omgang bankende larm fra metrobyggeriet i København, er der vist ingen tvivl om. Det virker måske som et luksusproblem, når man sammenligner med alverdens andre skæbner, men der er bare et eller andet nervepirrende på spil, når ens comfortzone bliver forvandlet til construction-zone. Og hvad kan man så gøre i sådan en lose-lose-sag, hvor det bare er noget møg at være nabo og faktisk også rimeligt svært at være den politiske part, der skal finde et kompromis mellem irriterede naboer, der kan forsinke byggeriet på den ene side og en metro, som københavnerne og staten gerne vil have færdig på den anden side? Den nye transportminister Magnus Heunickes svar var at indkalde til hastemøde og efterfølgende i sidste uge snuppe en overnatning natten til fredag og blive nabo for en nat til den irriterende metrostøj.
Brug personlighed til at sætte fokus på det politiske
'Gimmick' og 'årets PR-stunt' blev Heunickes overnatning kaldt på Twitter og i nyhedsdækningen fredag. Og ja, medierettet og planlagt er det da uden tvivl. Det burde egentlig ikke komme bag på nogen i et samfund, hvor politik i højere grad er medialiseret end medieret. Men det er da stadig bedre end ingenting. Hvad kan han ellers gøre for at vise sin forståelse i sådan en situation?
Som jeg ser det, er det ministre (og politikere generelt) med en kommunikation, som Heunicke har vist i dette tilfælde, der mangler i dansk politik. Én, man får et indtryk af som menneske – som københavnsk nabo. Én, der ikke blot viser den menneskelige og private side i en traditionel reality-kontekst, hvor dørene til køleskab bliver åbnet helt op og analyseret, hvor der fortælles om ekskærester i et talkshow og uploades billeder af børnene til fastelavn og til familiefester på de sociale medier, men som viser sig som en personlighed, der vil bruge sig selv til at sætte fokus på noget politisk. Så kan selvpromovering, som jeg ser det, være fint – så længe den er politisk. Så længe substansen ikke er fejet af banen og glemt i farten, så længe der gives udtryk for personlige værdier og visioner for samfundet i forbindelse med en specifik problemstilling. Så er der i det mindste tale om en politisk selvpromovering.
Andre politiske selvpromoveringer
Det er ikke første gang, politisk selvpromovering i familie med Magnus Heunickes viser sig på ministerniveau. Blandt andet valgte Minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen i efteråret at bosætte sig i Gellerupparken i fire dage for at blive klogere på forholdene i det omstridte boligområde.
Det er ikke første gang, politisk selvpromovering i familie med Magnus Heunickes viser sig på ministerniveau. Blandt andet valgte Minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen i efteråret at bosætte sig i Gellerupparken i fire dage for at blive klogere på forholdene i det omstridte boligområde.
Minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen valgte i efteråret at bosætte sig i Gellerupparken i fire dage for at blive klogere på forholdene i det omstridte boligområde
Også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte Nørrebros beboere for at vise opbakning til den bandekrig-plagede bydel. Da Fogh tog til Nørrebro, afslørede han lidt af privatfronten ved at handle tomater og agurker hos en grønthandler og tilføje, at de skulle bruges til aftensmaden, men der blev først og fremmest diskuteret problemer og løsninger med Nørrebro-folket.
Da Fogh tog til Nørrebro for at vise opbakning til den bandekrig-plagede bydel, afslørede han lidt af privatfronten ved at handle tomater og agurker hos en grønthandler og tilføje, at de skulle bruges til aftensmaden
Selvpromoveringen i politik er uundgåelig, og det må både politikere og deres kommunikationsrådgivere tage højde for. Men er det så ikke bedre, at det bliver limet til et politisk stykke substans frem for selvpromovering for selvpromoveringens skyld? Magnus Heunicke, Carsten Hansen og Anders Fogh Rasmussen formår i disse sager at vise deres personligheder på en måde, der samtidig holder sig til substansen, og som politiker og/eller kommunikationsrådgiver kan man på baggrund heraf blandt andet overveje, når man kommunikerer:
1. Er det relevant?
Jævnligt ser man politikere på Facebook udveksle personlige oplysninger, som dog samtidig har en form for politisk statement. Hermed ikke sagt, at man for enhver pris skal få sig selv og familien med i sine politiske udmeldinger. Tværtimod. Men for demokratiet og substansens skyld er det værd at overveje, når man inddrager politikerens baggrund: 1. Hvad vil jeg sige med dette? 2. Har det nogen samfundsmæssig relevans, at jeg uploader dette?
Jævnligt ser man politikere på Facebook udveksle personlige oplysninger, som dog samtidig har en form for politisk statement. Hermed ikke sagt, at man for enhver pris skal få sig selv og familien med i sine politiske udmeldinger. Tværtimod. Men for demokratiet og substansens skyld er det værd at overveje, når man inddrager politikerens baggrund: 1. Hvad vil jeg sige med dette? 2. Har det nogen samfundsmæssig relevans, at jeg uploader dette?
Politikerne deler gyldne øjeblikke med os. Men for demokratiet og substansens skyld er det værd at overveje, hvad man vil sige med opdateringen, og om den har nogen samfundsmæssig relevans
2. At synes eller vide?
Politikere må godt tænke, synes og mene uden nødvendigvis altid at have et svar på problemstillingen med det samme. Det politiske job er nu engang ikke at være jurist, økonom eller videnskabelig ekspert. Efterhånden er der kommet fokus på, at politikere skal vide, garantere, love, bevise og forudse frem for synes, mene, tro og tænke, og det er nu engang ikke politikerens rolle, hvilket man i højere grad bør understrege i sin kommunikation.
Ministerens ‘PR-stunt’ i sidste uge efterlader ikke bare et indtryk af ham som menneske, der viser personligt engagement i samfundet og i forbindelse med en specifik problemstilling. Men også som et menneske, der ikke har svar eller måske ikke lige her og nu kan finde en løsning. Og nogle gange er der heller ikke én. Nogle gange er man bare nødt til at acceptere larm og støv og beskidte fodspor, mens ens københavnske hjem lider ... men så er det da rart med et menneske, der lytter og siger: ”Jeg forstår dig! Hvor må det da bare være irriterende!”
Politikere må godt tænke, synes og mene uden nødvendigvis altid at have et svar på problemstillingen med det samme. Det politiske job er nu engang ikke at være jurist, økonom eller videnskabelig ekspert. Efterhånden er der kommet fokus på, at politikere skal vide, garantere, love, bevise og forudse frem for synes, mene, tro og tænke, og det er nu engang ikke politikerens rolle, hvilket man i højere grad bør understrege i sin kommunikation.
Ministerens ‘PR-stunt’ i sidste uge efterlader ikke bare et indtryk af ham som menneske, der viser personligt engagement i samfundet og i forbindelse med en specifik problemstilling. Men også som et menneske, der ikke har svar eller måske ikke lige her og nu kan finde en løsning. Og nogle gange er der heller ikke én. Nogle gange er man bare nødt til at acceptere larm og støv og beskidte fodspor, mens ens københavnske hjem lider ... men så er det da rart med et menneske, der lytter og siger: ”Jeg forstår dig! Hvor må det da bare være irriterende!”
