Politisk kommentage - et studie af politiske kommentatorer i forhandlingsinstitutionen for politisk journalistik
Politiske kommentatorer er blevet et særdeles diskuteret element i den politiske journalistik. Kritikerne råber højt om for megen indflydelse og kalder kommentarerne for useriøse gætterier, mens forsvaret argumenterer for nødvendigheden af journalistiske profiler, der kan afkode moderne politik, hvor substans holdes tæt til kroppen underlagt strategiske overvejelser. Fælles for såvel anklager som forsvar er, at de ikke kan dokumenteres på baggrund af forskningsresultater – emnet er nemlig forholdsvist uberørt i de akademiske miljøer.
I denne afhandling sætter Thomas Brodersen og Mads Young Christensen fokus på politisk kommentage, der defineres som summen af den politiske kommentator og den politiske kommentar. Tolv kvalitative interviews (Ask Rostrup, Anders Krab-Johansen, Jarl Cordua, Niels Krause-Kjær, Helle Ib, Bjarne Steensbeck, John Frølich, Frank Korsholm, Christine Cordsen, Anne Mette Svane, Bjarne Fog Corydon og Tøger Seidenfaden) og observationer af de landsdækkende mediehuses brug af kommentage udgør det empiriske fundament.
Forfatterne søger i første omgang at karakterisere politisk kommentage som fænomen. Hvad er det overhovedet der menes, når den politiske kommentator og den politiske kommentar italesættes. Afhandlingens primære formål er den efterfølgende analyse af de politiske kommentatorers indflydelse i forhandlingsinstitutionen for politisk journalistik, der fysisk er tæt knyttet til Christiansborg og rummer partipolitiske kommunikatører, politiske journalister og andre aktører. Afhandlingen afgrænser sig således fra at betragte forholdet mellem politisk kommentage og mediernes publikum. Forfatterne gennemgår også angloamerikansk og dansk litteratur omkring emnet, og opstiller desuden fem primære drivere, der udgør den platform, politisk kommentage vokser ud fra.
Afhandlingens konklusioner er langt fra entydige, hvilket skyldes fænomenets kompleksitet. Den politiske kommentar antager således adskillige former og de politiske kommentatorers profiler og arbejdsmetoder kan ikke simplificeres i én, samlet rollebeskrivelse. Der er dog en klar tendens til, at de politiske kommentatorer, der arbejder ud fra grundlæggende journalistiske idealer og er tæt på Christiansborg, opnår den største indflydelse på den mediepolitiske dagsorden i forhandlingsinstitutionen for politisk journalistik. Afhandlingen slår dog samtidig fast, at politisk kommentage ikke påvirker politiske beslutninger.
Hent hele specialet her
Se bilagslister til specialet her
Forfatterne søger i første omgang at karakterisere politisk kommentage som fænomen. Hvad er det overhovedet der menes, når den politiske kommentator og den politiske kommentar italesættes. Afhandlingens primære formål er den efterfølgende analyse af de politiske kommentatorers indflydelse i forhandlingsinstitutionen for politisk journalistik, der fysisk er tæt knyttet til Christiansborg og rummer partipolitiske kommunikatører, politiske journalister og andre aktører. Afhandlingen afgrænser sig således fra at betragte forholdet mellem politisk kommentage og mediernes publikum. Forfatterne gennemgår også angloamerikansk og dansk litteratur omkring emnet, og opstiller desuden fem primære drivere, der udgør den platform, politisk kommentage vokser ud fra.
Afhandlingens konklusioner er langt fra entydige, hvilket skyldes fænomenets kompleksitet. Den politiske kommentar antager således adskillige former og de politiske kommentatorers profiler og arbejdsmetoder kan ikke simplificeres i én, samlet rollebeskrivelse. Der er dog en klar tendens til, at de politiske kommentatorer, der arbejder ud fra grundlæggende journalistiske idealer og er tæt på Christiansborg, opnår den største indflydelse på den mediepolitiske dagsorden i forhandlingsinstitutionen for politisk journalistik. Afhandlingen slår dog samtidig fast, at politisk kommentage ikke påvirker politiske beslutninger.
Hent hele specialet her
Se bilagslister til specialet her
