Podcastbrugen i hverdagen

For en podcastbruger kræver en tur med metroen mere end et klippekort. Brugeren skal også vælge den helt rigtige podcast til turen. Med podcasts optimerer brugeren nemlig hverdagens pauser som en del af en faglig eller personlig udvikling. Gennem kvalitative interviews med tretten danske podcastbrugere i alderen 21-75 år viser vores speciale, hvordan podcasting først og fremmest bør defineres på brugernes præmisser.

Specialet om brugen af podcasts i hverdagen viser, hvordan specifikke brugsituationer og rutiner i hverdagen, som podcasts bruges i, er med til at bestemme brugernes valg af podcasts.

 

Specialet definerer tre typer af mobile podcastbrugere, der adskiller sig i forhold til indholdspræferencer og deres nysgerrighed overfor udvalget af podcasts på nettet.

 

De tre brugertyper er:

 

  • Den selvstændige programplanlægger, der primært bruger podcasts som en ny mulighed for at tilgå og genopdage gamle programpræferencer (primært DR-radio).
  • Den selektive interessebruger, for hvem udenlandske ”narrowcasts” imødekommer deres behov for interessespecifik viden.
  • Den teknologifascinerede bruger, for hvem udforskningen af podcastportaler og adgangen til diverse nye indholdsformater i sig selv er fascinerende.

I specialets undersøgelse er de mest fremtrædende resultater:

 

De fleste abonnerer på kendt indhold

De fleste brugere i undersøgelsen abonnerer på indhold, som de også brugte, før de blev podcastbrugere: Tv, FM-radio, netradioprogrammer eller andre tekstbaserede nyhedsmedier, som brugerne kendte til i forvejen. Fx magasinet Businessweeks netavis, som også producerer podcasts. De fleste brugere i undersøgelsen er interesserede i at finde nicheprægede og interessespecifikke podcasts, der tilfredsstiller behov, som broadcastmediernes podcastformater ikke kan. Kun nogle få har dog fundet podcasts, hvor niveauet og kvaliteten matchede deres forventninger (se afsnit 6.7).

 

Forpligtede og selektive brugere

Podcastbrugerne i undersøgelsen er forholdsvis selektive i valg af podcasts. Flere brugere føler sig forpligtede til at få afspillet de podcasts, de abonnerer på, ellers kan det give stressfornemmelser. Derfor er brugerne opmærksomme på ikke at downloade mere, end de har tid til at høre (se afsnit 6.8.3. + 6.8.3.).

 

Mobil podcastbrug foretrækkes ude som hjemme

For at skabe plads til podcastbrugen i hverdagen mellem arbejdet og sociale aktiviteter, er mobilitet og mobil podcastbrug afgørende for brugerne. 12 ud af 13 brugere anvender primært deres mobile mp3-afspiller, og som alternativ deres bærbare computer. Ude hører brugerne typisk podcasts under transport, eller når de løber en tur eller lufter hunden. Hjemme hører de typisk podcast under praktiske gøremål som rengøring, opvask eller i vaskekælderen (se afsnit 6.9.1. + 6.9.3.).

 

Især kvinderne er glade for podcastbrug i hjemmet

I hjemmet har podcastbrugen ved hjælp af mp3-afspiller en særlig værdi for især de kvindelige brugere i undersøgelsen. De er tilfredse med at kunne pleje især deres personlige radiopræferencer uden at genere resten af familien i stuen – eller kæresten ved siden af i sengen (se afsnit 6.9.3.).

 

Audiopodcasts foretrækkes

Audiopodcasts foretrækkes af stort set alle podcastbrugere i undersøgelsen på grund af de fleksible mobile anvendelsesmuligheder. Videopodcasts opleves som mere tidskrævende og ikke-integrerbare i en travl hverdag (se afsnit 6.9.1.).

 

Podcasting skal optimere hverdagen gennem mobil læring

Podcasting opleves af brugerne som et kærkomment alternativ til den mobile musikbrug samt mobile FM-radio. I modsætning til disse former for mobil mediebrug, opfattes podcastbrugen som en mobil mediebrug der i højere grad er med til at optimere individuel spildtid og praktiske gøremål i hverdagen. Derved ser brugerne i høj grad podcasting som et mobilt læringsmedie (se afsnit 6.7.1 + 6.9.1.)

 

Brugerne har rutiner og planlægger deres podcastbrug

De fleste brugere i undersøgelsen tilrettelægger deres podcastbrug i mere eller mindre faste brugsrutiner. Flere planlægger meget nøje, hvilke podcasts der passer til hvilke brugssituationer. Fx aflyttes korte podcasts på metroturen, hvorimod en længere podcast helst skal være lang nok til hele gåturen. Det betyder, at brugskontekster bliver styrende for, hvilke podcasts brugerne prioriterer i selve brugssituationen (se afsnit 6.8.)

 

Podcasting har begrænsninger som mobilt medie

Podcastbrugen som mobil mediebrug har dog sine begrænsninger, mener flere i undersøgelsen. Dette fordi brugerne ofte foretrækker informations- og ordtunge podcasts, der kræver koncentration, hvilket kan være en udfordring i trafikken, eller når man også har andet at tænke på. I disse situationer er det ofte musik, der vinder over podcasts på mp3-afspilleren.

 

Anbefalinger til podcastudbydere

I specialets kapitel 10 har vi listet anbefalinger op med relevans for podcastudbydere på baggrund af specialets analyse og perspektivering.

 

Specialet søger dermed svaret på, hvad et (nyt) medie som podcasting betyder for den individuelle bruger, og hvilke brugsværdier det har for dem i hverdagen. Ved at de mobile brugsværdier er så centrale for brugerne, peger specialets analyse på, at podcasting skal diskuteres ud fra sine potentialer som mobilt brugsmedie, og ikke kun som indholdsmedie i sig selv.

 

 Læs specialet her  

 

Hør Louise og Mette fortælle om specialets undersøgelse i Karin Høegs podjournalen 8 på podblog.dk

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job