Podcast om aviskrigen

Skrevet af
I Kommunikationsforums første podcast interviewes Søren Schultz Jørgensen, medieanalytiker og partner i Kontrabande, om aviskrigen og dens indflydelse på den danske avisbranches generelle udvikling. Han mener, at det er svært at konkludere noget definitivt, før vi har set dels det journalistiske niveau i den tredje trykte gratisavis, Nyhedsavisen, dels hvordan dens økonomi kommer til at hænge sammen. Under alle omstændigheder tegner der sig nogle scenarier for de danske betalingsaviser, som betyder at de bliver nødt til at tænke nyt, hvis de vil bevare deres position i mediebilledet.

Eksisterende gratisaviser udtænkt under pres

 

De to aviser dato og 24Timer bærer i høj grad præg af at være udtænkt under pres, som svar på en modspiller, man endnu ikke har set. Det kunne endda virke som om de primært er sat på gaden for at svække interessen for Nyhedsavisen. Hvis Nyhedsavisen kan leve op til sine erklærede idealer ser det dog ikke ud som om det vil lykkes.

 

To mulige scenarier

 

Søren Schultz Jørgensen ser to scenarier, der umiddelbart kan komme til at udspille sig som følge af aviskrigen. Det første er at Nyhedsavisen ikke kan leve op til sit eget forskræp, og alle tre gratisaviser går nedenom eller får ringe gennemslagskraft i mediebilledet. Det vil medføre at de gamle betalingsaviser i ro og mag kan finpudse deres koncepter og satse mere på nettet, men oplagstallene vil fortsat sive nedefter.

 

Det andet scenario er at Nyhedsavisen lykkes, hvilket vil tvinge de tre store morgenaviser til i højere grad at profilere sig. Politikens relancering har vi ikke set endnu, Berlingskes tabloidformat er foreløbigt mest en kosmetisk ændring og Søren Schultz Jørgensen er ikke imponeret over Jyllands-Postens daglige magasiner. Hvis Nyhedsavisen bliver en succes, vil det kræve en redaktionel nytænkning, som vi kun har set begyndelsen af p.t.

 

Nettet får større betydning

 

Et tredje scenario, som kommer uanset Nyhedsavisens skæbne, er at nettet vil indtage en større position i aviskoncernerne, og primært med andre services end klassisk journalistiske nyheder. Et godt eksempel på denne udvikling er den norske koncern Schibsted, der bl.a. ejer to af de største aviser i hhv. Norge og Sverige. Det er lykkedes dem med baggrund i stærke avisbrands at blive de største internetnyhedsudbydere, og en tredjedel af deres omsætning skabes via online-aktiviteter, hvoraf mange ikke har med journalistik at gøre.

 

Nyhedsavisen satser også stort på nettet, og med det in mente stiller Søren Schultz Jørgensen det interessante spørgsmål, om Nyhedsavisen i virkeligheden udkommer i trykt format for at overbevise en konservativt avislæsende dansk befolkning om at de er en seriøs nyhedsformidler, mens de i virkeligheden er ude på at præsentere fremtidens aviskoncept på nettet.

 

I podcasten kommer han desuden ind på et par af de strategier, som er anvendt i England – glittede magasiner og berlinerformatet – og han kommenterer på tesen om at gratisaviser gør ikke-læsere til aviskøbere.

 

 

 Hør podcasten med Søren Schultz Jørgensen her.

Relaterede artikler

Nyhedsavisen: helt forkert - En dårlig start er en halv afslutning. Ingen tvivl om, at Nyhedsavisen kom helt forkert fra start. Det er der flere fork...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

41 JOB

Journalist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.