Pirates do it better!

En historie om pirater, ”hearts and minds”, branding og hvordan underholdningsindustrien lod skibet sejle. Kommunikationsforums serie om visuel kommunikation er taget til piratland – ikke i Adenbugten, men i en dødningehovedformet grotte i Sverige.
af Ulrik Hogrebe
Man kan ikke lade være med at elske The Pirate Bay. Det er en klassisk underdog historie a la David og Goliat eller måske mere tidsnært, Captain Jack Sparrow versus ham den onde med den fjollede paryk. Med oddsene imod sig, men piratflaget til tops sejler The Pirate Bay i ringe omkring underholdningsindustriens krigsskibe, alt imens de spyr om sig med velplacerede og som oftest underholdende fornærmelser til fryd og gammen for enhver internetentusiast.  

Det er måske i virkeligheden der, træbenet klemmer på underholdningsindustrien. For hvor Pirate Bay har formået hele tiden at være sjove, charmerende utilregnelige, kommunikerende og ikke mindst overbevisende, har industriens strategi mindet lidt om Darth Vaders. En masse hvæsen og stønnen kun afbrudt af ”Destroy Them!”-kommandoer og måske et jern-jedi-dødsgreb/retssag mod en eller anden 11-årig, som har formastet sig til at bruge et sample fra Harry Potter i sin YouTube video.

Det, som underholdningsindustrien ikke har fattet, er, at det ikke handler om ret og uret, men om ”hearts and minds”. Noget, som du 100 % ikke vinder ved at trampe rundt og raide folks harddiske. Men lad os tage den fra en ende af. Hvad gør Pirate Bay godt, som industrien gør rigtig, rigtig dårligt?

 
The Pirate Bays logo – fesen lyserød og brunt men stadig lige i øjet.


Brug dit brand – ordentligt!
The Pirate Bay har en visuel identitet. Endog en meget grim en – fesen lyserød kombineret med lidt beige i en uskøn blanding af halvdårlig navigation og Verdana. Kronen på værket er naturligvis deres logo, der lidt ligesom Googles antager en million forskellige udformninger, uden at man nogensinde er i tvivl om, at det er piratrelateret. Piratskibe, dødningehoveder, skattekort og ting med klap for øjet. Enhver, der har været barn, kender dem og elsker dem – ”easy win” måske, men set i forhold til underholdningsindustrien var der reelt ikke nogen kamp til at starte med. The Pirate Bay bruger simpelthen deres identitet bedre, end branchen med alle dens millioner gør. De ved, hvem deres brugere er, de taler et sprog, de forstår, de møder dem på de rigtige platforme med et brand og et univers, som folk kan forholde sig til. 15 millioner hits hver 24'ende time reflekterer ikke kun en fed service, men også et værdifællesskab om lige netop Pirate Bay i modsætning til så mange andre BitTorrent sites. Et værdifællesskab bygget op omkring lige dele sjov, oprør, fællesskab og frihed.


Pirater med hjertet på rette sted.  I øvrigt er “tape and cross bones logoet” stjålet fra 80er kampagnen mod pirat kopiering “Home Taping is Killing Music”.

Omvendt, når jeg husker tilbage på en film, husker jeg, hvem der var instruktør, hvem der havde hovedrollen og måske den lækreste af birollerne. Jeg husker ikke, om det var Warner Bros, der producerede den. Eller om det var Paramounts eller Universals logo, der var ved at blæse hovedet af mig i ”Full Stereo Sound”. Men det burde jeg kunne. I stedet for at bruge deres brand aggressivt og tage positionen som godhjertet katalysator for kulturen – dem, der giver, i stedet for dem, der tager – har de i stedet taget positionen som kulturens Jabba the Hut. Fuldfed, lasket og grådig med en hær af letpåklædte og dekadente celebs, der mæsker sig i champagne, awardshows og rygklapperi. Det er svært at se, hvorfor man ikke skulle stjæle fra dem.

 
Variant af logo – min yndlings er ”Lawyer’s Gallow” i højre side


Argumenter for din holdning!
Men hvad du udstråler, er kun en side af sagen. Uanset hvor mange millioner du poster i lækkert design, brølende løver, animerede maskotter og hvad der nu ellers findes af brand-lir inden for film og musik, handler det i bund og grund om, hvad og hvordan du siger det.
 
The Pirate Bay kommunikerer hele tiden, og de gør det godt og konsekvent. Gennem dokumentarer (naturligvis til gratis download på deres site), pressemeddelelser på YouTube, bøger, manifester og brandambassadører, der taler deres sag, er de på næsten alle medier på nær de etablerede. Deres stil og tone er altid sjov, altid charmerende, og det lykkes dem hver gang at erobre dagsordenen. Seneste eksempel er den såkaldte DDo$ strategi i forbindelse med den sidste retssag. Selvom Pirate Bay faktisk tabte, formåede de ikke bare at gøre underholdningsindustrien til grin, men også at gøre retssagen til en farce i et nærmest Abbie Hoffmann inspireret cirkus af tvivlsomme dommere, grådige advokater og tåbelig lovgivning. Personligt glæder jeg mig bare, til filmen kommer. Måske med Johnny Depp i hovedrollen?

Hvor The Pirate Bay render rundt og opfører sig som… jah, pirater af den gode gamle Hollywood kaliber, svarer industrien gennem retssager. Faktisk er det noget nær den eneste form for kommunikation, som kommer fra dem. Et sprog, der er lige så svært at forstå (og mindst lige så kedeligt) for os almindelige landkrabber som EU-lovgivning. Når de har prøvet at begå sig uden for retssalen, har det været med løftede pegefingre af ”you wouldn´t steal a car” slagsen. En kampagne, hvor de fik stemplet millioner af hobby-downloadere/potentielle allierede som kriminelle. Way to Win Hearts and Minds!


Pirate Bay wallpaper – sandsynligvis en fan genereret hyldest til Pirat drengene

Innovate, don’t playa hate
Når det så er sagt, er det rigtigt, at der er masser af små kunstnere derude, som har det hårdt. Men hvis underholdningsindustrien er det brand, som de vælger at lægge sig under, er de deres egen værste fjende.    

I sidste ende har The Pirate Bay ikke gjort andet end at råbe op, og der er endnu ikke nogen, som seriøst har udfordret dem med et fornuftigt, måske mere fair, sjovt og charmerende alternativ. I takt med, at industriens monopol på produktions- og distributionsteknologi mindskes med fremkomsten af billige professionelle alternativer, er det på tide, at både kunstnere og forbrugere spørger sig selv, hvem vi har sat til at forvalte vores fælles kultur. Og i den forbindelse – om deres motiver og værdier i virkeligheden er dem, vi gerne ser forbundet med den.

Til sidst – den svenske sangerinde Pernilla Andersson har udtalt, at musikere skulle lave et alternativ til Pirate Bay, hvor nogle af de anseligt mange penge tjent på bannerannoncer etc. kunne gå tilbage til kunstnerne.

Til det kan jeg kun sige; MUSICIANS AND FILMMAKERS UNITE!

---

Dette var ottende indlæg om visuel kommunikation. Serien bliver på skift skrevet af Svante Lindeburg, Kontrapunkt, Nikolai Lang, Nikolai Lang Kommunikation og Michael Thouber og Ulrik Hogrebe fra e-Types.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job