Happy Pinning
Pinterest handler om de andre. Om de andres billeder. Om hvordan andres billeder og fornemmelser bliver fundet rundt om på nettet og kommer til at være elementer i vores erindringer, levede erfaringer, smag og drømme. Billederne er som vinduer, der åbner udad og samtidig lader os kigge indad og viser sjælen og hjertet, de ubevidste eller præ-bevidste ønsker. Billedtavlerne er vores masker, som både skjuler og fremhæver os.
af Bent Fausing
Drømmen om drømmeskoen
Den måde, vi indfanger og udtrykker vores erfaringer og smag, er via ting eller billeder af tingene, som vi omgiver os med. Billederne og tingene afspejler også vores drømme og ønsker. De måder, vi deler billederne, har at ændret sig radikalt især gennem de sociale medier. Vores liv er i stigende grad blevet synligt og deleligt med andre, der selv kan anmærke og øge de digitale spor med deres ’likes’, links og meninger. Pinterest handler om, hvordan digitale arkiver af billeder, arvestykker og sentenser kommer til og blander sig med andres.
Pinterest er en krydsning mellem et billeddelende socialt netværk og en tavle med bookmarks. Pinterest fungerer ved, at man kan ’pinne’ billeder overalt fra web til en virtuel personlig opslagstavle eller opslagstavler. Her kan man sætte alle mulige billeder op. Man kan skabe så mange boards, som man har lyst til – design, mode, mad, arkitektur og kunst. Et fænomen, man hyppigt ser på Facebook, er derved blevet meget lettere at lave. På Facebook er det meget populært at lave albums med skuespillere, kunstnere, musikere, ting og sager; og alle billederne er hentet fra nettet og aldrig krediteret. Disse billeder er fundet på nettet, men på Facebook skal de først gemmes på disk og derefter hentes og oploades til et album på Facebook.
Genbrug af billeder er Pinterests styrke
Pinterest sociale funktion er, at brugerne kan gen-pinne billeder fra andre tavler til deres egen tavle og ’like’ og kommentere billeder, de har pinnet. Heri ligger naturligvis også den store forskel i forhold til selv at finde billederne på Google. Fremvisningens sociale og nydelsesmæssige aspekt er væsentligt på Pinterest for den, der lægger op og den, der ser på… og måske pinner. Man kan share igennem andre sociale netværk. Man kan også skabe fælles tavler, f.eks. visualisere en ønskeliste til brylluppet, eller et firma kan bruge det til at skabe en bestemt profilering, ansigts- eller personliggørelse, omkring sig. Man kan skabe tavler med ’Favorite Places & Spaces’, ’For the Home’, ’Products I love’, ’My Style’ etc.
Enkeltpersoner, firmaer og ikke mindst gallerier og museer har taget ideen til sig og skabt en virtuel og delelig version af en udstilling eller en samling. Hver person sin kurator eller brander.
Meget af indholdet på Pinterest handler om produkter - møbler, tøj, pladecovers, skuespillere, modeller – og på mange måder føles tilstedeværelsen mere som at browse gennem et attraktivt katalog end at have en social oplevelse. Pinterest drejer sig i høj grad om, hvordan man udtrykker sig gennem ting – vist på billeder. Fænomenologi på HD og skarp skærm. Det er ikke svært at se, hvordan dette kunne være attraktivt for annoncører at være med og blan- de sig, og nogle pinboards er begyndt at indeholde links til forhandlere som Amazon.
Fire delingstendenser: let, visuelt, emnecentereret, anbefalet
Pinterest kan fortælle os om, hvordan de sociale medier har udviklet sig. Fire parallelle tendenser er opstået i web-deling i løbet af de sidste seks år.
Den første er, at online deling har krævet mindre og mindre arbejde tidsmæssigt. Den anden drejer sig om, at de sociale medier er blevet mere visuelt orienterede. Den tredje tendens indbefatter, at gruppe-centrerede sites bliver suppleret med eller erstattet af emne-centrerede netværk. For det fjerde er tendensen gået fra skriftlige og substantielle kommentarer til at markere tilstedeværelse ved korte sentenser a la ’wow’ eller brug af tommelfinger op, like. Pinterest repræsenterer kulminationen på alle fire tendenser.
Good looking er Pinterests grundfølelse
Gode billeder blevet lynhurtigt spredt via Pinterest og en af hemmelighederne er, at det er nemt at gøre, og klikket hurtigt sætter sig i sjæl og fingre. Ved et hurtigt klik har man udvidet sit eget board med endnu et billede. Samtidig har du altid en “pin it”-knap liggende som bogmærke, så når man surfer og falder over noget tiltrækkende, så laver du en hurtig pin, og det lander i den valgte tavle. Trangen til at klikke sætter sig meget hurtigt i en, og hurtigere end den ellers gør på nettet.
Pinterest er et hyggeligt og rart sted at være. Man ønskes også Happy Pinning, når man træder ind i Pinterest, eller man får en ny follower. Det er stedet, hvor en stemning meget nemt kan bygges op, fastslår Moccapigen.dk, og på Facebook spørger Karin Slaughter: ”Does Pinterest make anyone else dizzy?” Mange svarer positivt tilbage, f.eks. skriver Anne Stearns i sit svar: ”I love Pinterest…It’s addicting.” Trangen til at kigge, og trangen til at klikke er tilsyneladende stærkt vanedannende.
Det er et atmosfæremættet, kærligt og vanedannende sted ifølge disse og andre udsagn, hvor man kan dele sin smag og sine interesser. Det er et perfekt sted at brande sig selv og sin virksomhed, og det attraktivt sted at vise, hvad man har lavet, hvad man kan, og hvad man står for smagsmæssigt.
Tre af de mest populære billeder for tiden på Pinterest kan sige noget om den generelle tendens i billedvalg. Billederne er karakteristiske ved de dæmpede, douce farver og kontraster, der elimineres; de store hænder og den lille barnehånd, der indikerer far, mor og barn og dermed familie og videre enhed, sluttethed og beskyttelse; en ensom bænk, der står i det smukke efterår og løvfald, som er gjort til et blomstrende forår med de næsten lysende lyserøde farver mod den klare blå baggrund, billedet viser muligheder; stue og alkovens varme og lukkethed, der både viser inde, men også lader os kigge ud fra den comfort zone, stuen danner. Der er noget trygt og velafbalanceret i alle tre billeder, der slutter sig om en: Hændernes varme og kontakt, de lysende rødlige farver i løvet i den ellers blågrønne natur, og stuens varme og cirkel, der åbner og lukker sig omkring en
Komplementærfarver indeholder sin egen modsætning. Hvis man kigger på en blå dør i et stykke tid, vil der dannes et orange billede for ens øjne, når man kigger på en hvid væg.
På samme måde indeholder alle disse good looking og feel good billeder også indirekte deres modsætninger, som tilfører latent dynamik og andre affekter til perceptionen. Den linde strøm af følelser, der blot er som et baggrundstæppe, trues hele tiden af mere punktuelle og absolutte affekters gennembrud af overfalden.
De mest populære eksempler viser det fredfyldte, det harmoniske og stiliserede… good looking… velafstemte farver og mild, gnidningsfri taktilitet og organiske former. Der anslås en blid, blød og lyrisk eksistentiel atmosfære og en komfortabel, lind, melankolsk stemning.
Pinterest er selvudstilling
Tavlen er et tableau, der ikke kun viser ens smag, men også ens bevidste og ubevidste drømme og længsler. Man udstiller sig selv, udstiller sin drøm, udstiller sin maske, udstiller sit inderste, selv om det kan tage karakter af overflade. Masken eller facaden viser det inderste ønske.
Med andre ord bliver sammenhængen mellem indre og ydre billeder intens og mærkbar i den addiction, som man føler ved at være med i Pinterest. Man følger ikke kun med i noget ydre, billeder af ting, man følger også med i valget i det indre, der begrundede netop dette motivvalg. Man udstiller ikke kun sine billeder, man udstiller også sig selv. Billedet er vores sinds valuta, forklarer neurologen Antonio R. Damasio. Vi viser vores sjæl gennem de billeder, vi vælger eller som opsøger os, eller som vi taler igennem via metaforer og symboler.
Masken er et skjul, men den er også en blottelse, fordi den viser vores drømme og længsler; masken er det hele, masken er både overflade og dybde. Det samme kan siges om billeder – og naturligvis også billederne på Pinterest.
Klikket på Pinterest og andre steder på nettet kan forklares med fænomenologen Henri Bergsons begreb udspænding. Udspændingen kan både være fysisk, vi går hen til noget eller nogen, og virtuelt, vi foretager udspændingen i fantasien, i drømmen eller med klikket på nettet. Men lige meget hvad, så er udspændingen eller klikket forbundet med affekt. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi spænder ud mod; det er altid noget, der taler følelsesmæssigt til os. Vi kan ikke spænde ud i ligegyldighed, men kun i en eller grad af emotionelt engagement. Det vil sige, at trangen til at klikke og lave tavler på Pinterest siger noget om os, de udstiller også vores inderste følelser.
Billederne er som vinduer, der åbner udad og samtidig lader os kigge indad og viser sjælen og hjertet, de ubevidste eller præ-bevidste ønsker.
Billeder som selvudlevering og maske
Det er billederne, der viser, hvem vi er eller gerne vil være. Pinterest er modigt fyldt disse længsler og drømme.
Den selviscenesættelse, man hele tiden har hæftet på de sociale medier som det mest gennemgribende kendetegn, er snarere en selvudlevering. En selvudlevering i og med, at vi via vores im- eller eksplicitte billeder træder frem med ubevidste og bevidste drømme, længsler, erindringer og visioner.
Vi bærer en maske på nettet enten i form af et alias, et måske forvrænget eller forskønnet profilbillede eller ved at være til stede og alligevel ikke fysisk til stede med blikkets og klikkets anonymitet. Masken er den mest umiddelbare og udbredte form for forklædning af ansigtet, af jeg'et – og dermed forvandlingen af hele personen – der eksisterer. Masken er fantasiens ansigt, fordi vi med en maske kan være alle og enhver, vi ønsker om at være. Men masken, vi vælger, kan imidlertid også afsløre os og vise vores inderste ønsker. Masken skjuler og afslører.
Skue-spillet er den væsentligste beretning om personen. Det er for nogle selve udtrykket for personen og personligheden. Masken kan altså demaskere figuren bagved og kommer derved ikke til at tildække, derimod til at fremhæve. Fotografen og essayisten Richard Avedon fremhæver, at skue-spillet – eller med hans egen benævnelse performancen – ikke er noget, der skjuler forhold omkring de afbildede, tværtimod. Masken afdækker, overfladen rummer syntesen. Sagen er, at man ikke kan komme til selve individet, den afbildedes sande natur, ved at rive overfladen væk. Overfladen er alt, hvad der er. Man kan kun komme bag ved overfladen ved at arbejde med den. Arbejdet kan være kreativt via skabe billeder eller ved analytisk-teoterisk kreativt arbejde. Herved er vi fremme ved noget essentielt, for på den ene side giver masken et skjul. Det er på den anden side et ambivalent og tvetydigt dække, der kan sige mere om den egentlige person, end det nøgne ansigt.
Jeg lagde ud med at skrive, at den måde, vi viser vores erfaringer og smag, er via vores ting eller billeder af ting, vi omgiver os med. De afspejler også vores drømme og visioner. ’Impression mangement’ (Erving Goffman) eller ’online workshoppen af identitetsmuligheder’ (Sherry Turkle) er langt mere end blot en ytring om det sociale selv og personlig branding, det er udtryk for vores inderste ønsker og længsler. Fordi masken, overfalden, viser dybden og latente ønsker. Overfladen åbner op til det indre, vinduet åbnes også indad.
Gennem de sociale medier bliver vores liv mere og mere synligt. Vores liv bliver ikke kun mere og mere synligt, det bliver også deleligt og deles af andre. Jeg ser ikke noget problem i dette. Velkommen til min verden af maske og ler, ting og sager, smag og længsler, visioner og drømme, liv og levede erfaringer, ubevidste og bevidste længsler…
Gennem de sociale medier bliver vores liv mere og mere synligt. Vores liv bliver ikke kun mere og mere synligt, det bliver også deleligt og deles af andre. Jeg ser ikke noget problem i dette. Velkommen til min verden af maske og ler, ting og sager, smag og længsler, visioner og drømme, liv og levede erfaringer, ubevidste og bevidste længsler…
Min fænomenologi er en del af alles verden.
---
K-relaterede artikler
