Pervasive computing eller oversat til dansk ”IT i alt” er måske slet ikke så langt væk som vi forestiller os. Vi er allerede omgivet af små computere i alt lige fra biler til kaffemaskiner. Fremtiden byder dog på helt nye muligheder, når disse enheder begynder at tale sammen. Bagsiden af medaljen er potentiel overvågning. Der er hele tiden et øje på os, når vores handlinger bliver til i interaktion med pervasive computing enheder. Desuden skal vi måske også vende os til, at stole mere på computere, hvis de overtager flere og flere funktioner – spørgsmålet er, om det er muligt? Morten Kyng er ikke i tvivl, det vil det blive på sigt – og det vil også blive nødvendigt. For vi kommer til at møde nye muligheder, som tager udgangspunkt i pervasive computing:

- Det med IT i alt andet end computere bliver i høj grad brugt til at forbedre kendt funktionalitet.
Det nye er, at man kobler tingene sammen i netværk. Vi har specielt ikke set ret meget af, at computerchips bliver koblet sammen for at skabe ny funktionalitet på tværs. Det er fremtiden med pervasive computing.

Den integration af IT i de enheder, vi allerede nu benytter, er udviklet med henblik på at forbedre enhedens funktionalitet. I bilen er det fx ABS bremserne, der sørger for, at bremserne ikke blokerer under en hård opbremsning. Næste skridt, som bliver taget i øjeblikket betyder, at disse enheder begynder at kommunikere sammen. Det foregår i forskellige tempi alt afhængig af området. I Danmark har man blandt andet valgt at satse på udviklingen af pervasive computing indenfor sundhedssektoren. Morten Kyngs professorat skal bruges til at forske i de muligheder, som pervasive computing giver indenfor netop dette område.

Sundhedssektoren og pervasive computing
Sundhedssektoren er i forvejen gennemsyret af pervasive computing enheder, som fx visualiserer et menneskets hjerterytme på en monitor. Men hospitalerne mangler stadigvæk, at disse mange forskellige data kan blive opsamlet ét sted, præsenteret på forskellige måder, videresendt til andre læger, og at de er tilgængelige for alle. Et skridt i den retning er indførelsen af den elektroniske patientjournal, som ifølge Morten Kyng er et af de projekter, som kan være med til generere nye pervasive computing systemer:

- Det store projekt i Danmark i dag er elektroniske patientjournaler. Det kan blive en meget spændende kilde til en masse gode pervasive computing systemer, hvor folk i langt højere grad kan få adgang til egne oplysninger og kombinere hospitalets oplysninger, med det de har fra egen læge, andre kontakter ved sundhedsvæsnet, eller hvad man selv kan finde på Internettet.

Den elektroniske patientjournal skal altså forstås som en database, hvor alle informationer som findes om patienten samles. Disse informationer skal man endvidere selv have adgang til, og det skal være muligt selv at tilføje yderligere information. Med andre ord så får patienten pludselig kontrol over sin egne informationer. Man har lavet et mindre forsøg med den elektroniske journal på en børneafdeling i Danmark, hvor personalet ikke kunne håndtere alle opkald fra bekymrede forældre, der ringede ind om morgenen for at høre, hvordan barnet havde klaret sig igennem natten. Her valgte man at lægge patientoplysninger ud på Internettet, hvor forældrene så fik en adgangskode til deres eget barn. Dermed var standardopkaldene overflødiggjort, og personalet fik bedre tid til at tale med de forældre, som havde spørgsmål til patientoplysningerne. Man kan sige, at indholdet flyttede medieplatform fra telefonen til Internettet og kommunikationen blev automatiseret, så der faktisk blev kommunikeret til forældrene allerede under stuegangen.

Pervasive computing har ikke én killer applikation
Et andet aspekt ved den elektroniske patientjournal er også, at man på den måde får skabt en informationsmængde, som er relevant for mange forskellige mennesker. Personalet på sygehusene, patienter, patienternes familie og venner har alle en interesse i at få let adgang til de informationer, der gemmer sig i patientjournalerne. Morten Kyng uddyber:

- Grunden til, at jeg mener, at elektroniske patientjournaler kan være med til at sætte gang i udviklingen af pervasive computing systemer, er nemlig, at der skal være noget indhold, som de her services kan basere sig på. Og der er ikke noget på sundhedsområdet endnu. Tilfældet var det samme med World Wide Web: der skal være noget, før det bliver rigtig spændende. Den elektroniske patientjournal vil sørge for, at den enkelte kan få adgang og bruge sine patientoplysninger på den måde, som vedkommende selv ønsker det.

Den elektroniske patientjournal kan altså være et redskab til at få sat gang i udviklingen af pervasive computing på sundhedsområdet. Typisk skal der altid være en service som gør, at folk begynder at anvende de nye teknologiske muligheder – den såkaldte killer application. Internettets succes kan i høj grad tillægges e-mail funktionen, hvilket vil sige, at e-mail dermed kan kaldes for Internettets killer applikation. Men Morten Kyng tror ikke på, at én pervasive computing applikation kan gøre så betydelig en forskel som e-mail gjorde for Internettet.

- Her er pointen, at killer application ikke er én applikation, men nærmere 300 applikationer eller services. Man kan sammenligne det med, at hvis kun 3 mennesker havde en telefon, så ville det jo være begrænset, hvor morsomt det ville være at have en telefon. Det er til gengæld noget sjovere når 30 mio. har en telefon, forklarer Morten Kyng.

De nye aspekter i pervasive computing er, at forskellige enheder, eller applikationer, kan tale på tværs af hinanden og dermed skabe ny funktionalitet. Succeskriteriet for den elektroniske patientjournal er også, at den skal bestå af mange forskellige pervasive computing systemer, som sørger for at alle trivielle patientinformationer høj grad bliver genereret automatisk og lagret sammen med lægens notater, røntgenbilleder og hvad der ellers måtte være relevant. Det vil sige, at en masse pervasive computing systemer skulle arbejde sammen om at give et fuldstændigt billede af patientens helbred.

Computere med kunstige muskler
Pervasive computing betyder også, at den måde vi interagerer med computere på vil forandre sig. Vi skal vende os til, at en computer ikke længere blot er en stor, gerne larmende kasse, der står i et hjørne af huset, og hvor kommunikationen foregår gennem et tastatur og en skærm. Morten Kyng uddyber:

- Vi er endnu ikke særligt gode til at tænke på den digitale fysiske integration. I dag tænker man på kommunikationsteknologi som noget, hvor mennesket er bindeled mellem den digitale og fysiske verden. Man skriver på sit tastatur og læser på sin skærm, men situationen vil ændres, så der er en masse sensorer, der registrerer, hvad der sker i omgivelserne og aktuatorer, der så gør noget. Det har vi også kun lige set begyndelsen af.

Pervasive computing kommer til at betyde, at måden at behandle information på ikke nødvendigvis er knyttet til et specifikt apparatur, som man kommunikerer med gennem tastatur og mus. Morten Kyng formoder, at den udvikling, der i øjeblikket sker på sensor-området vil tage fat og danne nye muligheder. Sensorer, der kan reagere på en bestemt situation, og sætte en aktion i gang i form af ”kunstige muskler” eller aktuatorer, som de hedder i fagsproget, vil blive mere og mere almindeligt. Dermed har man skabt et intelligent rum.

Sikkerheden skal i fokus
Men spørgsmålet er jo, om man overhovedet har tiltro til at overlade flere og flere funktioner til computerstyrede systemer? Alle kender vel den tilbagevendende begivenhed ”programmet har udført en ulovlig handling og afsluttes”. Der er to problemer som skal løses; på det tekniske niveau gælder det at konstruere softwareløsninger som ikke kan gøre skade på de mennesker, som systemerne er i kontakt med, det handler ifølge Morten Kyng om at udvikle nye softwaresystemer:

- Det er i meget høj grad et spørgsmål om at udvikle softwaremetoder, der skaber sikker software, så det ikke gør skade på dem, der er i kontakt med det. Det gælder jo alt lige fra, at der ikke må komme for store strømudladninger til, at der ikke bliver skruet op for droppet til patienten, når der skrues ned.

Det andet problem er vores erfaringer med computere. Alle kender den situation at computeren har udført en ulovlig handling som medfører systemnedbrud. Med andre ord så er der en diskurs omkring computerteknologi, som kan være til hindring for udbredelsen af pervasive computing systemer:

- Jeg mener, at sikkerhedsproblemerne med mange af de nuværende IT systemer, er en hindring i forhold til udbredelsen af pervasive computing – og det bør de egentligt også være. Hvis systemerne simpelthen rummer for mange risici for den enkelte, så skal man selvfølgelig begrænse brugen af dem. Jeg mener, at vi skal have mere sikre systemer, og den eneste måde at få det på er gennem en offentlig debat om problemerne med de systemer vi har i dag. Tilsvarende mangler vi en debat om, hvorfor de fremtidige systemer er bedre – eller værre – for ellers bliver udbredelsen af pervasive computing ikke en del af en fornuftig samfundsudvikling, hvis man ikke man kobler det til en offentlig debat om både fordele og ulemper, siger Morten Kyng.

Vi bliver overvåget
Et andet problem med pervasive computing er, at det er muligt at misbruge informationer. Hvis mange enheder omkring os anonymt registrer vores adfærd og færden, vil det kunne skabe en del utryghed. For hvem får fingerende i den information, hvad kan man bruge den til, og ønsker vi overhovedet den udvikling? Morten Kyng kommer her med et bud på denne problemstilling:

- I dag er der stort set ingen, der kan finde ud af, hvad de der Cookies laver på ens PC, når man er på Internettet, og tilsvarende vil der være masser af situationer, hvor man fra firmaers side vil ønske at gøre ting bag ryggen på forbrugerne. Det kan blive en forhindring for udbredelsen af pervasive computing. Når man får pervasive computing integreret i vores fysiske omgivelser og ikke længere skal være opmærksomme på dem – og det skal vi heller ikke – er det uhyre vigtigt at kunne få besked om, hvor der er IT og kommunikationsudstyr i dette rum og hvad det egentligt er, det foretager sig?”

Nettet er forudsætningen for pervasive computing
I den offentlige debat er der tit historier om, hvordan computere vil ændre vores liv og samfund. Nogle bud er reelle nok, andre er ganske absurde.

- Man overvurderer altid konsekvenserne på kort sigt, men til gengæld undervurderer man dem på langt sigt. Så der kommer nok til at gå omkring 5 - 10 år, før der sker noget dramatisk. Alle niveauerne i infrastrukturen samt dimserne skal løfte sig sammen, før der sker noget. Det gælder både netværksteknologi, hardware, software og de applikationer, som skal leveres. Men på et eller andet tidspunkt indenfor en overskuelig fremtid, vil vi opleve, at vores personlige data og de
applikationer, vi benytter os af, vil følge os rundt. Men der skal ske noget på en række forskellige niveauer, før denne vision bliver til virkelighed, siger Morten Kyng.

Morten Kyngs bud går på et sted mellem 5 til 10 år, før der sker noget dramatisk på pervasive computing fronten. Et bud som står og falder med, om det lykkedes at få skabt en ny infrastruktur, som kan håndtere de udfordringer, som pervasive computing stiller. Netværksteknologien skal være til stede, både trådløst og på kabel, men lige så vigtigt, en netværksstruktur som ikke er bundet af de begrænsninger, som kendes i dag fra Internettet, hvor der er mangel på unikke adresser, som enhederne skal have for at kunne identificere hinanden. Metoderne til at udvikle software skal omtænkes, så sikkerhed kommer i fokus, og endelig, skal der udvikles applikationer, som der vitterligt er et behov for.

- For 20 år siden syntes man, at det var underligt at ens læge havde en computerskærm ved siden af sig. Man følte sig lidt utryg, men i dag ville man jo nærmere være utryg hvis lægen ikke havde en computerskærm ved siden af sig. Det er et af de spændende aspekter ved at arbejde med pervasive computing. Folks opfattelse af hvad der er normalt og deres forventninger skifter faktisk ret hurtigt, slutter Morten Kyng.


Fakta:

Morten Kyng: dr.scient. fra datalogi på Aarhus Universitet, hvor han også har været lektor. Er desuden leder af Centret for pervasive computing. Læs mere her.

Systematic: softwarefirma, som har finansieret Morten Kyngs professorat med 4,5 mio. kr. Udvikler primært softwaresystemer til sundheds- og forsvarssektoren. Læs mere her.

Læs mere om aktuatorer i en artikel fra illustreret videnskab.

Læs også om ITEKs til konference om pervasive computing og se video fra konferencen.

Læs også Preben Meiers tre essay om pervasive computing. Se nederst på siden.