Der er en lang og stolt folkelig tradition for at møde nye pengesedler med mistro. I sin tid kom sedlerne til, fordi det blev nødvendigt at supplere mønterne, der var deres egen vægt værd i metal. Papirlapperne lovede, at Frederik den 4. var god for den pålydende værdi. Men at han desværre blev nødt til at skylde, fordi han havde brugt alt sit guld på at deltage i den Store Nordiske Krig fra 1700-1720.

Det var dog en opfindelse, som folket ikke tog videre venligt imod, og kursen af papirpengene faldt til langt under den pålydende værdi. De første danske sedler blev derfor inddraget igen i 1728. I dag går det sjældent lige så galt, men det betyder ikke, at folket ikke ser på pengesedler med mistro.

Hemmeligt selskab styrer verden
For eksempel kører der mange konspirationsteorier om de amerikanske dollarsedler, hvor tilstedeværelsen af symbolet med pyramiden med det alt seende øje tages til indtægt for, at det hemmelige selskab Illuminati virkelig styrer verden. Eller at 9/11 var et komplot, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at folde en dollarseddel , som i denne video.


Nationalbankens nye seddelserie som den præsenteres på bankens hjemmeside. Foreløbig er 50'eren udkommet

Konspirationsteorien om den nye danske seddelserie, der fik premiere den 11. august med den nye 50-kroneseddel, er mindre fantasifuld, men det gør den tilsyneladende blot mere troværdig. I hvert fald tilstrækkeligt til, at Holger Dahl har luftet sin mistro (læs her), Ekstra Bladet har bragt en artikel, og seriøse aviser har optaget læserbreve, der afslører den hemmelige sandhed: Der er broer på den nye seddelserie, og der broer på euro-sedlerne. Altså er den nye seddelserie indført for at vænne danskerne til euroen.

Nationalbanken benægter konspiration
Afdelingschef i Nationalbanken Karsten Biltoft har hørt om konspirationsteorien og reagerer med et overbærende suk, da jeg ringer ham op for at høre, om det er sandt, at de nye sedler er designet for at vænne danskerne til euroen.

"Nej, det er ikke sandt. Temaet danske broer kom vi frem til efter en længere proces. Vi begyndte med en bruttoliste, som blev udviklet af et diskussionsforum med deltagelse af blandt andet kunstnere og arkitekter. På den liste var der både landskaber, bygninger og andre motiver, som karakteriserer Danmark. På den baggrund valgte vi temaet broer kombineret med landskaber nær broerne," siger han.

Karsten Biltoft forklarer, at næste skridt var en konkurrence blandt otte udvalgte kunstnere, som gav deres bud på fortolkning af dette tema. "Karin Birgitte Lunds idéoplæg vandt konkurrencen. Hun havde valgt at tolke temaet landskaber nær broerne som oldtidsfund fundet i landskaberne omkring broerne. På den måde viser hun broer som bindeled mellem landsdelene og sedlen som bindeled mellem fortid og nutid."

Men er det ikke et pudsigt tilfælde, at I har valgt det samme motiv som på euro-sedlerne?
"Broerne på euro-sedlerne er stiliserede og eksisterer ikke i virkeligheden. Vores broer er rigtige broer, som desuden egner sig rigtig godt til grafisk gengivelse. Samtidig er motiverne umiskendeligt danske, og der er en skandinavisk lethed i designet, " siger Nationalbankens mand.

Skattekort eller kreditkort
Det kan der være noget om. Euroen er mere pyntet og be-stjernet end 50'eren, som domineres af tomme flader. De giver masser af luft til fonten (som er tegnet lektor ved arkitektskolen Steen Ejlers) og til de lidt tørre motiver, hvor der på sedlens forside er et kobbertryk af Sallingsundbroen og på bagsiden oldtidsfundet Skarp Salling karret samt et kort over området. Et grafisk koncept, som er omtrent lige så firkantet som sedlen.

Det lidt mystiske kort er faktisk det mest spændende på sedlen, fordi det minder om et skattekort, som fantasien kan på opdagelse i. Men ellers er der totalt renset ud i krummelurer og guirlander og andre associationer til kongens skattekammer. Med sit pænt store hologram ligner sedlen mere et kreditkort end rigets mønt banket ud i kobbertryk. Ja, måske er designet blevet så tørt, at det mest spændende ved den nye seddel faktisk er rygterne om en konspiration?

Jeg kunne i hvert fald godt savne en lidt større fornemmelse af at stå med noget værdifuldt i hånden, som i højere grad imiterede fantasien om rigdom, som noget der kan vejes i guld, mærket med kongens segl, fremfor følelsen af et stå med et engangskreditkort i hånden.