På vej mod bæredygtighed – et spørgsmål om ledelse

Skrevet af
To nye bøger tager fat på et par af tidens absolut mest hotte emner: Bæredygtighed og klima – og hvordan vi arbejder med kommunikation i den sammenhæng. Karin Laljani og Lars Ludvigsens Bæredygtig kommunikation og Sascha Amaransinha og Marie Krauls Førstehjælp til klimakommunikation kommer begge, på hver sin måde, godt rundt om de særlige udfordringer, der er på dette område. Det er udmærket. Men det bliver undervejs glemt, at kommunikation kun er et middel. Alt står og falder med, om ledelsen tager ejerskab på miljøspørgsmålet.
Begge bøger kommer med en række gode og mindre gode eksempler på, hvordan virksomheder har arbejdet med disse ting. De har også en række værktøjer til, hvordan det er muligt selv at komme i gang.

Laljani & Ludvigsen


Karin Laljani og Lars Ludvigsen sætter først og fremmest spørgsmålstegn ved vores kommunikationsmetode. De mener, der er behov for en helt ny tilgang til kommunikation – der skal ikke kun kommunikeres om bæredygtighed, men kommunikationen skal være bæredygtig i sig selv. Det betyder, at kommunikation tager udgangspunkt i en meget åben proces mellem kommunikationens parter, og de foreslår, at man arbejder meget bevidst med en række principper som: etik, transparens, fakta, udfordringer, profit, konsistens og originalitet. De introducerer en arbejdsmetode ”Udfyld 40 felter”, som går ud på at identificere og klassificere virksomhedens informationshandlinger. I forhold til at forstå de langsigtede strategier opdeler de virksomhederne i fire kategorier: født bæredygtig, konverteret, megabrands og særligt forpligtet for at kunne forstå drivkraften for forandringerne.

Amarashinha & Kraul

Sascha Amarashinha og Marie Kraul har fokus på, hvordan man selv kommer i gang, ikke mindst hvis man er blandt de små og mellemstore virksomheder. De sætter klimadagsordenen ind i en strategisk sammenhæng, og de har en række eksempler fra virkeligheden. Mange af de samme som i den anden bog, så måske er der ikke så mange gode eksempler, når det kommer til stykket. De gør en del ud af kundens/modtagerens interesser, og hvordan de mange interessenter kan inddrages i forandringsprocessen, og hvordan man får stablet en handlingsplan på benene.

Vurdering af sagerne
Og hvilke refleksioner har jeg så efter at have læst de 2 bøger?

Først og fremmest må det slås fast, at kommunikation kun er et virkemiddel i forbindelse med arbejdet med bæredygtighed og klima. Hvis ikke det er meget tydeligt og rigtig godt forankret hos ledelsen og i virksomhedens overordnede strategi, så kommer vi ikke ret langt i forhold til at få et mere bæredygtigt og klimarigtig samfund. Og her halter det stadigvæk. Der er meget, meget langt igen. Alt for mange virksomheder og kommuner har nogle flotte ord på hjemmesiderne og i diverse rapporter. Men når det kommer til stykket, så sker der ikke så forfærdeligt meget bag de flotte billeder og ord. Vi har behov for en langt større politisk forpligtigelse, hvis vi skal komme videre – og det er nødvendigt. Både for klimaets skyld, men også ud fra et ressourcehensyn. Så forhåbentlig bliver der behov for bøgerne i de kommende år.

Laljani og Ludvigsen gør et forsøg på at få defineret bæredygtighed i forhold til kommunikation. Det er forfærdelig svært, og det lykkedes heller ikke rigtigt her. Det er svært, fordi bæredygtighed er et dynamisk begreb, der netop skal udvikle sig i tid og rum, og vi er i alt for høj grad blevet vant til at opfatte bæredygtighed i forbindelse med miljø. Ikke mindst fordi miljøorganisationerne har været gode til at bruge det og tage begrebet til sig. Men bæredygtighed er jo i lige så høj grad et spørgsmål om den sociale dimension og økonomi, og ikke mindst den sociale dimension har været svær at få på plads i forhold til de to andre.

Ære være Al Gore
Begge bøger tillægger Al Gore meget stor betydning for den større fokus på klima og til dels bæredygtighed inden for de seneste år. Det er delvist rigtigt, men når det efterhånden er kommet på alles læber, er baggrunden i mindst lige så høj grad, at det er gået fra at være noget, miljøministre drøftede, til det nu er på G8-mødernes dagsorden og behandles, når stats- og regeringschefer mødes. Selv det forholdsvis konservative og amerikansk styrede Internationale Energi Agentur i Paris har sat klimaet på dagsorden og laver nu alternative scenarier for udviklingen frem til 2050. Det er ganske enkelt kommet højere op på den politiske dagsorden og har dermed også fået større bevågenhed hos medierne.

Langt mere end CSR
Selvom vi måske snart er ved at brække os over at køre om klima og de uoverskuelige klimaproblemer, som vi har så svært ved at gøre noget ved, så er det kommet for at blive. Derfor må der også findes løsninger. Politikerne må tage ansvar, virksomhedslederne må udvikle nye strategier og vise handlekraft, og så skal kommunikationen være i orden. Det er ikke kun et spørgsmål om CSR. Bæredygtighed er et spørgsmål om ledelse og lederskab. Begge bøger giver inspiration til at komme videre med kommunikationen.

Og til sidst et lille hjertesuk. Det hedder CO2-udledning og ikke CO2-udslip. Da jeg i Miljø- og Energiministeriet i 1999 lavede den første danske klimastrategi, havde vi kontakt til Dansk Sprognævn for at få en afklaring. CO2-udslip er ukontrolleret, og CO2-udledning kommer fra en kontrolleret proces. Men det lyder mere dramatisk med et udslip.


Relaterede artikler

Af natur er jeg kommet af natur skal jeg blive - Jeg hader naturen. Eller okay: hader er måske så meget sagt. Men så lad mig sige det på den her måde: jeg synes ikke spe...
Bluffers guide til klimadebatten - Du vil gerne med på klimasnakken. Problemet er, at du ikke ved noget om det, udover at du ved, det er smart. Alt for læn...
Grøn, grønnere, grønnest, Grant - Al gør det. Arnie gør det. Og Anders gør det. Satser på det grønne image. Men er deres bestræbelser greenwashing eller r...
Enzymet for klimabranding - Al Gore står i en fotoramme og trykker kommunikationsdirektør Anna Lise Mortensen Grandjeans hånd på hendes kontor i Nov...
Grønt – eller bare lidt muggent? - ”Identificer lige fem grønne, danske brands og sig et par kærlige ord om dem på Kforum”. Det burde være en overkommelig ...
Top tre grønvaskede virksomheder - Der er rift om ord som CO2-neutral og grøn lige nu. Og mange virksomheder vil gerne være med på vognen. De er ikke sene ...
Bright Green versus Dark Green - Vi mangler danske virksomheder, som kan, vil og tør formidle en grøn fremtid for fremtiden i stedet for i fortidens bill...
Cool it! - Klimadebatten drøner derudad. Det politisk korrekte er erstattet af det klima-korrekte, og ve den, der lige har købt en ...
Greenhushing….. Schhhhh - Grønt er hot. Virksomhederne står i kø for at overgå hinanden i klimaløfter. De overspiller deres ”kæmpe” indsats på mil...
K for Klimakommunikation - Hvordan trænger virksomheder igennem til deres stakeholders med klimakommunikation? Og hvilke udfordringer og begrænsnin...
The great green team - Klima er overhype. Kommunikationsbranchen kæmper endnu en gang for at sælge ind i direktionslokalet. Nu er det ikke stor...
Cool klimakorrekt på 5 minutter - Vi snakker ofte om vejret. Nu snakker vi endnu mere om klimaet. Vi kan intet gøre ved vejret, men vi kan til gengæld gør...
Klimakonsortiet om klimakonferencen - Mange virksomheder, organisationer og myndigheder har store forventninger til, hvad de kan få præsenteret for de omkring...
The Full Green Monty - Grøn branding ender ofte som en overfladisk og påklistret ligegyldighed uden forbindelse til resten af virksomhedens for...
Et klima for Bonderøvsbranding? - Danmark skal være vært for Klimatopmødet. Mødet skal redde jorden fra undergang, og det skal vi sørge for. Dansk erhver...
Grøn, gal eller genial? - ”Ville det måske have været bedre for Venstre med drukkenbolten Brixtofte som formand i stedet for SF'eren Fogh?”, spørg...
Vattenfall svarer igen: Kul på/i klimadebatten - Vattenfall er et energiselskab. De er aktuelle med en kampagne, der vil have folk til at skrive under på et klimamanifes...
Greenwashing Vattenfall? - Energigiganten Vattenfall har med deres ”forbrugere mod klimaforandringer” kampagne skabt noget så sjældent som en miljø...
Designbranchens klimamanifest - Designere designer alle de produkter, vi dumper i naturen. Derfor er det på tide med et klimamanifest for designbranchen...
Familien klima - Klima fylder alle vegne. Men det er svært at flytte danskerne fra holdning til handling. Men hvis du har din far og din ...
A better job a better place for at better world - Grøn, grønnere, grønnest. Better Place er det grønne STED at være lige nu. Det kan ikke være mere funky. Amerikansk it-m...
Klimakommunikations-matrixen - I bogen Førstehjælp til klimakommunikation, som lige er udkommet på Gyldendal Business, oplister forfatterne Sascha Amar...
Hvor klimagærdet er lavest - Danske virksomheders topledere har fået en overskuelig step-by-step håndbog, som kan hjælpe dem med at komme i gang med ...
Greenrushing underløber klimakampen - Klimasagen er ved at udløse nutidens svar på det vilde vestens goldrush: greenrushing. Alt for mange aktører styrter af ...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 2. januar

Uddannelseschef

Frist: 3. januar kl. 12.00

Seniorkonsulent

Frist: 15. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.