For nylig gjorde Tonny Blairs åndelige guru, Anthony Giddens, det klart, at al den spin og det mediemanagement, der er kommet i britisk politik, ikke kun har skadet den politiske kultur, men også vælgernes indtryk af og forhold til Labours politik. Mens masser af reklamekonsulenter, retorikere og journalister har brugt al deres tid på at få deres politikere og deres politiske forslag – både de negative og positive – til at fremstå på en bestemt positiv måde i medierne, har politikerne slet ikke kunnet få politikken til at leve op til dette billede i virkeligheden. På trafikområdet hober problemerne sig op og i særdeleshed togdriften bliver ved med at volde briterne problemer. Og det til trods for at spin doctors i månedsvis har brugt alle metoder, også de ufine, på i medierne at dække over problemerne eller placere ansvaret andet steds. Også på sundhedsområdet er der alvorlige problemer, for hospitalerne skriger på både økonomiske midler og reformer. Men sådan går det, når mediemanagement og politik adskilles, så indhenter virkeligheden politikerne en dag. Og den virkelighed har indhentet Tony Blair og Labour regeringen. Tony Blair har allerede følt sig så presset, at han selv har måttet love de britiske vælgere mere politisk substans og meget mindre spin fremover; at han nok skal få gjort noget ved virkelighedens problemer. Selv hans loyale, mangeårige rådgiver, Alastair Campbell – der om nogen er blevet kædet sammen med den moderne mediamanagement - har for nylig bakket chefen og sociologiguruen Giddens op ved at påpege, hvor skadeligt den britiske udgave af mediemanagement og spin er for det politiske arbejde, den politiske kommunikation og selve politikken.

Selvom Tony Blair nu har besluttet sig for, at det fremover handler mere om politik end spin, så har den moderne mediemanagement allerede skadet den politiske kultur i England. Den moderne mediemanagement har fx skabt så mange politiske sæbebobler, der indeholder masser af rigtigt formulerede politiske budskaber, politiske forslag og visioner i den politiske kultur, at det for den almindelige vælger er vanskeligt at se Labours egentlige politik – den egentlige politiske substans. Og for politikerne har disse politiske sæbebobler skabt et politisk univers, der er så politisk korrekt og forskruet (i forhold til virkeligheden), at politikerne er nået til en sæbeboble erkendelse om, at sådan forholder det sig nok også i virkeligheden. Politikerne har svært ved indse og erkende de problemer, den almindelige brite slås med i hverdagen. Afstanden mellem politikerne og vælgerne er blevet tragisk forøget i tiden med den moderne mediemanagement. Og hvad værre er, selv de britiske medier har valgt at spille med og bringe mange af disse politiske sæbebobler som politiske nyheder, hvad de jo bestemt ikke er. Antallet af gode historier uden en egentlig nyhed i medierne er gennem de seneste år steget betragteligt. Medierne bærer også en del af ansvaret for de skader, den moderne mediemanagement har udrettet på den politiske kultur, og på den øgede afstand mellem politiker og vælger.

Men de politiske sæbebobler har det med hurtigt at eksplodere og gå i opløsning, og selv om de mange spin doctors hele tiden producerer nye sæbebobler, er det endelig gået op for vælgerne, at Labour regeringens politik på nogle områder kun er en stor politisk sæbeboble. Og den form for politisk kommunikation, eller skulle man sige, den form for politiske manipulation eller bedrag vil de ikke længere finde sig. De forlanger at høre om rigtig politik, om politiske løsninger, om politiske konsekvenser. Og skal man tro Tony Blair og Labour regeringen, komme de også til at høre om det. Finansminister Gordon Browns præsentation af Labours seneste sundhedsudspil for nylig, er blot et godt eksempel på den nye stil. Her gjorde han det klart, at det er en satsning, der både i praksis og politisk vil kunne ende i fiasko. Befriende ærlig snak!

Mens Tony Blair i England er på vej væk fra al den mediemanagement og forsøger at reparere de skader, den har udrettet på den politiske kultur, fortsætter vor egen statsminister, Anders Fogh Rasmussen, med at køre 130 km i timen ud ad Spin Road. Under valget erfarede han jo, at spindet og de politiske sæbebobler kunne bringe ham til magten og gøre ham til statsminister. Han erfarede, hvordan udsagnet, mantraet om skattestoppet virkede tiltrækkende på mange vælgere, men han undlod at fortælle om de politiske konsekvenser deraf. Dem mærker vælgerne nu. Han gjorde sig også gode erfaringer med spin doctorens foretrukne udsagn BENÆGTELSEN. Konsekvenserne af at liberalisere hospitalsvæsenet ville blive, at de små hospitaler ville blive nedlagt. SKRÆMMEKAMPAGNE, blev der råbt. Men nu hvor Venstres amtsborgmester, Carl Holst, i det sønderjyske, er i fuld gang med at nedlægge de små hospitaler, er det svært at råbe skræmmekampagne. Endnu en politisk sæbeboble er eksploderet. Og endnu engang er vælgerne blevet ført bag lyset.

Når nu Fogh Rasmussens forbillede er i gang med at lægge stilen og strategien om, nedtone spindet og mediemanagementen til fordel for politikken og den ægte politiske kommunikation, kan man så forvente, at Fogh Rasmussen vil gøre det samme? Man kan kun håbe, men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det ikke. Jeg tror, han vil fortsætte med at køre ud ad Spin Road, og det der er i vente, er for den politiske kultur bestemt ikke opløftende. Vurderet ud fra regeringens nye medieudspil, kommercialiseringen af TV2 og ikke mindst fremtidsudsigterne mht. til tv-reklamer, bliver next stop den ultimative kommercialisering af den politiske kommunikation – den politiske reklame i tv. Vi ved fra USA (og Italien), hvordan den politiske kommunikation grundlæggende forandrer sig, når politiske reklamer i tv er en central del af den politiske kommunikation. Det kommer til at handler om alt andet end politik. Det bliver reklamer med personangreb og politiske sæbebobler. Den ægte politiske dialog forsvinder, den politiske kultur knækker for alvor og vælgernes seriøse præmisser for at vurdere politikerne og politikken skiftes ud med useriøse præmisser. Det må for demokratiet og for politikkens skyld ikke ske. Et fortsat forbud mod politiske reklamer i tv må fastholdes af et politiske flertal i folketinget. Spin Road må af vælgerne gøres til en Dead End – akkurat som i England. For i sidste ende handler det jo om politik. Om din og min hverdag.