Gør mig lige en kæmpe bjørnetjeneste
I vores dagligdag bruger vi tit udtryk, som har en anden betydning end de ord, der fysisk er i udtrykket. Det kaldes et idiom. Nogle gange er betydningen så gammel, at vi har glemt, hvad udtrykket egentlig betyder. Dette kaldes et dunkelt idiom. Et eksempel på et dunkelt idiom er en "bjørnetjeneste". En bjørnetjeneste er en velment hjælp, som gør mere skade end gavn, og kommer af La Fontaines fabel om bjørnen, der kastede en sten for at jage en flue bort fra sin herres hoved, men knuste hans pande. I dag benytter mange udtrykket i betydningen "en meget stor tjeneste". En bjørn er jo et stort dyr.
af Niels Heilberg
Man kan med rette klandre dette indlæg for at soppe i en æra, der er slut. Omvendt kan mennesker, der interesserer sig for udtryks oprindelse eller blot kan lide at underholde gæster til 50-års fødselsdage, få endog meget stor glæde af nedenstående information.
Vi har samlet en perlerække af de mest kødfulde, dunkle idiomer. Lean back and enjoy the ride.
Lige indledningsvis: Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk. Det udgør en betydningsmæssig helhed, som er anderledes end den betydning, som en bogstavelig forståelse af udtrykkets enkelte dele lægger op til.
Dunkle idiomer
Er idiomer, hvis bogstavelige betydning ikke længere giver mening for en sprogbruger i forhold til udtrykkets betydning. Den oprindelige motivation bag idiomerne slå til Søren, bjørnetjeneste, stikke folk blår i øjnene vil være dunkle for en del sprogbrugere.
Adelsmænd fra 1400-tallet med snabelsko.
"Leve på en stor fod"
Stammer fra middelalderens populære snabelsko, som efterhånden fik enorme størrelser. I flere lande blev det ved lov vedtaget, at almindelige borgerlige kun måtte bære sko med 6 tommer lange næser (15 cm), baroner måtte bære 12 tommer lange næser, mens grever måtte gå med helt op til 24 tommer (61 cm). Derfor var dem med den største fod også dem, der var de mest velhavende.
"Være i kridthuset"
Kridthuse var små æsker med låg. Ofte var de formet som små huse, hvor taget var æskens låg. Oprindeligt blev de brugt til at opbevare kridtstykker i. Men senere gemte man små ting i æskerne såsom kærlighedsgaver, man havde fået af den elskede (typisk før længere tids adskillelse). Så hvis én havde gemt en sådan gave i sin æske, var giveren i kridthuset hos den pågældende.
NYT: En af vore trofaste læsere - Bente Villumsen - har gjort os opmærksom på en anden forklaring på idiomet. Tak for det!
Kridthus i messing fra 1800-tallet (Nationalmuseet).
"Gå fra snøvsen"
Når man i gamle dage bandt en sæk sammen foroven for at lukke den, hed det øverste stykke af sækken (i fagsprog) snøvsen. Når bindingen gik op, så sækkens indhold løb ud, gik den fra snøvsen.
"Skomager, bliv ved din læst"
Alexander den Stores hofmaler, Apelles, var kendt for at udstille sine billeder således, at han uset kunne lytte til folks kritik af værkerne. En dag ændrede han en detalje ved en sko på et maleri for at studere folks reaktion. En skomager fandt fejlen, men da han også kritiserede måden, benene var malet på, blev Apelles rasende. "Ikke bør en skomager dømme ud over skoen".
Farven grøn skal være særlig behagelig og indsmigrende.
"Gøre sine hoser grønne"
Svarer til at indsmigre sig hos nogen. Udtrykket bygger på en opfattelse af farven grøn som behagelig og indsmigrende. At ”indynde sig” kan på svensk hedde "göra sig grön". Det at gøre sine hoser eller strømper grønne er et specielt dansk udtryk. Det bygger på en gammel skik med at en heldig frier fik en grøn strømpe, mens en forsmået frier fik en sort.
"For mange kokke fordærver maden"
Ordsproget bygger på en udbredt praktisk erfaring blandt både kokke og gæster. Idiomet er mere specifikt på andre sprog; tyskerne siger "verderben den Brei", ødelægger grøden, englænderne "spoil the broth", ødelægger kødsuppen, og franskmændene, "gâtent la sauce", får sovsen til at skille. En kokkedreng eller en dårlig kok kaldes en "gâtesauce", en sovseødelægger.
"En gang til for prins Knud"
Arveprinsen lagde navn til en færge, et kollegium og idiomet, der betyder "Det gentager jeg, fordi du var for langsom til at fatte det første gang". Udtrykket stammer fra en revyvise, der blev skrevet efter en episode i Falkoner Centret, hvor arveprins Knud - pga. dårligt udsyn - bad om at få gentaget et balletnummer. Nogle danskere anså prinsen som langsomt opfattende.
Arveprins Knud.
"Der er ingen ko på isen"
Udtryk for, at der ikke er nogen fare på færde. Oprindelig et flere hundrede år gammelt svensk ordsprog, som i sin fulde længde hedder: "Der är ingen ko på isen, så länge rumpan är i land," det vil sige, der er ingen ko på isen, så længe rumpen er i land.
"Bide i det sure æble"
Være nødt til at gøre noget, man nødigt vil. Oprindelig betyder dette udtryk; ”Bide i det sure æble, så dets sure smag får en til at glemme noget, der er endnu mere ubehageligt”. Det svarer således til at slå sig selv på tommelfingeren med en hammer for at glemme, man har ondt i maven. I dag forstås udtrykket mest på den måde, at det er selve det sure æble, der er ubehageligt.
"På et hængende hår"
Fra et græsk sagn om Damokles, der besøgte sin fyrste, Dionysos, og blev prægtigt beværtet. Under middagen bad værten Damokles om at se op i loftet. Dér, lige over Damokles' plads, var et skarpslebet sværd ophængt kun i et hestehår. Dionysos ville dermed minde sin gæst om den overhængende fare, der altid truer selv den største jordiske herlighed. Heraf også ordet Damokles-sværd.
Damokles-sværdet (Richard Westall 1812).
"Den går ikke, Granberg"
Kommer af en berømt dansk ballonflyvning - nemlig da ballonskipper Victor Granberg i 1857 under stor mediedækning forsøgte at lette med sit luftskib fra Ridebanen i København. Første opstigning mislykkedes, anden gang blev ballonen taget af et vindstød og ført mod Hofteatret, og Granberg måtte springe af på taget, mens ballonen fløj væk uden ham. Talemåden kom af tilskuernes tilråb.
”Så faldt 10-øren”
I begyndelsen af 1900-tallet fandtes kun de såkaldte automattelefoner, senere kaldet mønttelefoner. Et opkald kostede 10 øre, men der gik nogle sekunder, før damen i omstillingen kunne konstatere, at 10-øren var kastet ind i automaten. Først når alt var i skønneste orden – og 10-øren var faldet – satte damen stikket i til det ønskede nummer.
"Hokus Pokus"
En "trylleformular". Udtrykket stammer fra de kirkelige handlinger i middelalderen, hvor gudstjenesten var på latin, frit lånt fra præstens ord under nadveren: "Hoc est corpus filii" (dette er sønnens legeme). Dette er så blevet ført over i det daglige dansk som en slags magisk besværgelse. Filiokus/Filihankat tilføjelsen er højst sandsynligt baseret på det sidste ord "filii".
Laksegade er en af de ældste gader i København.
"Så er Fanden løs i Laksegade"
I 1826 blev der affyret forskelligt skyts såsom kartofler, tørv og pindebrænde mod Laksegades beboere i København. Nogle mente, det bare var drengestreger, andre, at det var Fanden selv, der huserede hin forårsdag. Politiet fandt hverken gerningsmændene eller de steder, der blev affyret fra, og måtte henlægge sagen. Det siges, at Fanden stadig huserer i gaden.
"Fis i en hornlygte"
En hornlygte er en mindre lygte med sider af horn, beregnet til at holde i hånden eller have hængende. Som lyskilde anvendtes tællelys, som ikke giver ret meget lys fra sig. Tidligere kaldtes tællelys for fis, og deraf kommer udtrykket en fis i en hornlygte, der i dag anvendes som slang for noget, der ikke rigtigt er noget.
En lygte med sider af horn og et tællelys (fis) i.
Og nu, vi er i gang med lamperne:
”Ikke at sætte sit lys under en skæppe”
Tanken bag ordsproget er, at et lys begrænser eller mister sin evne til at oplyse sine omgivelser, når det sættes ind under en skæppe. Ordsproget er altså metaforisk og viser i overført betydning, at man ikke skal lade sig begrænse i livet.
En skæppe er et lille kar eller en skovl i træ, der blev brugt i landbruget og i husholdningerne til opmåling af f.eks. korn. Skæppen blev også brugt som en måleenhed for rumfang før indførelsen af metersystemet i Danmark (i 1907) og måler 1/8 af en tønde – dvs. 17,39 liter.
I Bibelen havde ordsproget oprindelig en mere generel karakter og var desuden mere møntet på troen og Gud end på individets liv og selvopfattelse.
Skæppemål fra 1800-tallet.
”Spildte Guds ord på Balle-Lars”
Et populært udtryk, der stammer fra titlen på skriftet "Spildte Guds Ord paa Balle-Lars" fra 1861 forfattet af pastor J. E. Gjellebøl (1816-1890) fra Præstø. Dette handler om pastorens forgæves forsøg på at få den dødsdømte Lars Nielsen, kaldet Balle-Lars, til at angre sine synder. Udtrykket bruges således i dag om en situation, hvor velmente råd eller klog tale ignoreres.
”Vejre morgenluft”
Udtrykket at vejre morgenluft betyder oprindelig helt neutralt "lugte morgenluft", dvs. "mærke den friske morgenluft og se en ny dag begynde". Det har så fået den optimistiske drejning i retning af "se en ny dag begynde med alle dens lovende nye chancer og muligheder".
En af de første gange, udtrykket optræder i litteraturen, er i Shakespeares ”Hamlet” 1. akt. 5. scene, hvor Hamlets faders ånd fortæller Hamlet, hvordan han blev myrdet. Men pludselig afbryder han sig selv og udbryder: ”But soft! Me thinks I scent the morning air”
”Over stok og sten”
I udtrykket over stok og sten betyder stok ikke "spadserestok", men "træstamme", og ordet sten kan både betyde "småsten" og "klipper". Udtrykket betyder mest sandsynligt, ligesom det tilsvarende tyske "über Stock und Stein", egentlig "hen over træstammer og klipper, i et ufremkommeligt terræn". Men det kan dog også oprindelig betyde "i hurtig fart hen over gærder og skel, stabler af træstammer og kampesten". Og endelig kan udtrykket komme af det at "kalke over stok og sten", dvs. kalke et bindingsværkshus med dets bjælker og dets mursten så hurtigt, at man kommer til at springe let hen over nogle af bjælkerne.
