Overraskende skift skyllet ned med Cola
Uge 47 bød på flere interessante karrierespring. F.eks. blev Jørgen Lindegaard fra GN Store Nord koncerndirektør for SAS og Lars Goldschmidt, DI's unge "revolutionære" håb til direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Spektakulære nedture for de førende internetselskaber som Framfab og Icon førte til gengæld Tim Frank Andersen og Thor Birkmand ned ad stigen. Simon Phil Sørensen, Nyrups tidligere spin-doctor gik fra Brinkmann til PriceWaterhouseCoopers og Michael Kristiansen, der senest gjorde sig bemærket ved at foredrage over Socialdemokratisk materiale til Venstre tidligere pressechef Henrik Qvortrup (der gik til BT) blev - nok ikke til stor socialdemokratisk glæde - pressechef hos Venstre.
Men mest overraskende er dog nok trods alt, at et af dansk kulturlivs største talenter, Kresten Schultz Jørgensen gik - efter slagsmål formodes - fra chefredaktørposten i Aktuelt og til Coca Cola som kommunikationsdirektør. Positivt overraskende, fordi vi her får en kulturpersonlighed på en ledende og synlig kommunikationspost. Og det er vi trods alt ikke forvænte med. Men især ideologisk overraskende. Kresten Schultz forbindes ud over en skarp pære og en usædvanlig velformuleret kulturessayist med, at han forsvarer den danske kulturarv. Hans "Det sidste menneske og de nye barbarer " er ægte kulturpessimisme i sit forsøg på at bevare en danske arv i den nye nivellerende internationale cola-verden.
Derfor er logikken i at gå til Coca-Cola ikke ligefrem indlysende. Kresten skal givet forsvare den globale udbredelse af verdens stærkeste brand, som først helmer når der drikkes mere brunt, grumset vand end almindeligt rent postevand (Postevand anses ja, som en konkurrent). Og mentalt indrette sig efter globale koncepter og rapporteringssystemer, der ikke ligefrem modsvarer grundtvigiansk bragesnak og højskoledialog.
Men hvis ikke skiftet er sket i ren panik, må man sige at det er modigt. Godt at nogen tør udfordre egne fordomme. Blot vil vi så gerne om et par år være fri for at læse bodsgangen om hvor slet den multinationale gigant er og tænker. Enten går man ind til det, eller også gør man ikke.
