Organisationens ABC

Hvordan kan historiefortælling hjælpe os med at lave imagepleje? Hvordan skaber vi troværdighed på sociale medier? Og hvordan kan vi give vores årsregnskab større legitimitet? Kforum har læst den nye antologi 'Organisationskommunikation - teori og cases om tekst og tale' og præsenterer tre af teoretikernes hovedpointer.
ORGANISATIONSKOMMUNIKATION: PLEJ DIT IMAGE MED HISTORIEFORTÆLLING
Kforum har læst artiklen af: Klaus Kjøller, lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved KU
 
Historiefortælling er den måde, vi mennesker forstår alting på. Derfor er historiefortællingen central i både intern og ekstern kommunikation. Internt skal organisationskulturen formes med historier. Eksternt handler det om at påvirke interessenternes opfattelse af organisationen. Især lederens offentlige figur er afgørende for offentlighedens opfattelse af organisationen. Oftest er det kommunikationsrådgiverens opgave at sørge for, at lederens figur passer ideelt ind i den historie, som organisationen gerne vil fortælle om sig selv, og her kan aktant- og berettermodellen være effektive værktøjer.
 
Selvom vi er forskellige, opfatter vi vores liv efter den sammen skabelon: Vi kæmper for at opnå noget (målet), støttet af venligtsindede kræfter og modarbejdet af fjender, rivaler og anden ondskab. Der skal i enhver historie være mindst én skurk/konflikt, som viser sig i kampe mellem skurk og helt og skurk og hjælper. Den røde tråd i historien er heltens kamp for at nå sit mål.
 
Lederen som den inspirerende hjælper. Foto: Gettyimages.dk. 
 
I organisationsperspektiv handler det om at få placeret lederen som positiv figur (hjælper) i den historie, som modtageren opfatter sig selv som hovedperson i. Her er man oppe mod mange kræfter. Stort set alle aktører i offentligheden arbejder på at få organisationen placeret som skurk (medier, vrede vælgere, forbrugere, kunder). Brug aktantmodellen som hjælpeværktøj.
 
Aktantmodellen
 
1.   En hovedperson (som modtageren skal identificere sig med)
2.   Et mål (som hovedpersonen stræber efter)
3.   En eller flere personer eller kræfter, som hjælper hovedpersonen
4.   En eller flere personer eller kræfter, som modarbejder hovedpersonen.
 
Når aktantmodellen er på plads, er næste skridt at vedligeholde eller underbygge lederen som en positiv figur i historien. Sørg for at følge disse dyder:
  • Ærlighed (etisk dyd)
  • Idealisme (etisk dyd)
  • Stabilitet (teknisk dyd)
  • Kompetencer (teknisk dyd).
Placer lederen i centrum af aktantmodellen (helt), og benyt ’kommunikationsrådgiverens berettermodel’, så han/hun bliver framet som troværdig og retfærdig.
 
 
Forenklet aktantmodel ved Klaus Kjøller i bogen 'Organisationskommunikation' af Helle Petersen (s. 273).  
 
Kommunikationsrådgiverens berettermodel
  • Uangribelige dyder: Forsyn lederen med stærke dyder, og gør ham mest muligt immun over for angreb.
  • Én organisation – én stemme, så budskabet kommer frem.
  • Ét enkelt budskab – udtalelser og handling skal udtrykke et bærende budskab.
  • Lad modtageren skabe retfærdighed: Få modtageren til at udføre handlinger, som gavner organisationen og giver modtageren en oplevelse af tilfredsstillelse og retfærdighed. 
 
 
 
ORGANISATIONSKOMMUNIKATION: GØR DET, DU SIGER, OG SKAB TROVÆRDIGHED I SOCIALE MEDIER 
Kforum har læst artiklen af: Tina Thode Hougaard, cand.mag. i nordisk og tysk samt ph.d. i webkommunikation
 
Lige så vigtigt det er, at en virksomheds leder fremstår oprigtig i det offentlige lys, lige så vigtigt er det, at hele virksomheden fremstår oprigtig og troværdig. I denne forbindelse spiller de sociale medier en stor rolle. 
 
Vi kommunikerer hver dag med vores brugere på sociale medier. Og her er det ultravigtigt, at der er overensstemmelse mellem det, vi som organisation gør, og det, vi siger. Udfordringen på de sociale medier er, at vores omdømme bliver sat til offentlig forhandling, og at vi ikke længere har kontrol over den kommunikation, der foregår her.
 
En virksomhed kan gennem årene have opbygget et nok så godt og solidt omdømme, men når den skal praktisere omdømmet på sociale medier, er der rig mulighed for at træde forkert. Man kan blive misforstået eller kan i sit forsøg på at spille med på de sociale mediers personlige sprog ende med at skabe uoverensstemmelse mellem det, man siger, og den, man er, og det, man gør. Så hvad kan vi som virksomhed lære af mikrosociologen Erving Goffman om vores tilstedeværelse på sociale medier?
 
Hold nu, hvad du lover. Kilde: Gettyimages.dk. 
 
Facework på Facebook
Goffman bruger begrebet facework til at beskrive spillereglerne for social interaktion. Facework handler om at undgå at tabe ansigt i hverdagsinteraktioner.
 
Face er vores selvforståelse, mens line er vores konkrete handlinger og udtalelser. Overført til sociale medier kan man sige, at face er den enkelte profil, mens line er profilens statusopdateringer. Det handler altså om at skabe konsensus mellem ord og handling og dermed opnå eksemplarisk etos. Kort og godt skal face og line passe sammen.
 
De sociale medier er en middle region mellem frontstage og backstage – et overlap mellem det private og det offentlige, og det giver nye sammenhænge og publikummer. Det er også langt mere udfordrende at skabe overenstemmelse mellem det, man siger, og det, man gør, fordi face er samarbejdende og dynamisk og konstant skal udføres gennem passende lines.
 
Kan et social medie-face praktiseres, hvor man som virksomhed tilpasser sin profil til de sociale mediers logik og optræder lidt mere personligt, er lidt hurtigere på aftrækkeren og lidt mere diskuterende og involverende end ellers?
  1. Sørg for, at ordlyden i din profiltekst passer til mediet og til din organisation.
  2. Frekvente og aktuelle indlæg på sociale medier giver større mulighed for at justere face.
  3. Smileyer kan hjælpe den manglende mimik og gestikulation på skrift på vej. Men vær varsom. Brug dem som udtryk for en uformel og personlig tone, hvis du som afsender – og det sociale medie, du bruger dem i – kan bære det.
@skattefar og @skattemor giver SKAT et menneskeligt ansigt
Når @skattefar og @skattemor tweeter og instagrammer, giver de SKAT et menneskeligt ansigt. Derfor er det afgørende, at profiltekst og profilbillede på de to medier taler på mediernes præmisser, men stadig er troværdige og i overensstemmelse med SKATs face. @skattefars profiltekst på Twitter er f.eks. dialogorienteret og passer godt til mediet. @skattemor på Instagram fortæller i sin profiltekst, at du her får indblik i SKATs dagligdag. SKAT tillæger sit face forskellige nuancer, der er tilpasset det enkelte medie og dets brugere. 
 
@Skattefar på Twitter, Kilde: computerworld.dk.
 
Folketingets Face-trussel
Mindre heldigt er det, når Folketinget bruger imperativer i en sms til borgerne for at få dem til at stemme. ”Der er valg i morgen. Du skal stemme! Hvordan? Klik på linket! Se filmen! Stem!”. Som fjern og lovgivende institution, hvis face er præget af et formelt, ansvarligt og objektivt udført hverv, er der langt til den line, der praktiseres i sms’erne. Folketinget udsætter sig selv og modtagerne for en facetrussel, fordi troværdigheden som en formel og ansvarlig institution kommer i fare. Hertil kommer, at Folketinget først kom på Facebook i efteråret ’13, og at tonen her er oplysende, debatterende og forsøgsvis inddragende og heller ikke stemmer overens med den direkte facon i sms’en. 
 
'Voteman' er et andet eksempel, der også skulle få de unge til at stemme til Europaparlamentsvalget i 2014. Kilde: Youtube.com. 
 
 
ORGANISATIONSKOMMUNIKATION: ARGUMENTÉR I ÅRSREGNSKABET
Kforum har læst artiklen af: Niels Møller Nielsen, cand.mag. i dansk og engelsk og ph.d. i sprogfilosofi
 
Årsregnskabet er en årligt tilbagevendende kommunikationsopgave. Også her er det vigtigt, at virksomheden fremstår troværdig og legitim. Men hvordan får vi legitimitet ind i regnskabet, så vi overbeviser vores modtager? Årsregnskabet er en argumentation i sig selv, og ved at inddele den i indirekte og direkte argumentation kan vi føre eksplicit og implicit belæg for vores påstande.
 
Gør årsregnskabet legitimt med den rigtige argumentation. Foto: Gettyimages/Ilyast.

Argumentets anatomi
Et argument består af to dele, nemlig:

  1. det som begrundes (konklusionen), og
  2. det som begrunder (præmissen).
Stephen Toulmins argumentationsmodel kan sikre legitimitet i årsrapporten og tilføre den endnu et element – rygdækning.
 
Belæg: det element, der begrunder påstanden.
Hjemmel: den ofte underforståede licens, som muliggør, at man kan komme fra belæg til påstand.
Påstand: det, der skal begrundes.
Rygdækning: det konkrete tilfælde og de konkrete fakta, som underbygger hjemlen.
 
Argumentmodel, Jørgensen og Onsberg, Praktisk argumentation, 2008.
 
 
 
Artiklen er baseret på en læsning af bogen 'Organisationskommunikation – teori og cases om tekst og tale' af Helle Petersen (red.).
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også