Der-kommer-en-rigtig-god-løsning-i-morgen-ledelse

Overoptimistiske ledere er overvurderede. Positiv tænkning er ikke lig med god ledelse. Det viser ny forskning, og det har Helle Thorning-Schmidt også indset i denne uge. Hun går nu bodsgang og erkender at regeringen har begået fejl og været for optimistisk. Hun er dermed seneste eksempel på en ny ledelses-trend der gør op med overoptimismen og ideen om at positivitet af sig selv skaber en god løsning. Den overdrevne og falske optimisme skaber en falsk og kunstig virkelighed, og det får folk til at træffe overmodige beslutninger og medarbejdere til at tabe tilliden til ledelsen når virkeligheden indhenter drømmen.
Den overoptimistiske elefant og abe. Vær dog realistisk. 
 
”Her går det godt. Regeringen er kommet godt fra start. En god start på forhandlingen. Jeg er optimistisk.” Helle Thorning-Schmidt har ikke just prædiket pessimisme. Hun har derimod været overoptimistisk, og nu er hun ude at gå bodsgang. Måske er denne bodsgang udtryk for et opgør med den der-kommer-en-god-løsning-i-morgen-ledelse der har kendetegnet regeringens første leveår.
 
 
Helle Thorning-Schmidt: En smilende optimistisk leder med overdreven tro på det positive lederskab. Men lederstilen er netop udtryk for en tro, for reelt gør overdreven positivitet mere skade end gavn
 
 
Optimisme og positiv tænkning har ellers været højt værdsatte lederevner de sidste mange år. Men nu påpeger en række nye videnskabelige artikler farerne og problemerne i denne tilgang. Vi kigger nærmere på argumenterne imod overdreven og falsk optimisme.  
 
Lederen kan ikke snakke sig til resultater
Den sociale verden er sprogligt konstitueret og kan dermed sprogligt påvirkes og forandres. Det er et mantra i stort set alle moderne teorier. Teorierne kan dog kamme over i jubeloptimistisk socialkonstruktivisme hvor sproget afkobles fra virkeligheden. Det sker når ledere helt ukritisk taler positivt om alt og tror at optimistiske, håbefulde og glade historier i sig selv kan skabe værdi og fremdrift. Jo mere positiv og optimistisk desto bedre, tænker mange ledere. Men det er en fejlslutning. De gamle marxister talte om falsk bevidsthed. Og netop det er problemet med overoptimistiske ledere der fremstiller scenarier om fremtiden der er løsrevet fra virkeligheden. For meget og forkert optimisme og positivitet er et problem fordi der opstår diskrepans mellem virkeligheden og drømmen. Det ramler på et tidspunkt.  
 
Selv i en trøstesløs camping-by findes budskabet om positiv tænkning. Men positiv tænkning og overdreven optimisme kan ikke gøre noget i sig selv. Der skal konkret realistisk handling til for at skabe forandring  
 
Lederen er ikke god fordi hun er glad
Den glade, positive og optimistiske leder er ikke nødvendigvis den gode leder. Den gode leder er i stand til at skabe en arbejdsplads hvor medarbejdere skaber værdi og er effektive. Det kræver realistisk ledelse, kommunikative evner, strategisk overblik, kreativ nytænkning, mod og beslutningskompetence, men det kræver ikke at man altid ser positivt på tilværelsen eller jobbet. Glæde smitter og kan skabe engagement, men er ikke en leders væsentligste egenskab.
 
Lederen skaber ikke fremdrift ved at blive bekræftet
Ledere der misforstået tror at der bare skal prædikes optimistiske og positive budskaber hele tiden, skaber en kultur hvori medarbejdere får det indtryk at kun optimistiske og positive budskaber er i orden. Derfor holder de også kritik og mere realistiske og pessimistiske betragtninger tilbage. Lederne kommer derfor til at befinde sig i et vakuum af konstant bekræftelse i deres positive og optimistiske budskaber, indtil den dag hvor virkeligheden indhenter drømmeverdenen.
 
To af de første bøger der solgte budskabet om positiv tænkning som vejen til alt godt: How to win friends & Influence People af Dale Carnegie fra 1937 og The Power of Positive Thinking af Norman Vincent Peale fra 1952. Begge bøger er stadig bestsellere i dag hvor markedet ellers bugner af bøger om positivisme og optimisme  
 
Lederen får ikke succes ved at tage for store chancer 
For meget optimisme er selvmanipulerende, og når det er lederen der prædiker budskabet, er det også manipulerende over for medarbejderne. Bilder man sig selv og andre ind at tingene går godt, kan man nemlig hurtigere komme til at skabe et drømmescenarie hvor risiko er marginal, og man træffer på den baggrund irrationelle beslutninger. Det har i høj grad været tilfældet med de mange forkerte beslutninger under finanskrisen. Risiko har været prissat for lavt.
 
Lederen er ikke alene i verden
Positiv tænkning og positiv psykologi tildeler enorm magt til det enkelte individ som en isoleret størrelse der kan gøre en stor forskel alene. De strukturelle og kontekstuelle faktorer får meget lidt betydning, og når fejl og problemer indtræffer, er ansvaret derfor også individets alene. Det skaber et unødvendigt stort psykisk pres.
 
Lykken og de gode svar findes altid lige rundt om det næste hjørne. Der-kommer-en-god-løsning-i-morgen-ledelse er udtryk for overdreven optimisme og langt fra virkeligheden
 
Barbara Ehrenreich fortæller om sin bog Bright-sided. Det er en kritik af overdreven optimistisk ideologi
 
Læs mere om positiv tænkning
How To Win Friends & Influence People af Dale Carnegie, 1937.
The Power of Positive Thinking af Norman Vincent Peale, 1952.
 
Læs mere om kritik af positiv tænkning
Never Saw it Coming af Karen Cerulo, 2006.
The Subprime Solution af Robert J. Shiller, 2009.  
The Big Short af Michael Lewis, 2010.
Nudge af Richard Thaler & Cass Sunstein, 2009.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job