Opgøret med nyhedstrekanten

Avislæserne vil have dybde og perspektiv. De vil ikke bombarderes med hurtige nyheder og underholdning. Og det er præcis dér, at aviserne går galt i byen, mener professor i retorik Christian Kock. Han er redaktør på den nye antologi ”Forstå verden – politisk journalistik for fremtiden”, der klart og kontant fortæller aviserne, hvorfor læserne glider fra dem.
af Katrine Dahl

Budskabet til aviserne er, at de skal lade internettet tage sig af nyhederne – det er de alligevel hurtigere til – og selv formidle tilstande og udviklinger. Kort sagt: Give læserne indsigt og indlevelse i de svære politiske emner. Og det skal, mener Christian Kock, ikke ske i form af traditionelle artikler opbygget med nyhedstrekanten som ideal – i ”tankeløs linearitet”. Nyhedstrekanten har nemlig vænnet læseren til at springe fra artiklen, for jo længere man kommer i teksten, jo mere perifert bliver stoffet. Derimod skal aviserne turde levere overskuelig interaktivitet. Det kan ske i form af en alternativ genremodel – et formidlingens tag-selv-bord, hvor ”formidlingens grundelementer er skilt ud fra hinanden i separate enheder, som man straks kan identificere og slå ned på,” skriver Christian Kock. Avisens bedste håb om overlevelse ligger i at indse, at verden er kompleks – og at det er nødvendigt at forstå den.
Politiken 26-08-02

Læs uddraget fra bogen under artikler.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også