Open Source som ledelsesprincip

Skrevet af
Open Source er mere end et computerprogram. Det er en metode til at producere hvad som helst. Et universelt princip for samarbejde og ledelse, som kan forandre samfund lige så grundlæggende, som samlebåndet udviklede industrisamfundet. Hvis vi bare vil forstå, hvorfor pingviner ikke fryser på Sydpolen om natten.

Trykt i forkortet form som kronik i information

Et mareridt om Pingviner
Verdens rigeste mand har et mareridt om pingviner. Hver nat ser han en pingvin æde sine penge. For hver nat bliver pingvinen større og større. Jo flere penge den spiser, jo mere umættelig bliver den. Pingvinen er logoet for Linux, den hurtigst voksende konkurrent til Microsoft. Historien om Linux tog sin begyndelse, da en ung studerende fra Finland ved navn Linus Thorvalds tog kampen op mod Microsoft. Han skabte et gratis styresystem som erstatning for Windows. Programmet er siden 1991 blevet udviklet i en digital rundkreds som et samarbejde mellem tusindvis af programmører, hvor alle kommer med forbedringer og retter hinandens fejl. Mens traditionel software bliver udviklet, som man bygger katedraler, bliver Linux udviklet, som man bygger huse på Christiania. Frit efter det for hånden værende søms princip. Programmet er derfor et kludetæppe skabt af alle som havde og har lyst. Ingen ejer programmet og alting deles gratis med alle andre. Metoden kaldes Open Source. Det betyder, at programmet er åbent, fordi alle kan læse programmets kode. Modsætningen er Microsofts programmer, som er lukkede og hemmelige.

Atombomber og mormors chokoladekage
Ideologien bag Open Source er, at computerprogrammer for længe har været som latin i middelalderen. Hvor vi har siddet i kirken som analfabetiske bønder og lyttet til de uforståelige budskaber fra Bill Gates ver-densreligion. Microsofts programmer er vor tids latin skrevet og forstået af de få, og fortalt til de mange. Historien har heldigvis altid straffet den slags hemmelighedskræmmeri og monopoler i det lange løb. Ingen kan og skal holde på en hemmelighed i et demokratisk samfund. Det er derfor opskriften på Atombomben eller Mormors chokoladekage spreder sig lige meget hvad. For Information vil være frie. Det er deres natur og vores skæbne. Drømmen bag Open Source er derfor, at software bliver noget frit, som alle kan skrive, læse og ikke kun bruge. På samme måde som alle i Danmark i dag kan skrive, tale og læse dansk. Mange deler drømmen, og derfor har Open Source bredt sig som en løbeild i computerverdenen. Stadig nye Open Source programmer vokser frem, og forbrugerne strømmer til, så der nu er ikke mindre end 30 millioner mennesker, som dagligt bruger Open Source programmer. De store multinationale firmaer som Google, SUN og IBM har taget ideen til sig betingelsesløst. IBMs tro på Open Source er så stærk at de har valgt at investere 1 milliard dollars i udviklingen af Linux.

Open Source som princip for samarbejde
Open Source er imidlertid ikke bare et computerprogram; det er en model for at producere hvad som helst. En ny produktionsform baseret på den frivillige alliances princip. Princippet er ikke i sig selv nyt. En af menneskets største opfindelser, sproget, opstod for eksempel netop som en åben alliance, hvor alle delte alt, uden nogen fælles plan. I denne form for samarbejde tvinges ingen til at deltage, for alle kan komme og forlade alliancen, som det passer dem. Igennem alliancen skabes et åbent byttemarked, som tilpasser sig selv, så de bedste produkter overlever. Et sådan system er kaotisk selvorganiserende, og resultatet er dermed altid både uforudsigeligt og frugtbart. Det er derfor svært at vide hvilke alliancer der får succes og hvilke der opløses kort efter deres skabelse. I disse frivillige alliancer er den største straf for deltagerne at blive glemt. Belønningen at blive kopieret. For det værdifulde er det som ikke er unikt. Moralen er at gode ideer viser sig som gode ideer fordi de kopieres.

Alliancen som model og metode
I industrisamfundet var alliancer vigtige, men ubetydelige, fordi geografiske og tidsmæssige grænser stoppede dem. Dengang var der for store omkostninger ved at lave alliancer til, at folk gad. Det nye ved informationssamfundet er, at alliancen er blevet den bedste samarbejdsform, fordi omkostningerne og dermed barriererne er forsvundet. Årsagen er internettet. Nu kan de selvorganiserende alliancer uhindret vokse frem gennem kabler og chips. For første gang opstår samfundets dynamik alene gennem samarbejde, informationsfrihed og gratis bytteøkonomi over Internettet. Det skyldes tre grundlæggende forhold ved den digitale revolution. For det første kan alt digitalt kopieres i det uendelige uden omkostninger. For det andet kan millioner af mennesker smertefrit og med lysets hastighed kan samarbejde på Internettet. For det tredje straffer informationssamfundet dem, som ikke vil dele.
De bliver glemt som vi i dag har glemt stasi og det sovjetiske imperium. Det betydningsløse er det, som ikke deles, mens viljen til at dele belønnes med større indflydelse til dem, som deler.

Kopien til magten
Moralen er, at magten i informationssamfundet er kopien. For hvis informationer ikke kopieres, eksisterer de ikke rigtigt. Mens jo mere man kopieres jo mere eksistere man.

Open source som kultur
Open Source-princippet vil derfor snart vise sig overalt i samfundet på områder som politik, kunst og kultur. Et universelt princip for samarbejde, som kan forandre vores samfund lige så grundlæggende, som samlebåndet forandrede landbrugssamfundet til industrisamfundet. Samlebåndet opstod for at producere det samme til mange. Open Source-princippet er muligheden for, at mange kan producere. Ud fra princippet om at dele og uddelegere vil vi kunne skabe det åbne videnssamfund, som har været det liberale ideal siden Karl Popper udgav sin epokegørende bog om det åbne samfund og dets fjender. I denne bog påviser Popper, at den åbne adgang til politiske beslutninger, uddannelse, forskning og markedet er de fire grundpiller i et åbent samfund. Hvis Popper havde skrevet bogen i dag, ville han uden tvivl have tilføjet Open Source-princippet som alle grundpillernes grundpille.

Fremtidens medskabende forbruger
Mennesker har længe været tavse tilskuere til andre menneskers opfindelser. Først nu spejler teknologien i Open Source-princippet det skabende menneske, som i et århundrede har været underlagt industrisamfundets snævre og passive rolle som modtager. Hvad vi ser i øjeblikket er, at forbrugerne langsomt, men sikkert, udvikler sig til kreative medproducenter af de produkter, de bruger.I markedsføringslingo kalder man den nye forbruger for ”prosumer”, en sammenskrivning af producer og consumer. I den forstand er de engagerede computernørder, der sammen udvikler Linux, prototyper på fremtidens medskabende forbrugere. Industrisamfundet adskilte brugen af et produkt og udviklingen af det. Sådan behøver det ikke at være længere, fordi den teknologiske udvikling dag for dag giver os større mulighed for at opfinde og ændre de produkter, vi bliver tilbudt.

Sæt brugeren i centrum
Vi ser allerede tendensen i den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor kandidaten Deans politiske programmer nu skabes i digitale rundkredse sammen med millioner af vælgere. De amerikanske væl-gere er ikke længere tilskuere, men medskabere af demokraternes politik gennem digital dialog. Vælgeren bliver producent af politik. Vi ser det i journalistikken, hvor nye ideer opstår med læseren som medskabende reporter. I Danmark er der for eksempel opstået en ny Open Source-internetavis ved navn Flix til folk, som kan skrive, fra folk, som kan skrive. Her er læseren blevet journalist og omvendt. Vi ser det i videnskaben, hvor tusindvis af frivillige bruger deres computere til at finde kratere på Mars eller afdække menneskets DNA. Lægmænd bliver forskere. Gennem decentral deltagelse opdages nye svar og muligheder. Vi ser det også i design og produktudvikling, hvor Open Source-ideen vokser frem under navnet Brugercentreret Design, hvor hele produktudviklingen sætter slutbrugeren i det skabende centrum. Mens der på højteknologiske fabrikker i USA og Japan opstår nye fleksible produktionsforløb inspireret af princippet om aktiv medskabelse. Selv den amerikanske hær fører krig efter Open Source-princippet. Den enkelte soldat gøres fri af snærende kommandostrukturer og ordner slagets gang i et netværk med andre. Mens nyhederne fra den anden Golfkrig nu kommer fra tusindvis af Internet dagbøger skrevet af hvem som helst med en computer i Irak. I litteraturen har princippet også for længst gået sin sejrsgang. Her skelnes ikke længere skarpt mellem læser og forfatter. Konsekvenser er at alt fra børnebøger til juridiske lærerbøger nu bliver udviklet gennem åbne forfatterkollektiver på Internettet.

Grådighed er ikke historiens eneste drivkraft
Alt i alt peger det tilbage på, at Open Source er den mest lovende ny produktionsform, der er opstået i slutningen af dette årtusinde. For første gang i menneskets historie ser vi et princip for samarbejde få betydning, som ikke udspringer af den private ejendomsrets triste snæversyn. Marx forudsagde, at ejendomsretten og grådigheden for altid ville være historiens drivkraft. Det fascinerende ved Open Source er, at denne produktionsform står i klar modsætning til mange års triste og blodige klassekamp. Men Open Source-princippets muligheder i teorien er ikke det samme som at nå målet i praksis.

Frihed med ansvar
Hvis muligheden skal blive til virkelighed, er det vigtigt at huske, at historien om Linux ikke kun er historien om en ny fremvoksende halleluja-hippie-økonomi, hvor alt er gratis og demokratisk. Succesen skyldes, at den åbne proces er styret af nogle strenge spilleregler, som sikrer, at friheden og kreativiteten ikke udvikler sig til anarki og kaos. Linus har altid styret Linux med hård hånd, og netop frihed med ansvar er opskriften på succesen.

Dysset i søvn af industrisamfundets egoistiske tunnelsyn
Erfaringerne fra Linux-projektet kan efter min mening omskrives til en række fælles spilleregler for produktudvikling. Disse spilleregler kan bruges af alle, som vil udforske, hvordan Open Source kan an-vendes forskellige steder i samfundet. Lige fra politiske beslutningsprocesser mellem stater til næste møde i beboerforeningen. Med disse regler kan vi vække det medskabende menneske, der blev dysset i søvn af industrisamfundets egoistiske tunnelsyn. De følgende ti regler kan kaldes pingvinens 10 regler for Open Source-ledelse. Regler, som alle i sagens natur altid kan udvikles og ændres af alle.

Regel nr.1. Tag fat i et irriterende problem
For at folk skal arbejde gratis for et fælles mål, skal problemet være tydeligt for alle. Dynamikken bag enhver Open Source-opfindelse er irritationen over et presserende problem.

Regel nr. 2. Fælles mål og gratis gevinst for alle
Den bedste måde at motivere andre mennesker på er at give dem et fælles mål og synliggøre den gratis gevinst for alle, der bruger deres kræfter på at skabe et fælles gratis gode.

Regel nr.3. Byt dele af projektets anseelse væk for deltagelse
I ethvert Open Source-projekt er den egentlige gevinst anseelse fordi de traditionelle økonomiske mekanismer er sat ud af kraft. Som tov-holder på et Open Source-projekt sælger du ”anseelse”, mens din betaling er deltagelse. Hemmelighed er at sprede prestige og anse-else til alle som deltager i projektet. Jo mere du deler projektets pre-stige med andre, jo villigere er folk til at arbejde.

Regel nr.4. Beløn de engagerede, og ignorerer de uengagerede
Opgaven som leder af et Open Source-projekt er at skabe engage-ment. Engagement er projektets drivkraft. Engagementet vokser, hvis man belønner dem, som er engagerede, og ignorerer de uengagere-de.

Regel nr.5. Ethvert svar er et spørgsmål
Ethvert svar er derfor et spørgsmål. Ledelse består i at være ideens ordstyrer. Vær åben overfor alle spørgsmål, undtagen spørgsmålet om åbenhed.

Regel nr.6. Magten følger kopien
For at kaos og anarki ikke skal tage magten ud af dine hænder, er det vigtigt at begrænse kreativitet til bestemte faser af projektet. Ledelse af et Open Source-projekt er derfor at skære igennem og be-stemme, hvad der i et utal af muligheder skal med i den officielle version af projektet. Magt er derfor at samle op og bestemme, hvad der kan anerkendes som forbedring, og hvad der ikke skal med. Den eneste og ultimative straf, du kan tildele en deltager, er glemsel. Be-lønningen er at blive kopieret. Magten følger det, der kopieres. Jo mere et budskab kopieres, jo større er dets indflydelse.

Regel nr.7. Ros til person. Ris til håndværket
Forudsætningen for ethvert Open Source-projekt er, at kvalitet opfattes som objektiv og indiskutabel. Lederens opgave er at definere og påskønne kvalitet. Det sker ved at rose den, som laver et kvalificeret stykke arbejde, mens ris af dårligt håndværk alles ret og pligt.

Regel nr.8. Afprøv alting
Et godt Open Source-projekt består af en kæmpe stor markedsplads af gode ideer, hvor ledelse består i at lade brugerne afprøve så mange ideer som muligt så hurtigt som muligt.

Regel nr.9. Deltag eller forsvind
Open Source-princippet er et opgør med publikumssyndromet, hvor mennesket ser sig selv som tilskuer i sit eget liv. Moralen er derfor: deltag eller forsvind.

Regel nr.10. Med mange øjne er alle fejl banale
Det er vigtigt, at alle ved alting altid. Jo flere mennesker, som kom-mer med i projektet, jo bedre. Jo flere mennesker, der er med, jo flere fejl rettes der. Svaret på et hvilket som helst spørgsmål findes altid et eller andet sted blandt jordens millioner af mennesker – eller et eller andet sted på Internettet. Moralen er, at med mange øjne er alle fejl banale.

Disse regler kan vi udlede af Linux-projektet. De kan værre rammen for nye Open Source-projekter hvor som helst. Linux valgte pingvinen som sit symbol. Den skulle symbolisere viljen til at overleve i den nå-desløse kamp med Bill Gates. For på Antartis overlever ingen pingviner alene, når snestormen raser, medmindre de deler hinandens sparsomme kropsvarme. De stimler derfor tæt sammen i mørket for at overleve polarvinterens nådesløse klima. De forfrosne pingviner ved, at hvis alle deler alt, skabes en varme, som er større end summen af hver enkelt pingvins bidrag. Dét er verdens bedste Open Source-program i minus 40 graders kulde med en millioner deltagere. Det er programmet for det åbne samfund.

Relaterede artikler

Open Source Democracy - The use of the internet by supporters of Democrat candidate Howard Dean is an example of the way online communications ...
Castells: The Internet Galaxy - Den spanske sociolog Manuel Castells er om nogen blevet internettets akademiske ikon. Alle internet guruernes guru. "The...
Speciale: Open Source Community - En mand fra Finland har taget kampen op mod Bill Gates og den licensierede softwareverden. Han har skabt et gratis, ope...
Flix – fra folk som kan skrive til folk som kan skrive - Mission er open source journalism for alvor og alle. Midlet er den første webavis, der helt og holdent skrives af læser...
Om karaokekopier, kreativitet og kapitalisme - Ridderstråle og Nordström har skrevet en bog om virksomheder og identitet. Don't imitate — innovate, skriver forfatter...
Networking Works - Man skal have mange forbindelser. De skal være forskelligartede og bestå af alt fra hjemløse på hovedbanegården til venn...
Start med slutbrugerne - Virksomhederne overser potentialet i de brugerfællesskaber, der skyder frem på internettet. Kunsten for virksomheden er ...
You The Media - Har du fået afvist pressemeddelelser, læserbreve, kommentarer til en hjemmeside eller et forslag til en kronik? Eller ha...
Ild i ræven - Browserkrigen er brudt ud igen. Denne gang står kampen mellem Microsoft og Mozilla, og våbnene er henholdsvis Internet ...
Entusiasternes revolution - Everyone needs a hobby and government should invest in leisure activities to encourage community cohesion, says new thin...
The Search: Google & alle de andre - "Søger, så skulle I finde", Matt. 7,7 En ny tidsregning kunne passende begynde med Google. Kan vi overhovedet huske, ...
Reaktor – et speciale om unge, medier og visualitet - Specialet undersøger hvordan en kombination af webblog og dokumentarfilm kan bruges til at formidle viden om politik til...
Deltagerne er det nye orange - Du er ikke på festival. Du er festivalen i fremtiden. Publikum skal og vil ikke længere blot være passive tilskuere. De...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Digital fundraiser

Se alle job Indryk job

Job

Campaigner

Frist: 21. august

Social media manager

Frist: 22. august

Pressekonsulent

Frist: 15. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.