Online Political Reputation Management fra A til Z

Skrevet af
Internettet havde for alvor sit gennembrud i dansk valgkampagne under efterårets folketingsvalgkamp. Partiernes kampagner orienterede sig mod internettets nye annonceformer. Bannerreklamer, YouTube, Facebook, MySpace, blogs, køb af søgeord på Google, online videodagbøger, opgradering af hjemmesider, sms, interaktive spil, alt sammen er det blevet en del af moderne valgkamp. Danskerne er blevet vant til og forventer trygt at kunne hente informationer om partierne og kandidaterne på internettet. Partiernes cyber-eksponering vil derfor ikke blive mindre i fremtiden. Det vil åbne for en række nye politiske kommunikationsmuligheder, men det vil også skabe fast arbejde for de kommunikationsbureauer, som tilbyder Online Political Reputation Management.
Nye politiske annonce- og kommunikationsformer
I dag udkæmpes mange politiske slag på den slagmark, cyperspace udgør. Politikken udspiller sig online fra de største websites hos de store aviser, til små og uafhængige bloggere, overalt opstår der nye fora, hvor den politiske debat skabes og lever.

Dette kom til udtryk ikke mindst under efterårets valgkamp, hvor partierne i stigende omfang satsede deres kampagnekroner på internetbaserede valgaktiviteter. Det Konservative Folkeparti fordoblede således deres net-indsats under valget i 2007. Socialdemokraterne firedoblede budgettet med bla. Helle-TV og YouTube-klip, mens SF brugte hele 80% af deres kampagnemidler på internetbaserede valgaktiviteter bl.a. på køb af AdWords på Google.

Også Det Radikale Venstre og Venstre brugte en betydelig del af deres kampagnemidler i cyperspace med bl.a. blogs, virale kampagner og netevents, mens de øvrige partier ikke i samme omfang var med på bølgen. Man kan derfor ikke fortænke partierne og de enkelte kandidater i deres stigende fokus på deres online image. De kæmper bl.a. for at have et rent og finpudset online image, som kan tiltrække så mange potentielle vælgere som muligt.

At rense et politisk image – online
Politikere deler af naturlige grunde ofte vandene, og de er derfor altid i farezonen for at blive udsat for kritik, eller de kan stå over for deciderede angreb på internettet. Der hersker samtidig en risiko for, at en politisk modstander kan finde på at bruge internettet til at sprede misledende og usande historier om sin politiske modstander. Faren er, at man ikke når at opdage de usande fakta, førend det er for sent at gøre noget ved det.   

Og når først én negativ nyhedshistorie er langt online, kan den hurtigt vise sig umulig for politikeren og de kampagneansvarlige at få fjernet igen. Men det kan stadigvæk være muligt at begrave den så langt ude på internettets cyperjungle, at kun de mest ihærdige vil være i stand til at grave den frem. Den slags camouflagearbejde har i amerikansk kontekst åbnet op for en helt ny branche indenfor politisk kommunikation, nemlig Online Political Reputation Management.

Online Political Reputation Management
Hovedsigtet med Online Political Reputation Management er ganske enkelt at holde belastende informationer om de enkelte politiske kandidater væk fra de første par sider med resultater af en Google- eller Yahoo-søgning på kandidatens navn. Undersøgelser har nemlig vist, at halvfems procent af folk aldrig går videre end den første side med hits på en Google-søgning. Kan man derfor sikre, at den første side med søgeresultater på kandidatens navn er ’harmløse’ eller ligefrem positive, er der gode chancer for, at folk aldrig vil klikke sig videre og ind på de mindre flatterede sider.

Den moderne valgkamp foregår ikke kun i de tre uger, en valgkamp officielt varer – den foregår hele året rundt. De kampagneansvarlige skal derfor være langt tidligere ude, hvis de vil vinde styrkeprøven mellem den positive og den negative presse. Der skal proaktivt skabes så tilpas mange gode historier om kandidaten, at de kan udkonkurre de negative historier.

Tag patent på navnet
Først skridt er at oprette så mange websider med kandidatens eller partiets navn som muligt. Det er i dag langt fra tilstrækkeligt blot at have én officiel hjemmeside. Kandidaten skal effektivt tage patent på sit eget navn i cyperspace. Det gælder alle tænkelige webadresser, hjemmesider og sociale fora som f.eks. Facebook og MySpace m.v. Kandidaten eller partiet skal registrere sig på så mange sider som muligt, og vel at mærke lægge brugbart materiale ud på siderne. Det gælder med andre ord hurtigt om at få kontrol med diverse sites, inden andre tager dem for næsen af en – og i ens eget navn.

Dernæst skal man have folk ind på sine sites. At blive venner med Anders Fogh Rasmussen på Facebook skaber ikke blot en unik mulighed for Anders Fogh Rasmussen til at kommunikere direkte til sine Facebook-venner (som han i øvrigt er ganske god til at udnytte), men det er også med til at løfte søgeresultatet for søgeordet ’Anders Fogh Rasmussen’. Hver eneste af Foghs cypervenner er med til at forøge og promovere hans profils placering i resultatlisten på eksempelvis en Google-søgning.      

Google-bombing
Der findes flere eksempler på, at politiske kandidater på sofistikeret vist har været udsat for ”Google-bombing”. ”Google-bombing” handler om at narre Googles søgekriterier. Ved at oversvømme internettet med referencer til en kandidats navn og ved at krydslinke til særligt udvalgte artikler på nettet bliver det muligt at opnå fordel af Googles søgeformular og dermed tvinge de ønskede artikler op på søgningens resultatliste.


Det mest kendte eksempel på en Google-bomb

 
Taktikken med brug af Google-bombing i politisk sammenhæng er gammel. Den stammer helt tilbage fra år 2000, hvor et humoristisk amerikansk internetmagasin fik sammenkædet ordet ’dumb motherfucker’ med et site, der solgte George Bush reklameartikler. Således resulterede søgninger på ordet ’dumb motherfucker’ i sidste ende med en henvisning til Det Hvide Hus officielle hjemmeside.

Det meste kendte eksempel på en politisk Google bomb stammer imidlertid fra 2006. Her lykkedes det en mindre gruppe cyper-aktivister, formentlig helt ned til 32 bloggere og hjemmesideejere, via en lang række links, at omgå de store søgemaskiners søgemetoder, således at en søgning på ordene ’miserable failure’ eller ’failure’, resulterede i en henvisning til George W. Bush’ officielle biografi på hans officielle hjemmeside. Sidenhen har republikanske cyperaktivister svaret igen med brug af samme teknik, således at Michael Moores hjemmeside en overgang var øverste søgeresultat på ’miserable failure’.
 
Obama online
Googler man ’Barack Obama’ (og ser bort fra de danske hits) er de første mange resultater, der dukker op, sider, der indeholder materiale, der er produceret af Obamas egne folk. Blandt de første søgeresultater finder man hans hjemmeside, hans Wikipedia beskrivelse, hans MySpace profil, hans Facebook profil, hans LinkedIn profil og hans Twitter og et par YouTube videoer, hans folk har produceret. Det er med andre ord alt sammen materiale, hans kampagne selv har udarbejdet, og derfor materiale, der ikke indeholder kampagneskadelige oplysninger, men derimod netop er designet til at styrke Obamas online profil.

En anden taktik kan være at engagere sig med venligtsindede bloggere, der skal kreere positiv online omtale. Men det er en omfattende strategi, der kræver en stor mængde ressourcer. Amerikanske erfaringer viser samtidig, at det kræver en forsigtig fremfærd, da bloggere ikke reagerer på samme budskaber som andre. Man skal derfor kunne tilbyde bloggerne informationer af en vis værdi, for at metoden er effektiv.

At manipulere en blog
Det er også muligt at manipulere med en blog. Hvis vi antager, at nogen lægger et negativt blogindlæg online om dig eller din arbejdsgiver, kan følgende opskrift benyttes for at afhjælpe situationen (i hvert fald i de fleste tilfælde). Mange blogs og fora opererer med muligheden for, at læsere kan efterlade deres ’kommentar’ på bloggen eller på forummet (præcis som her på Kforum). Her er, hvad man gør for at manipulere bloggen:

1. Reagér på det negative blog- eller forumindlæg ved selv efterlade en kommentar på samme blog eller forum, men på en anden side på sitet. Husk i din kommentar at efterlade hele navnet på den person, der skal forsvares.  

2. Få en ven eller en kollega til at besvare din kommentar.

3. Besvar selv din ven eller din kollegas kommentar, og efterlad igen hele navnet på den person du skal forsvare.

4. Gentag hele øvelsen på en anden side der hører under det site, det negative blog- eller forumindlæg er på (men selvfølgelig ikke på den side, hvor det oprindelige negative indlæg var, og heller ikke på den side, hvor du netop har kommenteret noget, men et tredje sted).

5. Gem de to nye sider, som indeholder navnet på den person, der skal forsvares, og link til siderne fra jeres hjemmeside. Bed også evt. en ven eller kollega om at linke til de to nye sider.

Efter en kort periode skulle det negative indlæg, som tidligere blev vist i resultatlisten af en Google-søgning, være byttet ud med de to nye sider, som du netop har skabt. De fleste søgemaskiner vil som hovedregel kun vise maksimalt to sider pr. domæne i top-søgeresultaterne, og da du har linket til to sider på det site, der også indeholder det negative indlæg, vil dine sider være dem, som søgemaskinen finder frem, og ikke den negative.

Sarah Palin er efterspurgt på nettet
Forleden udpegede McCain sin nye vicepræsidentkandidat. Valget faldt overraskende på den 44-årige og relativt ukendte Alaska-guvernør Sarah Palin. Der var ikke gået mange timer, før søgeordet ’Sarah Palin’ var hele fire gange så hyppigt som ’Barack Obama’ og hele otte gange så hyppigt som søgeordet ’John McCain’.

Ifølge det amerikanske analyseinstitut Hitwise ligger søgeordet ’Sarah Palin’ således nummer 1 på listen over de søgeord, der er mest benyttede. Alene i de første spæde timer efter Sarah Palins nominering registrerede Hitwise over 1300 unikke søgninger på hendes navn.

Se mere her   

Analysevirksomheden har også set på, hvilke sider folk besøgte efter deres søgning på ’Sarah Palin’. Her viser det sig, at en tredjedel – godt 30 % – af søgerne klikkede ind på opslagsværker som eksempelvis Wikipedia.

Pas på Wikipedia
Wikipedia rangerer ofte meget højt i søgemaskinernes resultatsider, og det kan derfor være fristende for kampagnemedarbejderne lige at pynte lidt på deres chefs beskrivelse. Det er formentlig præcis, hvad der er sket i Sarah Palins tilfælde. Dagen inden hendes nominering til visepræsidentkandidat for McCain var en person ved navn Young Trigg inde på hendes Wikipedia-biografi, hvor vedkommende foretog hele 30 rettelser og tilføjelser – alle af forskønnende karakter.

Selv med kendskab til John McCains indsigt i internettet (han har indrømmet, at han ikke bruger computere og ikke kan sende en e-mail), må det nok regnes for sandsynligt, at det er republikanske kampagnemedarbejdere, der står bag de 30 Wikipedia-rettelser. Sarah Palins Wikipedia-beskrivelse har med andre ord undergået en omgang Online Political Reputation Management, designet til at forbedre Palins online renomme umiddelbart op til nomineringen.

Men man skal være forsigtige med at rette for meget. Således findes der flere eksempler på, at Wikipedia har givet flere livstidskarantæner, fordi kampagnemedarbejdere har redigeret i en politikerbeskrivelse, så den fremstod som en renskuret pressemeddelelse eller i de værste tilfælde som deciderede reklamer.    

Giv agt de brodne kar
Politikere, der overvejer at købe hjælp hos firmaer, der tilbyder Online Political Reputation Management, bør også nøje overveje, hvem de vælger at køber ydelserne af. Nogle firmaer tilbyder eksempelvis at manipulere med søgeresultaterne. En sådan fremgangsmåde kan imidlertid hurtigt resultere i, at man kan få sine egne sider lukket ned.  

De tricks, som disse firmaer oftest benytter sig af, kaldes ’cloaking’ og ’doorway pages’. Det handler om at camouflere sin side over for søgemaskinernes indekseringsmekanismer, således søgemaskinen opfatter noget andet end det, som internetbrugerne ser.

Den skjulte side, som søgemaskinen opfatter, har ikke noget meningsfyldt indhold, men er alene fyldt med de søgeord, som udgiveren gerne vil have, at siden lokaliseres på. Ved den fremgangsmåde bliver det muligt at bilde Google ind, at éns side er meget relevant for konkrete søgninger, uden at det går ud over det design, som brugeren ser. Metoderne er ikke ulovlige, men forbudt af Google, da de er til skade for brugerne. Rigtig mange virksomheder bruger sådanne snydeteknikker eller andre illegale måder at manipulere Googles søgeresultater på, så pas på.

Øjne og øre rettet mod nettet
Enhver kampagneansvarlig bør naturligvis kontrollere og overvåge nyhedshistorierne i medierne.
Men politiske kandidater bør også tidligt være opmærksomme på, hvilke budskaber der fremstår om dem online. Alle bør indse, at internettet i stigende omfang er den primære kanal, hvorigennem vælgere indhenter troværdige informationer om kandidaterne og partierne. Kampagnerne bør derfor altid have et øjne og øre rettet mod nettet. At blive medspiller i, hvad der bliver sagt om en online, er hvad Online Political Reputation Management handler om.   

Internationale konsulentbureauer, der kan hjælpe dig med at rense dit online image:   

http://www.reputationdefender.com/

http://www.rep-protect.com/

http://www.defendmyname.com/about.html

http://www.doneseo.com/


Herhjemme findes der firmaer som:

http://www.concept-i.dk/


Relaterede artikler

Obama tingel tangel - Hvordan bliver man top cool til det amerikanske valg? Vi har undersøgt markedet for Obama tingeltangel, og har fundet mæ...
7 oneliners fra Obama og McCain-debatten - Fik du ikke set debatten mellem Obama og McCain? Fortvivl ikke! Kforum giver dig alt, hvad du behøver at vide…
Helt Obamamanisk - Om en uge er Barack Obama verdens mægtigste mand, og takket være de tårnhøje forventninger kan han kun skuffe. Dyrkelsen...
Stjæl Obamas strategi - Dagen efter valget i USA konkurrerede de danske partiledere lige fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard om, hvem der elske...
Online-omdømme on target - Internettet er ét stort arkiv. Her gemmes oplysninger stort set for altid, og dit omdømme afgøres i stigende grad af, hv...
Why he can - Obama kan. Men hvad er det, han kan rent retorisk? Kforum har talt med retorik-ekspert Jonas Gabrielsen. Han pointerer, ...
Politik til salg - Som en købmand må politikerne have de varer på hylden, kunderne vil købe. Hvad vælgerne ønsker, må partierne levere. Så ...
Retweet speed - Aldrig har så mange delt så meget, så let. Aldrig har spredningens hastighed og omfang været større. Kun hvis det linkes...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Visitor Manager (Barselsvikariat)

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 1. november

Kommunikationskonsulent

Frist: 27. oktober

Student

Frist: 23. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.