Online-omdømme on target

Skrevet af
Internettet er ét stort arkiv. Her gemmes oplysninger stort set for altid, og dit omdømme afgøres i stigende grad af, hvad der kan findes om dig – og din eventuelle virksomhed – på nettet, af hvordan dit såkaldte virtuelle håndtryk føles.
Reputation management kan man købe sig til, sådan som Stein Bagger gjorde det, men lidt almindelig omtanke og sober aktivitet på nettet kan gøre underværker for søgeresultatet. Husk på, at det er de færreste, der gider gå ned i søgeresultatside nummer 3 og 4.

Den sikreste måde at ændre rækkefølgen af de fundne resultater (uden at bruge egentlig søgemaskineoptimering) er ved at lægge andet stof ud, der

a) bliver læst af mange
b) bliver linket til af mange


•    Tjek dig selv (og din virksomhed) på Google, og vær forberedt på, at alle andre finder det samme!

Først er det vigtigt at vide, hvad der i det hele taget ligger derude. En virksomheds eller en persons virtuelle håndtryk består ikke kun af det, man selv efterlader på internettet, men også af det, som andre lægger ud. Forældede oplysninger, som man selv har adgang til at ændre på eller fjerne, bør korrigeres med det samme. Oplysninger på hjemmesider, man ikke har adgang til at ændre på, kan man muligvis få ændret ved at skrive til webmasteren for den pågældende side. Men ofte vil det være svært i praksis at få ændret på det, der allerede ligger derude, ikke mindst fordi der ligger en ”cashed” version, en arkivudgave, som gemmes, indtil Google ikke anser siden for værd at gemme mere, fordi der ikke kommer besøgende.

Foretag dette Googletjek mindst en gang hver tredje måned, da resultatet ændrer sig hele tiden.
Brug Google Alerts eller overskrift.dk’s varsling.

•    Tag ejerskab over dit navn på nettet


Profiler på nogle af de mange sociale og business netværk på nettet kommer ofte meget højt op i søgeresultatet. Har man en profil på LinkedIn, Facebook eller Kforum, vil den sandsynligvis ligge blandt de øverste resultater for en blot nogen lunde moderat e-aktiv person. Det vil sige, at profilerne dér er meget synlige. Derfor er det vigtigt, at du allerede i dag tager ejerskab over de profilendelser, det er muligt at tilegne sig ved almindelig registrering. Gør du det ikke nu, risikerer du, at en anden, der enten bærer samme navn, noget, der minder herom, eller en, som vil chikanere dig/stjæle din identitet, tager dit navn.

Det gælder for eksempel:

- Facebook.com/people/dit-navn (din facebook profil)

- LinkedIn.com/in/ditnavn (din LinkedIn profil - mange har oprettet en profil, men er ikke klar over, at de meget nemt kan editere den, så den ender på ens for- og efternavn - det gør den mere søgbar også)

- ditnavn.wordpress.com (din blog - for før eller siden får du en  )

- Twitter.com/ditnavn (mikroblogging, som siges at være det næste store i Danmark)

- ditnavn@gmail.com (Googles udmærkede mailprogram)

Der er mildest talt et hav af tjenester. De ovennævnte er de vigtigste. En genvej til at finde ud af, om dit navn er anvendt allerede - og at sikre sig det, hvis det ikke er brugt endnu, er at gå ind på Check usernames.com, der viser en oversigt over tilgængelige brugernavne ved søgning.
 
•    Køb dit eget domæne www.fornavnefternavn.dk

Ikke fordi du nødvendigvis skal bruge det her og nu, men fordi du aldrig kan vide, om du får brug for adressen. Du kan nøjes med blot at reservere domænet, eller du kan købe et hotel, så det er muligt blot at lægge nogle kontaktoplysninger ud. Fordelen ved at aktivere sit domæne er, at man som regel får et ubegrænset antal e-mailadresser med i købet, og at du har disse adresser for resten af livet. Det betyder, at du kan få en unik mailadresse, der ikke alene altid følger dig, men som du også ejer selv. Du får for eksempel fornavn@fornavnefternavn.dk, som du kan bruge i de sammenhæng, hvor du på nettet skal agere helt neutralt (for eksempel jobsøgning, hvor det er lidt kikset – og i værste fald forbudt - at sende en mail fra sin nuværende arbejdsplads.)
Mange bruger hotmail.com eller mail.tele.dk eller anden gratis mail, som udbyderen forærer bort. Med den risikerer man at reklamere for alskens skrammel i bunden af brevet, foruden at e-mailen i princippet ejet af selskabet og kan lukkes ned, uden at du kan gøre noget som helst ved det.

•    Brug sociale netværk med omtanke

Brug fx LinkedIn /Ecademy/Plaxo/Xing/Facebook/Kommunikationsforum, men ikke dem alle på én gang: Vælg højst 1-2 og vedligehold!

Sørg for at indstille beskyttelsen af personlige oplysninger rigtigt, både på Facebook og LinkedIn - man kan søge på begge, så selv om du tror, du bruger LinkedIn til professionelle kontakter og Facebook til “alt det sjove”, kan en arbejdsgiver finde dig begge steder. Opdater dine profiler - det er helt utjekket, hvis du er til stede på nettet med gamle oplysninger. (Slet hellere “døde profiler”). Vedligehold især de profiler, hvori du kan tagges. Kig for eksempel din Facebookprofil igennem jævnligt for at slette dit navn fra billeder, som andre har tagget dig på.

•    Vær synlig i postgrupper

Mange onlinefora er også søgbare. Indlæg, hvori du bidrager, kan derfor dukke op ved en søgning på dit navn. Vis dig som et konstruktivt menneske i dine kommentarer og råd til andre, tænk over netetiketten og bidrag uopfordret, frem for kun når du bliver spurgt. Byg selv communities/onlinegrupper med dit speciale/niche/passion

•    Bliv en god blogger på en personlig blog eller på en gruppeblog:

Ethvert blogindlæg er findbart. En velholdt blog, som mange linker til, fordi du skriver et lødigt og brugbart indhold, er den bedste måde at vedligeholde dit omdømme på. Du bør tænke på en blog som et udvidet og levende alternativ til et CV. Derfor er en blog også relevant for en fastansat, men husk at tjekke. om du må blogge. Visse virksomheder forbyder ansatte at blogge.
Det kan også være en ide at gå sammen nogle stykker for at blogge om et område, I er særlige specialister inden for. Vil du ikke blogge selv, kan en god løsning være at kommentere på andres. Husk at være konstruktiv og ikke selvpromoverende. Tilfør værdi.

•    Saml udtalelser og anbefalinger og brug dem aktivt på dine sider.

Der er meget forskellige holdninger til anbefalinger i Danmark og i udlandet. Hvis du bruger anbefalinger på for eksempel LinkedIn, er det vigtigt, at anbefaleren ikke blot skriver, at du er en flink fyr, men at vedkommende beskriver det konkrete arbejde, du har udført, og refererer til erfaringerne dermed. Rygklapperi stinker og giver bagslag. Reelle anbefalinger kan også anbringes på din hjemmeside.

•    Vær tydelig i dine roller som afsender.

Hvad enten du blogger, skriver på onlinefora eller kommenterer på sociale netværk, skal det være tydeligt, hvem du er som afsender. Du er jo på skift privat og professionel, måske endda ansat på en virksomhed. Man skal kunne aflæse, hvilken rolle du indtager. Dette vil især være vigtigt i forhold til en arbejdsgiver, på hvis vegne du uforvarende måske kommer til at udtale dig.

•    Vær konsekvent og konsistent i den måde, du brander dig selv på - på alle platforme.

Billedet af dig skal helst være så sammenhængende som muligt – du må gerne fortælle forskelligt om dig selv, men det samlede indtryk skal være konsistent. Tænk meget over, at du gerne må være personlig, men aldrig privat. Det private egner sig ikke til nettet. En lille detalje er at sørge for, at der ligger et professionelt og godt foto af dig på de steder, hvor du vil vise dig businessrettet.

Relaterede artikler

Ego-Surfing i det virtuelle ocean - Søgemaskinen ’Google’ omfatter mere end 3 milliarder netsider. Millioner af mennesker bruger søgemaskinen hver dag. Norm...
Omdømme med rettidig omhu - ”How to build and sustain a strong reputation?”. Sådan lød overskriften på et seminar arrangeret af Reputation Institute...
Google-bombing & Cyber Reputation - Med adgang til millarder af hjemmesider repræsenterer en søgning via Google efterhånden en parallel virkelighed. Herigen...
Online Political Reputation Management fra A til Z - Internettet havde for alvor sit gennembrud i dansk valgkampagne under efterårets folketingsvalgkamp. Partiernes kampagne...
Twitter er Facebook på speed - Mikroblogging-værktøjet Twitter er vokset med 1000 % det seneste år og får lige nu et par millioner nye brugere hver mån...
Årets imagemåling: Kontant koster - DR’s forbrugerprogram Kontant er en ren imageknuser. En uheldig optræden her koster dyrt på salg og omdømme. Hvor dyrt k...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Digital Content Bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.