Hvis du virkelig vil anerkendes som en sand slut, så er en deltagelse i en såkaldt slutwalk oplagt. En slutwalk er et initiativ, der startede som konsekvens af, at en politibetjent i Toronto rådede kvinder til at klæde sig mere anstændigt, hvis de ikke ville voldtages. Det ville kvinderne ikke finde sig i og skabte en slutwalk, som blandt andet Amber Rose er frontfigur på.
Derfor hitter #onefingerchallenge?
Men hvorfor hopper “hele verden” med på en udfordring, der i bund og grund handler om at vise så meget hud som overhovedet muligt? Er det fordi vi vil lave et politisk statement, eller vil vi bare vise vores nøgne kroppe frem?
Årsagen kan være disse fire ting:
- Nøgenhed (sex) sælger
- Grænserne skal konstant rykkes
- Mennesker tenderer til at være lidt skadefro, og her er der rig lejlighed for underholdende “fuck-ups”
- Udfordringen kræver lidt eftertænksomhed, så du kan dermed vise, at du har både “body and brain”.
Undskyldning for at smide tøjet
Uanset hvad du gør, så gør du det af en årsag. Så selv om en udfordring som “Ice-bucket challenge” primært handler om at skabe bevidsthed om sygdommen ALS, deltog mange med en intention om at promovere sig selv…
#onefingerchallenge er en anelse mere gennemskuelig, og de fleste har luret, at de, der tager udfordringen op, ønsker at flashe deres kroppe for et publikum. Men alligevel kan udfordringen godt camouflere ens behov for at blive set, da man kan undskylde med, “at det jo var en udfordring, og den slags siger man jo ikke nej til…"
Vi er blevet nøgen-immune
“Grænser er til for at blive brudt” lyder mottoet for mange eventyrlystne mennesker. Og netop dette citat stemmer godt overens med den tid, vi befinder os i lige nu. Der skal efterhånden mere og mere til for at fange vores opmærksomhed, og det betyder altså, at vi skal rykke nogle grænser, hvis vi ønsker at blive set.
Nøgenhed skaber opmærksomhed og likes, så det er primært indenfor dette område, at grænserne rykker sig. Og i takt med at vi dagligt ser nøgne mennesker både på de sociale medier, i reklamer og på nettet, har vi stirret os blinde på nøgenhed. Det betyder, at der skal mere kød på bordet, hvis vi skal rykke os frem på stolen og tage et ekstra kig på skærmen, hvilket er afgørende hvis du skal være sikker på et like eller måske endda en deling.
Ikke alle formår at lykkes lige godt med naked dress-looket.
Nøgen på den røde løber
Immunitet overfor nøgenhed har resulteret i, at der efterhånden tages drastiske medier i brug, når også kendte skal ses og huskes. “Red carpet evolution of the naked dress” er et udtryk for, at kjolerne bliver mere og mere usynlige på den røde løber. Lidt a la kejserens nye klæder. Vi kan simpelthen ikke se andet end den nøgne krop. Glem alt om Angelina Jolies blottede ben eller Elisabeth Hurleys kjole med sikkerhedsnåle! I dag skal du være nøgen på den røde løber! Og denne tendens illustrerer på bedste vis, at vi stadig lader os fascinere af nøgenhed.
Rihanna til CFDA Fashion Awards, hvor hun vandt prisen som Style Icon 2014.
De nøgne kontraster
Men hvordan skal vi egentligt forholde os til den nøgne krop? Nogle religioner forbinder den med lyst og skam og mener, at den skal skjules, hvorimod andre religioner hylder den og er overbevist om, at jo mere nøgen du er, des tættere er du på guderne.
Politisk set er vi heller ikke enige om, hvordan den nøgne krop skal opfattes og forstås. Her kan den afklædte krop både anses for at signalere selvstændighed, magt og opgør, men omvendt kan den også forbindes med sårbarhed og slaveri. Nadia Tolokonnikova fra Pussy Riot deltog eksempelvis (nøgen) i et sexorgie som et politisk statement, der i nogle kredse blev hyldet. Omvendt er porno noget, mange tager afstand fra.
Nøgenhed kan vække vores lyster og begær, men det kan også vække vrede og forargelse. Den nøgne krop er dermed mere modsætningsfuld end noget andet her i verden. Vi kan gå på kunstmuseum og eftertænksomt betragte renæssancemalerier af nøgne kroppe der, men en blottet brystvorte på de sociale medier accepteres ikke. Det virker ikke logisk, men alligevel lever mange med dette modsætningsfyldte syn på den nøgne krop.
Renæssancemaleri af Raphael Sanzio fra 1518.
Så tager du udfordringen op? Skal #onefingerchallenge blive et statement om selvstændighed og retten til at bestemme over egen krop, eller skal vi holde os fra at blive til grin og nøjes med at læse slutshame-kommentarerne på sidelinjen? Valget er dit.