On Bullshit

Opskriften på hvordan man skriver en bog om filosofi og får succes og tjener en masse penge lyder sådan her: Man tager Ludwig Wittgenstein i den ene hånd og Andy Warhol i den anden. Filosoffen sørger for indholdet og popkunstneren sørger for indpakningen. Indholdet er knastør sprogfilosofi. Indpakningen er en titel medet popknald i og en fortælleform, der er en blanding af parodi og alvor. Hvis en filosof selv skulle bestemme titlen, ville den måske lyde noget i retning af: ”Udkast Til en Teori om Nonsens” eller ”De Skadelige Virkninger af Overfladiske Tanker”. Hvor mange læsere ville den få? I stedet er titlen blevet til ”On Bullshit”. Og så er bogen blevet til en bestseller. Forfatteren hedder Harry G. Frankfurt. Han har været professor i etik ved Princeton universitetet i USA. Han har et videnskabeligt forfatterskab bag sig. Hans karriere er en garanti for lødighed. Hans bog er lille, ikke meget længere end en lang avisartikel. Skrevet ud fra devisen: Never say a lie when you can bullshit your way through. En problemstilling ikke helt fremmet for konsulentbranchen.

On Bullshit

Harry G. Frankfurt

2005 | $9.95 / £6.50 | ISBN: 0-691-12294-6
80 pp. | 4 x 6

Hvorfor har den så fået så meget succes?

Det kan ikke være ordet bullshit i titlen alene. Frankfurt må ramme ét eller andet i tiden, der interesserer folk. Verden er fuld af bullshit, starter han med at sige. Vi hører og vi læser store mængder af bullshit, og vi bidrager også hver i sær til mængden af bullshit hver dag.

Dobbelt Bullshit

Vi anser det for at være en selvfølgelig ting, at verden bliver mere og mere fuld af bullshit. Bullshit er efterhånden blevet en så stor del af vores hverdag, at det er mærkeligt, at der ikke før er nogen, der har behandlet begrebet filosofisk, siger Frankfurt. Så det vil han nu gøre. Han bruger 67 meget små sider på det. Han gør det på en Warhol-måde, så man i lange forløb ikke er klar over, om han gasser eller om han mener det alvorligt. Mange vil synes, at Frankfurt er dødsens kedsommelig. Mange vil synes, at han er vildt morsom. På den måde er Warhol-måden effektiv, fordi en bullshitmåde at behandle emnet bullshit er en gang effektiv dobbeltkonfekt, der konstant holder læseren mentalt oppe på tæerne for at følge med.

Hvad er bullshit?

Først og fremmest er det et ord, der næsten er indgået i det danske sprog. Bullshit er et ord, der bruges af mange danskere. En direkte, sproglig oversættelse er derfor ikke nødvendig. Men hvad betyder det? Frankfurt giver ikke nogen éntydig definition på begrebet. Han tilnærmer sig sit emne. Han siger, hvad det måske er, og hvad de formentlig ikke er. I sin metode lægger han sig op ad sit store idol, Wittgenstein. Wittgenstein er vag, undvigende, og skriver ofte i et uklart, halvt poetisk sprog, hvor det vigtigste ikke er så meget konklusionerne som vejen frem til dem.

Med risiko for at gøre sig selv til grin er man som læser tvunget til at tage på Frankfurt med begge hænder og prøve at holde fat. Grunden til at man risikerer at gøre sig til grin, er at Frankfurt selv er fuld af en hel del bullshitt. Hvad er så bullshit? Hvordan kan man definere det?

Bullshit må på dansk være noget i retning af vrøvl, nonsens, humbug, svindel. Bullshit er både et verbum og et navneord. ”Nu ikke noget bullshit!” betyder på dansk: ”Nu ikke noget pis!” Og: ”Du skal ikke komme her og bullshitte mig!” betyder på dansk noget i retning af: ”Du skal ikke komme her og tage mig i røven!” Frankfurt mener, at selvfølgelig er verden fuld af bedrag, og selvfølgelig vil verden bedrages. Men at det kan være farligt. Det er nogenlunde så langt, han vil gå i en definition. Derefter går han videre.

Bullshit opstår hver gang, en person udtaler sig om noget, han ikke har forstand på, siger han. Da kommunikationen er så voldsom i vore dage, og folk udtaler sig om alt, må der nødvendigvis opstå mere og mere bullshit. Frankfurt undgår omhyggeligt at blive konkret. Han taler ikke om politikere, han taler ikke om spindoktorer. Han taler ikke om reklamebranchen, og slet ikke om showbusiness. Han holder sig til det generelle. Han citerer, hvad andre har sagt om begrebet.

Never say a lie when you can bullshit your way through

Hans yndlingscitat er fra en novelle, hvor en far siger til sin syvårige søn: ”Never say a lie when you can bullshit your way through”. Frankfurt citerer filosoffer og digtere. Han bruger mange sider på at analysere en historie fra Wittgensteins liv. En kvinde skriver til Wittgenstein, at hun har det dårligt, fordi hun har fået sine mandler taget ud. Hun siger, at hun har det som en hund, der er blevet kørt over. Wittgenstein svarede hende: ”Du ved ikke, hvordan en hund, der er blevet kørt over, har det”. Laver Frankfurt tykt gas med os, når han analyserer denne Wittgensteinhistorie? Eller for at bruge et andet udtryk, bullshitter han os? Det er svært at vide. Frankfurt fortsætter med at undersøge et andet aspekt ved bullshit, som han mener er fundamentalt. Nemlig forholdet mellem bullshit og sandhed og usandhed.

Er bullshit altid løgn? Nej, svarer Frankfurt. Bullshit er bullshit, uanset om det er sandt eller usandt. Bullshitteren er fuldkommen ligeglad med, om det, han eller hun siger, er i overensstemmelse med sandheden eller ej. Det er derfor, at bullshitteren er farligere end løgneren, siger Frankfurt.

Han fortsætter med at spørge: Hvorfor er verden så fuld af bullshit i dag? Det skyldes, siger han, den postmoderne skepsis overfor den objektive sandhed, til fordel for inderligheden. Inderlighed definerer han som en trofasthed overfor en subjektiv erfaring. Filosofisk visdom eller en god gang gas? Det er op til hver enkelt læser at bestemme selv. Frankfurt gør det ikke nemmere, når han konkluderer, at inderlighed er lig med bullshit.

Bullshit on Bullshit?

Er Frankfurt en totalt humorforladt nar? Eller er han en morsom wittgensteinsk stand up komiker? Breder der sig en mild duft af bullshit, når man læser hans bog? Er det bullshit om bullshit? Én ting er sikker. Det handler i hvert fald om bullshit. Og det er ikke så lidt af en præstation.