Træt, tomgang, TV Avis

TV Avisen fylder 50. Engang for længe siden var TV Avisen virkelig en magtfaktor – for før TV2 kom til i 1988 så mere end hver anden voksne typisk den klassiske 19:30-udsendelse. Det var dengang.
I dag kigger godt hver ottende voksne med, når der er flest samlet klokken 21:30, og det klinger derfor hult, når DR TV Avisen hylder sig selv som det store fællesskab. Eller når Ulrik Haagerup, nyhedsdirektøren, til TV Avisens 50 års fødselsdagsfest hævder, at TV Avisen aldrig har stået stærkere.
 
DR TV Avisen – er den på vej ud? Kilde: dr.dk/presse. 

Sagen er – helt ærligt – at den aldrig har stået svagere. Det er der ikke noget underligt i – for i alle vestlige lande har traditionelle tv-nyhedsudsendelser tabt. I USA så næsten hver fjerde en af de tre store stationers vigtigste nyhedsprogrammer for 30 år siden. Nu er det hver tiende.

Hvorfor?
Svaret er helt overordnet en simpel ligning: Internettet + smartphones = nye fristelser. Kun få – især de ældre seere – venter tålmodigt på, at klokken snegler sig frem til det faste tidspunkt, hvor TV Avisen sender. Det er ganske enkelt håbløst gammeldags. Dem, der i dag er under 30 år, kommer næppe nogensinde til at få den vane, som ældre er vokset op med.

Nyheder er i stigende grad noget, vi får fra sociale medier eller hjemmesider – eller på præcis det tidspunkt, hvor vi har lyst til at finde dem. Hvis det er klokken 14:12, 18:49 eller 02:33, ja, så er det – hvis man altså vil se tv – selvsagt TV2 News, som vinder.

Min forudsigelse er, at TV Avisen, som vi kender den i dag, ikke længere eksisterer om 10 år. I stedet vil DR formentlig sende nyheder i døgndrift i stil med TV2 News eller CNN – og seerne vil se det digitalt på alle andre måder end på et traditionelt fjernsyn, i såkaldt flow.

Mens TV Avisen fejrede dets 50 års fødselsdag – og vi må anerkende, at ingen er bedre til at fejre sig selv end DR – slog det mig, at jeg aldrig selv ser den. Jeg holdt op for syv-ti år siden, på samme tid som jeg troligt holdte op med at hente morgenaviserne og tænde for radioen.
 
Den 15. oktober fejrede DR, at det var 50 år siden, at TV Avisen for første gang sagde "Godaften". Kilde: dr.dk/presse. 

Jeg bliver af og til lokket ind på TV Avisen via Facebook – typisk når en af de blændende korrespondenter som Oliver Routhe Skov, Puk Damsgaard, Matilde Kimer, Philip Khokhar eller Michael S. Lund henviser til en reportage. Men jeg tænder aldrig af mig selv.

Når jeg så ser noget af TV Avisen, kan jeg sagtens se, at den er professionel, kompetent og (næsten) lige så godt afviklet som en af deres åbenlyse amerikanske forbilleder. Alligevel zapper jeg hurtigt væk igen – i reglen i øvrigt til min smartphone eller til en bog.

Problemet er, som jeg ser det, reelt det samme som for papiraviserne – nemlig at tv og print kæmper en desperat og umulig kamp for at vinde fortiden tilbage. Som da fabrikanterne af hestevogne for mere end 100 år siden prøvede at bygge stadig bedre hestevogne for at slå de nye automobiler ned. Det lykkedes som bekendt ikke.
 
Mit nyhedsforbrug er i dag komplet anderledes end for bare syv-ti år siden. I reglen ser det sådan her ud: om morgenen begynder jeg med Facebook, hvor jeg har et stramt redigeret nyhedsfeed, hvorfra jeg via links bliver sendt ud på danske og udenlandske sites. Så gentager jeg det samme på Twitter. Derefter tjekker jeg danske sites – typisk tv2.dk, jp.dk, b.dk, politiken.dk og dr.dk. Senere på dagen tænder jeg for TV2 News et par gange og lytter typisk til radio på 24syv og DR via podcasts. Jeg holder en enkelt papiravis, nemlig New York Times.

Og jeg er ked af at sige det – men jeg lever et fint og udmærket liv uden TV Avisen. Den dominerende status, som TV Avisen havde, da jeg var yngre, er komplet forsvundet – for mig og for de fleste. Det samme har ramt andre traditionelle medier. I dag er vi – og jeg – troløse.
 
Ulrik Haagerup, DR's nyhedsdirektør, hævder, at TV Avisen aldrig har stået stærkere. Kilde: dr.dk/presse. 
 
Selvglade DR
Derfor er det næsten ikke til at holde ud, når DR brænder nogle af dets statsmilliarder af på utilsløret selvros. Tag engang den nyeste 30 sekunders licensspot, som lyder sådan her:
 
"Hey, hey, hey, du der, spids lige øren: Licens, hvorfor skal vi betale det? Ideen er, at du skal kunne få nyheder, debatprogrammer, indhold, der er fri for kommercielle eller politiske interesser. Forestil dig en valgdækning sponseret af en multinational koncern. Forestil dig TV Avisen leveret direkte til dig af et politisk parti? Ville du stole på et ord af, hvad der blev sagt? Uafhængige medier er noget, vi værner om. Licens er noget, vi giver hinanden.”
 
Hele teksten er så svulstigt selvglad, at man tager sig til hovedet. Må jeg stilfærdigt gøre opmærksom på, at DR er 100 procent afhængig af ’politiske interesser’ – nemlig af Folketinget, der sikrer lovgrundlaget for, at DR kan opkræve licens for knap 4 mia. kr. Radio24syv og TV2-regionerne er i samme båd. Ingen danske medier er, som DR ellers antyder i dets spot, ’sponseret af en multinational koncern’ eller leverer nyheder ’direkte’ fra ’et politisk parti.’ Ingen.
 
DR's licenskampagne, september 2015. Kilde: dr.dk/presse. 
 
DR vælter sig i penge. Intet andet dansk medie er i nærheden af at have samme resurser – og gabet øges år for år. Andre medier er tvunget til at skære i dets udgifter, når dets indtægter fra privat salg svigter, mens DR får stadig flere offentlige penge i takt med, at deres brugere forsvinder.

De mange penge bliver eksempelvis brugt på at overbevise de bevilgende myndigheder om, hvor dygtige og vellidte DR åbenbart er. For nylig udsendte DR reklamespots, hvor eksempelvis skuespilleren Søren Malling rørstrømsk fortalte: "For meget få penge giver DR mig det største og bredeste udbud af underholdning, nyheder og baggrundsstof. Vi skal være stolte af vores public service. For mig forbliver DR og public service stadig en af de vigtigste kulturbærende institutioner, vi har."
 
Monto Carlo-drengene er, ligesom Søren Malling, meget begejstret for DR og licens. Kilde: YouTube/DR3. 

Rørende, ikke sandt. Vi kan selvsagt altid diskutere det relative i, at Malling synes, at knap 4 mia. kr. er ’meget få penge’, men lad det nu ligge. Sjovere er det, at Jyllands-Posten for nylig kunne afsløre, at DR betalte Malling et (ukendt) honorar for at tale så pænt. Malene Birkebæk – en af DR’s utallige direktører – fortalte i den forbindelse, at Malling (og Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen fra Monte Carlo på DR3, som også deltog i reklamespots), skam var helt ærlige i deres begejstring for DR: 
”Det har været vigtigt for os, at troværdigheden i kampagnen er intakt, og derfor har det vigtigste kriterium for os i vores valg af medvirkende været, at de selv står inde for kampagnens budskaber og ville sige det, om de fik penge for det eller ej. Det har vi talt med alle de medvirkende om, inden vi indgik aftalen. Derfra har vi indgået en aftale med de tre medvirkende i filmene om et honorar, der kompenserer for, at de ikke har kunnet arbejde andre steder, mens optagelserne har stået på.”

Det er udtryk for så velformuleret newspeak fra en statsansat, at selv George Orwell ville være stolt. Alt det der med, at ’licens, det er noget, vi giver til hinanden’, giver pludselig rigtig god mening.
 
-
 
For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg selv er tilknyttet 24syv på freelance-vilkår.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job