Om karaokekopier, kreativitet og kapitalisme

Skrevet af

David Michelsen

43 artikler

0 indlæg

Ridderstråle og Nordström har skrevet en bog om virksomheder og identitet. Don't imitate — innovate, skriver forfatterne frejdigt og efteraber et kendt reklameslogan. I en bog, der netop handler om individualitet og originalitet, virker det mildest talt ikke overbevisende.

Ridderstråle og Nordström har begge ph.d.-grader i international
virksomhedsføring. De er begge pilskaldede, de går begge i sort lædertøj, og
de bærer begge briller. De to svenskere er erhvervslivets svar på Dupond og
Dupont, og de har haft stor succes med bogen Funky Business. Nu har de også
udsendt Karaoke Capitalism, og det var ærligt talt ikke nødvendigt.

Den ægte vare fremfor alt
Karaoke er et japansk ord, men syng-med-konceptet blev opfundet af en
amerikaner, Irv Kratka, allerede i 1951. Når Ridderstråle og Nordström taler
om karaokekapitalisme hentyder de til, at karaokesang ikke er nogen særligt
original foreteelse, og at virksomheder, der synger andres sange, så at
sige, ikke vil overleve i konkurrencen.

Pointen med bogen er, at man skal være unik, da vores tid er meget
konkurrencepræget. Derfor er det nødvendigt at have en enestående postion på
markedet. Det duer ikke at være et mappedyr. Den kollektivistiske,
korporative ånd er yt, og den globale ego-verden med mig og mine muligheder
og min livsstil er in. Tiden er til det skøre, paradoksale, vanvittige og
ekstreme. Hellere en original fiasko end en kopieret succes lyder parolen.

Informationssamfundet og andre flovsere
Vi lever altså "in a world of rapid change and information overload". Hvis
der er en eneste af Kommunikationsforums læsere, for hvem dette er nyt eller
overraskende, kan han eller hun købe Eiffeltårnet af mig.

Flosklernes tid er med andre ord ikke forbi, og her er hvad vi får stillet i
udsigt i denne bog: "In order to figure how to create a good life for
yourself, succeed at work and create competitive corporations you need a
hypothesis about how the world works" (p.xi). Det gode liv og professionel
succes — og en teori om verden. Såmænd.

For at vise os at verden ændrer sig, kradser forfatterne lidt i dens
overflade og peger på områder som biotek, IT, trosspørgsmål, politik og
familieliv. I flimrende fart påstås det, at verden undergår store
forandringer: den bliver vistnok mere fragmenteret. Intet er som det plejer!

To be or not to be
Så NU er individualismens store tid altså kommet. "We are all soloist now",
som det udtrykkes. Vi har uanede valgmuligheder, og vi kan være
hvadsomhelst, hvorsomhelst, nårsomhelst, mener forfatterne. Fx kan Peter
Hansen blive til Sexy Laura på 19, når han er på nettet.

Bogen giver udtryk for en nydelse ved væren; der er noget næsten æterisk
over denne dyrkelse af Da-Sein — hvis det ikke lige var fordi den eksistens,
Ridderstråle og Nordström nyder, naturligvis er materialistisk funderet som
defineret af Diesel eller Pepsi. Eller som den lugter i Calvin Kleins
flaconer med Be. Væren er varen.

Open Source i stedet?
Et ganske væsentligt problem er, at Ridderstråle og Nordström ikke gør sig
den umage at definere nærmere, hvad de mener med hhv. original og kopi.
Under læsningen kan man få associationer til Platon: skal vi helt tilbage
til Ideen om en Øl, før vi kan tale om en original, og er en Masterbrew mere
original end en Grolsch?

Man må i det hele taget spørge sig, hvor originale forfatterne selv er. For
ideen om at være unik og en ener og have et særligt brand er ikke helt ny.
Der er skrevet flere bøger om emnet, fx "Re-imagine! Business Excellence in
a Disruptive Age" af Peters, "Lateral Marketing. New Techniques for Finding
Breakthrough Ideas" af Kotler og de Bes og "The Deviant's Advantage" af
Matthews og Wacker.

Hvis forfaterne nu havde sagt: imitate, don't innovate, kunne det have været
interessant. Dét er ikke galimatias: det har et navn. Open Source. Open
Source er et princip for samarbejde, informationsfrihed og produktion, som
står i skarp modsætning til det hemmelighedskræmmeri og de monopoler, der
ligger bag det at stå helt alene med en unik identitet. Den unikke og
originale risikerer meget let at stå alene — eneren har lukket sig ude af
karaokeklubbens fællesskab.

I Karaoke Capitalism fremlægges der efter denne anmelders mening ikke
overbevisende bud på overlevelsesstrategier. Bogen er desværre heller ikke
nogen stor læseoplevelse:

In matters of grave importance, style, not sincerity, is the vital thing
Bogen er forfattet i en frisk, let tone, som ender med at blive utroligt
tung at trækkes med. Sproget er som de mest smarte reklamers, men man kan
ikke holde ud at læse sloganstil en hel bog igennem. Det er ikke desto
mindre, hvad der her forsøges. Der er korte sætninger og hele tiden
allusioner, metaforer, alliterationer og andet, der skal gøre det lækkert og
få stoffet til at glide ned.

Stilen medfører en mangel på præcision og en tendens til generaliseringer,
som til tider antager groteske dimensioner: man får således at vide, at
mennesker overalt i verden nu er begyndt at udtrykke sig selv. Den
individualistiske tidsalder er oprundet.

Svenskerne er dog ikke selv 100% ansvarlige for den litterære stil i bogen —
de fralægger sig delvist ansvaret i forordet, hvor Stuart Crainer udpeges
som medhjælper (-skyldig). Forklaringen er formentlig også, at svenskerne
ikke selv kan skrive flydende engelsk.

Bogen er illustreret, så den ligner en mellemting mellem pop-art og ugeblad,
omend formatet er en forvokset pixibogs: der er masser af illustrationer, så
det ikke bliver kedeligt, og de vigtigste budskaber er trukket frem med
typografi og layout, så fortravlede læsere ikke går glip af dem.

At first I was afraid, I was petrified...
Hvis du har været på Sam's Bar eller et andet sted med karaoke, kender du
Gloria Gaynors gamle hit, "I Will Survive", for det er en af de mest
populære schlagere at folde sig ud til. Gaynors discoklassiker har ikke
overlevet 25 år, fordi den besidder umistelige værdier for verdens
musikalske popkultur. At nummeret kendes i dag skyldes ikke mindst de mange
kopikatte, som efter et par fadbamser endelig får samlet mod til sig og
forsøger at charmere sig ind i selskabets midte.

Ridderstråle og Nordström har ikke fidus til efterlignere, men hvis Gaynor
havde sikret sin ophavsret og jordet kopisternes glæde ved karaoke, havde
hun næppe været en overlever.











Jonas Ridderstråle og Kjell Nordström (2004): Karaoke Capitalism.
Management for Mankind. Pearson Education: Harlow. 309 kroner hos Gad.

Relaterede artikler

Den sidste e-vangelist - Jonas Ridderstråles Funky Business er på gaden. Pas på!
Open source - information wants to be free - En mand fra Finland har taget kampen op mod Bill Gates og den licensierede softwareverden. Han har skabt et gratis, ope...
De riges revolution - Funky Business Forever? - En stadig mere effektiv markedsøkonomi skaber ufattelig rigdom, men er samtidig ved at opdele samfundet. En global overk...
Wealth of information = poverty of attention - A simplified explanation of the black hole phenomenon is a massive star collapsing under its own gravitational pressure...
Open Source Democracy - The use of the internet by supporters of Democrat candidate Howard Dean is an example of the way online communications ...
Open Source som ledelsesprincip - Open Source er mere end et computerprogram. Det er en metode til at producere hvad som helst. Et universelt princip for ...
102 ideer til kommunikationsbranchen! - Lad dig inspirere, provokere, underholde… fra alle til alle indsamlet på en uge. Forsæt blot to-do-listen.
Entusiasternes revolution - Everyone needs a hobby and government should invest in leisure activities to encourage community cohesion, says new thin...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

48 JOB

Presserådgiver

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.