Ørnen er landet: Gabold er GUD: Jeg elsker Ørnen
Jeg tilslutter mig ubetinget følgende holdninger til næste parmiddag:

Ambitionsniveauet: med Ørnen har Drama for alvor kastet sig ud i TV-seriemediets fortællermæssige muligheder med et højt intellektuelt ambitionsniveau. Ørnen beskrives af Drama selv som en Odyssee på to planer: Hallgrims indre og ydre rejse. Det bliver spændende at se serien forløse både ”Ørnen” og Ørnens konflikt.

Væbnet med vinger: Det er sjældent at dansk litteratur bruges så frugtbart som i sidste afsnit af Ørnen, hvor Jens Albinus reciterede Tom Kristensens smukke digt ”Angst”. Den stil udløser point! Vi glæder os på redaktionen til seriens livtag med Inger Christensens ”Sommerfugledalen” og Søren Ulrik Thomsens ”Det bedste og det værste”.

Manuskriptet: En velgennemtænkt og fokuseret storyline, der ved hvor den vil hen. Det understøttes af et godt segmenteret persongalleri. Vi skal langt tilbage i DRs produktioner for at finde noget lignende.

Professionalisme: rart se et helt igennem professionelt underholdningsprodukt med en god sans for action og SWAT-teams og uden alt for meget føleri og kedelig socialistisk socialrealisme. Gyngemosen er nået langt siden Jens Okking drak øl af termokanden i ”Strømer”. Bravo.

Ghita Nørby: Altid god, men suveræn i ”Ørnen”. Her er hun smuk, perfid, dygtigt og først og fremmest velartikuleret. Hendes fremstilling af strategen og lederen Thea Nellemann som en kombination af Ritt Bjerregaard og Helen Mirren er uovertruffen. Hun har ikke været bedre siden hun skred fra Mads’ villa på fedet.

Jens Albinus: Det er en suveræn Albinus der bærer Ørnen. Her har raske drenge i alle aldre fået en værdig rollemodel, der både kan slå på tæven og forstå at børn uden omsorg får traumer i virkelighedens Counter Strike.


Ørnen er nødlandet: Jeg hader Ørnen
Jeg tilslutter mig ubetinget følgende holdninger til næste parmiddag:

Fra public service til product service?
Nazim: ”Jeg kører ud på gerningsstedet i min Nissan Pick-up.”
Hallgrim: ”Ok. Michael, kan du ikke lige vise Nazim, hvor på Frederiksberg han skal til på hans NEC 3telefon med indbygget GPS™?
Michael: ”Ørn, det kan du tro: jeg sender det hele fra min HP© laptop med 15” fladskærm”.
- Det virker som om DR med Ørnen nu endegyldig har taget springet fra public service til product service. Ørnens verden både ligner og er en avanceret reklamefilm.

Kopiprodukt Vi ved det godt alle sammen: der er kun én ting, der er værre end at kopiere andre – og det er at kopiere sig selv. Lad os tage dem fra en ende af:
Helikopterintroscenen: Rejseholdet.
Den synske helt: Rejseholdet (som igen er hugget fra Twin Peaks, Millennium).
Rod i privaten, uforløste forhold + karakterernes psykologi: Nikolaj & Julie.
Sponsorbiler: TAXA.
Ghita Nørby som moderfigur: Matador og Rejseholdet.
Tomme tønder der buldrer: Bryggeren?

Mord er bedre end ord: I hvert fald i Ørnen, hvor dramaturgiske huller i et ellers godt manus, har resulteret i en drabsfrekvens et godt stykke over New Orleans i midtfirserne på Holmen og omegn. Devisen synes at være: når vi ikke lige har noget at fortælle, så kan vi da altid slå nogen ihjel.

Realisme: Hvordan kan Marie Wied bo i en luksuslejlighed på en simpel vicepolitidirektør løn? Og hvordan i al verden passer retsmedicineren Ditte Hansen tre børn og en irriterende eksmand med det job uden at gå ned med stress? Ridser i en ellers flot realistisk overflade.

Flyv ikke højere end vingerne bærer: Vi ved godt man ikke må jante, men få lige armene ned: Krøniken er ikke ”Matador” eller ”Heimat” og Ørnen er altså ikke ”Prime Suspect” eller ”24 timer” – selvom den faktisk når i nærheden af deres niveau på en god dag. Kan DR dog ikke bare være tilfredse med at lave et godt kopiprodukt? Det sjove er at DRAMA nu er begyndt at kopiere sine egen serier. Metaspin længere ude end der hvor kragerne vender. Ørnen er nødlandet og er en nedslidt kopi af alle deres andre talentløse kopiprodukter.