Obama Online On Target

Demokraternes præsidentkandidat Barack Obama har for altid ændret spillereglerne i amerikansk politik. Det har han gjort ved at bruge internettet på en måde, som ingen troede, var muligt. Læs med her - og få nøglen til den ultimative succes på nettet.
En uendelig pengemaskine
Med 1,5 mio. online-donorer og et enormt online-community på hans hjemmeside og på Facebook har Barack Obama skabt et digitalt gennembrud. Med over 200 mio. dollars fra internet-donorer har han vendt op og ned på den konventionelle måde at fundraise og gafle stemmer. Han har fuldendt den internetrevolution, som den demokratiske præsidentkandidat Howard Dean startede under primærvalgene i 2004. Og dermed har Obama vist vejen for fremtidige præsidentkandidater.
 
Gennem årtier har formularen på effektiv fundraising været: Find få og store glade givere og få dem til at forpligte sig til at skaffe flere penge fra deres rige venner. Pump disse mennesker for likvide midler, til de rammer det tilladte loft for donationer ( $2.300 pr. person i primær- og præsidentvalgkampen, dvs. i alt $4.600).
 
Obama har gjort noget andet. Frem for at appellere til de tunge donorer, for hvem en tusinddollarseddel blot er et dyk i lommen, har han satset på at skaffe mange små beløb fra almindelige amerikanere via nettet. På den måde har han skabt en bundløs pengemaskine – en drøm af et maskineri for enhver kampagnechef. Med et enkelt klik kan han nå ud til de 1,5 mio. amerikanere, der allerede har støttet hans valgkamp, og bede dem sende flere penge. Obama har indtil videre indsamlet over $265 mio. Ifølge OpenSecrets.org stammer 45% af de penge fra donationer på op til $200. Hos John McCain er det tal kun 24%.
 
Online-fundraising har desuden den fordel, at Obama slipper for at bruge en masse tid på eksklusive VIP-middage i det pengestærke New York og celebre L.A. på at lokke penge fra de sædvanlige fat cats. Den tid kan i stedet bruges på kampagnesporet til at møde vælgerne og medierne.
 
Valget foregår offline
Brugen af internettet handler dog om langt mere end blot at indsamle penge. Foruden fundraising-delen består Obamas genistreg i koblingen mellem online-support og offline-aktiviteter. Potentielle Obama-støtter rekrutteres online, hvor de opfordres til at tage del i offline-kampagneaktiviteter. Det sker ud fra en forståelse af, at det stadig er nemmest at overbevise og mobilisere vælgerne gennem græsrodsaktiviteter. Det kan være at ringe til dem, møde dem på deres dørtrin eller ved at afholde valgmøder og events. Det er det, man kalder Get Out The Vote (GOTV).
 
Internettet er det værktøj, der gør GOTV nemt at organisere. Men uden den rette kandidat, det rette budskab, det rette momentum og en masse frivillige fodsoldater er internettet lige så umuligt at manøvrere som et skarpt sving på en isglat vintervej.
 
Første skridt i online-rekrutteringen er at få folk til at tilmelde sig en e-mail-liste. Man kan næsten ikke komme ind på Obamas hjemmeside, endsige deltage i en Obama-event eller købe et Obama-badge uden opgive sin e-mail-adresse. Ligesom hjemmesiden er Obamas nyhedsbreve fulde af opfordringer om at gribe til handling. Senest er hans tilhængere blevet opfordret til at sende en takkemail til den slagne Hillary Clinton – og selvfølgelig til at donere endnu flere penge til Obamas valgkamp.
 
 
 
På hjemmesiden og via emails opfordrer Obama til at takke taberen Hillary Clinton for en god kamp
 
’Min’ Barack Obama
Omdrejningspunktet for Obamas online-community er hjemmesiden My.BarackObama.com. Her kan fans og græsrødder oprette en profil, og det har 800.000 tilhængere ifølge Politics Online gjort. Der er adgang for alle på My.BarackObama.com. Det eneste, man skal gøre, er at opgive navn, e-mail-adresse og postnummer. Det fordelagtige ved My.BarackObama.com er, at tilhængerne er selvorganiserende i forhold til events og græsrodsaktiviteter, hvilket sparer Obama-kampagnen for en masse ressourcer.
 
Når man er logget ind, er der en profilside med en oversigt over aktiviteter i højre side af billedet, det såkaldte dashboard (instrumentbræt). Her kan man organisere eller deltage i offline-aktiviteter. Det kan være arrangementer eller ligefrem canvassing, et begreb der dækker over at stemme dørklokker. Man kan downloade en telefonliste over potentielle vælgere, som man kan ringe til hjemmefra. Alt, hvad man skal bruge for at komme i gang, er let tilgængeligt – telefonnumre, manuskript osv.
 
Profilen består desuden af et netværk, hvor man kan linke, sådan som vi kender det fra Facebook og Kforum. En pointtavle viser, at min profil ligger på en 241.827’nde plads i forhold til de øvrige profiler, så der er plads til forbedring. Jo flere venner, arrangerede events og indsamlede penge, des bedre placering får man på ranglisten. Der er en blog, hvor man kan skrive helt frit. Der er altså mulighed for at sabotere kampagnen indefra. Man kan finde negative kommentarer, men det overstiger langtfra Obama-hypen.
 

En profilside på My.BarackObama.com, med pointtavle, fundraising-barometer og instrumentbræt
 
Drop den dyre kaffe
Fundraising-applikationerne på My.BarackObama.com er velfungerende og inspirerende. Man har sit eget fundraising-barometer, man kan sætte sine egne fundraising-mål og invitere sine venner med. Alt sammen er det legende let og uden at virke anmassende. Opfindsomheden synes dog at have nået et absurdum med eventen ”Brown-Bag it for Obama”. Her opfordres man til at tage madpakke med (typisk i en brun papirspose) og donere frokostbudgettet til Obama. Der er også mulighed for at deltage i ”Raising Cain Against McCain”, hvor man opfordres til at droppe den dyre Starbucks-kaffe eller månedens biograftur og donere de sparede penge til Obama.
 
Obama har været optaget af at give sine tilhængere en kampagnemæssig ejerskabsfølelse. Som den første kandidat bruger han antallet af donorer som fundraising-mål i stedet for at stirre blindt på det indsamlede beløb. Det kan virke banalt, men metoden fremstår mere personlig, fordi det pludselig handler om at få folk med på vognen frem for at få flest mulige penge op af lommerne på dem. I en af de seneste e-mails til Obamas supportere opfordrer kampagnechef David Plouffe til, at man donerer sølle $25. Målet er at skaffe 10.000 nye donorer.
 
Hvis man ikke opretter en profil på hjemmesiden, er der begrænsede muligheder for deltagelse. Man kan tilmelde sig opdateringer på sms og downloade Obama-ringetoner. Man kan også søge efter events i sit område, donere penge, melde sig som frivillig i offline-kampagnen eller shoppe alt fra badges, fleecetæpper til HOPE-gummiarmbånd.
 




Mon Obamas HOPE-gummiarmbånd bliver et lige så stort hit som Lance Armstrongs gule cancer-armbånd?
 
 
Obamas mange venner
Obama har som ingen anden kandidat lukket de sociale sites YouTube og Facebook helt ind i varmen. Den massive appel til unge via de sociale medier finder filosofisk opbakning i den gamle frase: Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Og det gør Obama så.
 
Forskellen i online support mellem de to præsidentkandidater
 
 
Barack Obama
John McCain
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Formålet med de sociale sites som Facebook og MySpace er at linke til venner og dele informationer. Ifølge senior editor Joshua Green på Atlantic Monthly er det i høj grad Barack Obama selv, der har set fidusen i de sociale medier.
 
YouTube er omdrejningspunktet for Obamas taler og videoer fra kampagnesporet. Den mest sete er Obamas 37 minutter lange tale om race, som er set over 4,5 mio. gange i fuld længde. Den seneste video er en 13 minutter lang sekvens, hvor Obama taler til et veloplagt publikum af frivillige i sit hovedkvarter i Chicago. Som en ydmyg vinder tildeler han dem æren for at have skabt den bedste politiske kampagne nogensinde.
 
De mest effektive videoer er som regel dem, kampagnerne ikke selv har skabt. Det gælder for Obama Girl’s ”I’ve Got a Crush… On Obama”, som er set over 8,5 mio. gange på YouTube. Musikvideoen ”Yes We Can” med stjerner som Scarlett Johansson, John Legend og Black Eyed Peas er set over 5 mio. gange.

Et tredje YouTube-hit er anti-Hillary-videoen ”Vote Different”, som også er set over 5 mio. gange. Den har Hillary Clinton i rollen som Big Brother og opfordrer til, at man stemmer på Obama. Den er bygget over den kontroversielle Mac-reklame fra 1984, der leger med plottet i romanen ”1984”.
 
Indtil videre har buzz’en på nettet været til Obamas fordel. Men mon ikke republikanske tilhængere får produceret en killer-video eller to?
 
Det er jeres kampagne
Ingen havde troet, at Obamas satsning på små donorer ville blive så stor en succes – måske kun de allermest optimistiske og nørdede kampagnemedarbejdere. Så hvordan lykkes det åbenbart umulige for Obama?
 
At internettet skulle blive en så afgørende faktor i kampagnen, er kommet bag på mange, også Barack Obama selv. Han forventede ikke, at internettet ville kunne bruges så effektivt, som hans kampagnefolk har formået, både ift. fundraising og græsrodsorganisering, har han sagt til Time Magazine
 
En del af forklaringen findes i hans fortid som community organizer i Chicagos fattige kvarterer, hvor han hjalp fattige og arbejdsløse amerikanere på bunden af samfundet til et bedre liv. Han har trods sit ellers skrabede CV et talent for at organisere nedefra og op, hvilket han har draget fordel af i sin valgkamp. Til at hjælpe sig har han haft nogle af de helt tunge it-drenge, bl.a. Facebook-medgrundlæggeren Chris Hughes, sin trofaste rådgiver David Axelrod og kampagnechef David Plouffe, der er master mind bag Obamas vinderstrategi.
 
Obama forklarer til Time Magazine, at han med sin baggrund var ”overbevist om, at hvis man inviterede folk til involvere sig; hvis man ikke førte valgkamp, som om man skulle sælge sæbe, men i stedet sagde: ’Det er jeres kampagne, det er jer, der ejer den, og jer, der styrer den’, ville folk respondere, og vi kunne opbygge et nyt vælgerlandkort.” 
 
Hjælp til selvhjælp
My.BarackObama.com er baseret på to grundidéer, forklarer Obamas chef for nye medier, internet- entreprenøren Joe Rospars, i Atlantic Monthly. For det første har Obama-kampagnen sænket adgangsniveauet for deltagelse, så det er nemt at hoppe med på vognen. Det er ikke størrelsen på ens check, der tæller, men ens motivationsniveau. Samtidig har kampagnen gjort det så nemt som muligt at komme i gang for folk, der besøger hjemmesiden. I løbet af ganske få klik kan man skabe sin egen profil, et personligt fundraising-mål og få adgang til en eventplanlægger. 
 
For det andet har de hævet forventningerne til, hvad det vil sige at være tilhænger. Det er ikke nok bare at gå med et badge. Man skal også helst give $5, holde en event og lave nogle telefonopkald til mulige vælgere.
 
Bag dette ligger en antagelse af, at folk organiserer sig selv. Det ligger helt i tråd med Barack Obamas mantra som community organizer om self-empowerment, dvs. hjælp til selvhjælp. 
 
 
Tro på dig selv, messer Barack Obama i topbaren på sin hjemmeside.
 
Arven fra Howard Dean
Den demokratiske kandidat Howard Dean var den første amerikanske politiker, der for alvor satsede på internettet og opnåede succes med online-fundraising. Ved valget i 2004 indsamlede han $27 mio. via internettet ved hele tiden at sætte kortsigtede mål op, som motiverede donorer til at give inden en bestemt dato, og ved at koble fundraising til aktuelle begivenheder. Demokraternes kandidat John Kerry og præsident George W. Bush fulgte begge trop i en nyvunden tro på, at den forsvundne skat for enden af regnbuen var at finde på internettet. De nåede dog ikke Obama til sokkeholderne. John Kerry var dog klart den mest effektive i 2004 med ca. $82 mio. indsamlet via nettet, mens Bush kun fik $14 mio. ind via den kanal.
 
Howard Deans storhed og fald var beviset på, at succes på nettet ikke kan overføres til en succes i valgkampen. Men det var i 2004. Fire år senere, en tidsalder i internet-målestok, popper spørgsmålet om internettets betydning for valgresultatet op igen. Var det ikke for Obamas online-pengemaskine, havde han ikke været i stand til at udkonkurrere Hillary Clinton økonomisk. Og alt tyder på, at Obamas online-succes ikke er en undtagelse fra reglen, men opskriften på alle fremtidige præsidentkampagner.
 
Inspireret af Bush
Politisk har Barack Obama taget stor afstand fra den siddende præsident. Men han har til gengæld meget nøje studeret, hvordan George W. Bush i 2000 og 2004 skabte et fintmasket, nationalt net af frivillige græsrødder ved hjælp af ny teknologi og omfattende vælgeranalyser.
 
Bush benyttede sig af micro-targeting, hvor man analyserer befolkningen helt ned på individplan, så potentielle vælgere kan blive kontaktet via telefon eller på deres eget dørtrin med budskaber, der er målrettet til netop deres præferencer og bekymringer. George W. Bush omsatte effektivt online-support til offline-aktiviteter ved at gøre det muligt for de frivillige at organisere sig via nettet og f.eks. downloade adresselister.
 
Howard Dean fald skyldtes, at der ikke var tilstrækkelig sammenhæng mellem hans support i cyberspace og det, der foregik på landjorden. Barack Obama har derfor taget det bedste fra begge verdener og fusioneret erfaringerne fra Howard Deans internet-baserede pengemaskine med George W. Bush’ internetorganiserede græsrodsbevægelse. Dermed har han bragt kampagneførelse på internettet ind i en helt ny flerdimensional galakse.
 
Bottom-up er det nye top-down
John McCains kampagne bliver formentlig den sidste traditionelt topstyrede, top-down-kampagne i amerikansk historie. Efter Obamas succes vil ingen kandidater i 2012 turde overlade internettets balstyriske kræfter til sig selv. ”Forandring sker nedefra,” er blevet et mantra for Obama i valgkampen. Obama har vist, at bottom-up ikke, som mange politikere og rådgivere frygter, er det samme som at opgive kontrollen med kampagnen. Han har ført en kampagne med vandtætte skodder og uden frafald i den centrale rådgiverkreds. Samtidig har han skabt en omfattende, landsdækkende græsrodsorganisation med lokale kontorer spredt ud over hele landet.
 
Obamakrati
Obamas online-succes giver mindelser om de glade 1990’ere, hvor mange mennesker virkelig troede, at internettet var vejen til det perfekte demokrati. Med sin brede donorskare er Obama ikke i lommen på få hundrede stenrige folk, som alle forventer noget til gengæld. Han er i lommen på 1,5 mio. almindelige amerikanere, som har givet $25-$250 af deres hårdt tjente penge. Det er denne skare af average Joes, han står i gæld til, hvis han bliver præsident. Selvfølgelig har Obama også modtaget donationer fra toppen af poppen, men han har ikke gjort sig selv så afhængig af dem som andre kandidater. Ifølge OpenSecrets.com kommer 28% af Obamas indtjening fra $2.300-donationer, hvor det for Hillary Clinton og John McCain er hhv. 44% og 46%.
 
Et andet demokratisk plus ved Obamas kampagne er mobiliseringen af de mange unge amerikanere, som traditionelt ikke stemmer i stor stil ved primær- eller præsidentvalg. Internettet er mere ungdommeligt end traditionelle mobilseringsindsatser, såsom dør-til-dør (de unge er som regel aldrig hjemme), telefonopkald (deres mobiltelefoner dukker ikke op på telefonlisterne) eller vælgermøder, som i de unges øjne er ret old school.
 
I Roosevelts og Kennedys fodspor
Marc Ambinder beskriver i Atlantic Monthly, hvordan nye kommunikationsmidler gennem tiderne har reformeret amerikansk politik. Trykpressen, postvæsenet, landsdækkende aviser, radio og tv har på hver sin måde hjulpet amerikanske præsidenter ind i en ny tid. Franklin D. Roosevelt trængte ind i stuerne med sine radiotransmitterede kaminpassiarer. Og John F. Kennedy blev den første amerikanske tv-præsident. I 2008 gælder det internettet.
 
Her har Obama, om end han langtfra er præsident endnu, forstået at udnytte de ændrede vilkår, netmediet har skabt i amerikansk politik, med øget gennemsigtighed og konstant bevågenhed. Det er næppe nok til at slå McCain, men skulle han blive præsident, vil han have have øje for at udnytte de nye medier i kommunikationen med befolkningen og i den politiske proces.

Obama tilbyder ifølge Ambinderdemokratisk model, hvor mulighederne for deltagelse er massivt udvidede, hvis han vælger at fortsætte med en internet-faciliteret hjælp-til-selvhjælp-tilgang.
 
Og det er intentionen, hvis man skal tro den politiske platform, Obama præsenterer på sin hjemmeside. Her foreslår han at lave en Google-lignende database over alle statens udgifter, som skaber større gennemsigtighed – et plusord rent demokratisk. Han har ligeledes foreslået at lægge lovforslag på nettet i fem dage, så borgerne har mulighed for at kommentere, før han underskriver dem.
 
Som det fremgår af hans hjemmeside vil han bruge blogs, wikis og sociale medier i den interne og eksterne kommunikation. Til at varetage dette og meget mere ansættes den første teknologichef i Det Hvide Hus. Mon ikke Joe Rospars, Obamas chef for nye medier, allerede har lagt billet ind på den stilling?
 
Obama på dansk - få trickene her
Langt de fleste danske partiers hjemmesider er endnu ikke kommet op på 2004-niveau i amerikansk målestok. Så hvordan kan partierne herhjemme gøre Barack Obama kunsten efter? Forudsat at kandidaten, budskaberne og timingen er på plads, kan man lade sig inspirere af Obamas kampagne på følgende råd:
 
  1. Tag internettet lige så alvorligt som de øvrige medier. Og giv den travle webmaster noget mere personale.
  2. Brug blogs rigtigt, dvs. bring indlæg fra politikeres egen hverdag, åbne kommentarer, aktuelle billeder osv.
  3. Stjæl med arme og ben fra www.barackobama.com og især www.My.BarackObama.com.
  4. Åbn adgangen til de lukkede medlemsfora på hjemmesiderne og lad alle interesserede få glæde af de geniale funktioner og features, der er udviklet (hvis der overhovedet er nogen). Fremfor at lade dem være forbeholdt de fem procent af danskerne, der er medlem af et politisk parti.
  5. Gør det nemmere at tilmelde sig e-mail updates og gør mailene mere målrettede og handlingsanvisende.
  6. Politikerne skal have internettet ind under huden. Muligheden for at kommunikere uden mediernes redigerende filtre til det samlede vælgerkorps burde være attraktion nok.
  7. Smid fløjlshandskerne i forhold til fundraising. Gør donationsknappen mere synlig på hjemmesiden og lav målrettet, motiveret fundraising. Se pkt. 3.

Relaterede artikler

Obama tingel tangel - Hvordan bliver man top cool til det amerikanske valg? Vi har undersøgt markedet for Obama tingeltangel, og har fundet mæ...
7 oneliners fra Obama og McCain-debatten - Fik du ikke set debatten mellem Obama og McCain? Fortvivl ikke! Kforum giver dig alt, hvad du behøver at vide…
Helt Obamamanisk - Om en uge er Barack Obama verdens mægtigste mand, og takket være de tårnhøje forventninger kan han kun skuffe. Dyrkelsen...
Bom og Obama - Kforum følger valget af verdens mægtigste mand. Mette Bom er udsendt. Læs, hvorfor demokraternes kampagneleder David J. ...
Stjæl Obamas strategi - Dagen efter valget i USA konkurrerede de danske partiledere lige fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard om, hvem der elske...
Why he can - Obama kan. Men hvad er det, han kan rent retorisk? Kforum har talt med retorik-ekspert Jonas Gabrielsen. Han pointerer, ...
Politik til salg - Som en købmand må politikerne have de varer på hylden, kunderne vil købe. Hvad vælgerne ønsker, må partierne levere. Så ...
Obamas skjulte stemme - Vi kender Barack Obamas taleskriver for slagordene 'Yes we can'. Og så kender vi ham for patosfyldte taler og måske for ...
Gate crashing for Obama - Det er faktisk latterligt nemt at blive involveret i den amerikanske præsidentvalgkamp. Det er bare på med kondiskoene o...
Korthusets mestertricks - Obama vandt sin anden præsidentperiode efter en usædvanlig hård valgkamp. I den republikanske lejr var Romney last candi...
Obamas retoriske hammer - Han blev verdenskendt for at love forandring og politisk forsoning, men måtte sande, at amerikansk politik kun er blevet...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

22 JOB

Pressekonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Student

Frist: 7. juni

Mediechef

Frist: 18. juni

Chef

Frist: 5. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.