Nytteløs valgkamp: Politikerne tabte befolkningen

Skrevet af

Mandag Morgen Monitor

26 artikler

0 indlæg

Fiasko. Partiernes kampagnestrategier var uden effekt - Befolkningen tog ingen notits af politikernes udspil - Valgkampen startede forfra hver dag - De politiske partier koncentrerede sig mere om hinanden end om det politiske - De politiske redaktører i vildrede - Måtte selv give valgkampen politisk indhold

De mange ressourcer, som partierne satte ind på at vinde vælgernes gunst i valgkampen, var skønne spildte kræfter. Med rekordhøje budgetter og en hidtil uset mobilisering af partiapparaterne var der ellers lagt op til kampagner, som skulle få vælgerne til at åbne øjnene. Men meget tyder nu på, at der billedligt talt har været for mange kokke i køkkenet og for lidt smag i maden: Politikernes visioner og budskaber gik ganske enkelt hen over hovedet på befolkningen.

Det viser Mandag Morgen Monitors analyse af valgkampens sidste uge. Kun et forsvindende mindretal af befolkningen har hæftet sig ved de udspil og valgkampsgimmick, som politikerne tillagde betydning og forsøgte at profilere sig på. Vælgerne var ellers meget interesserede i valgkampen hele den sidste uge, men deres opmærksomhed var vendt mod noget helt andet, end de nøje planlagte budskaber, som politikerne var leveringsdygtige i.

Monitors analyse er den første af sin art i Danmark. Vi er gået bag valgkampens scenetæppe i den sidste uge og har hver dag gennemført interview med tre af partiernes centrale presserådgivere, Jan Juul Christensen (S), Michael Kristiansen (V) og Søren Espersen (DF), og med tre politiske redaktører, Anders Krab-Johansen (Ritzau), Kaare R. Skou (TV2) og Pieter Raunwe (DR). Samtidig har ACNielsen AIM hver dag spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om døgnets vigtigste nyheder. Download tekstbokser: Valgkampens udspil og begivenheder prellede af på befolkningen.
Monitors analyse sår tvivl ved forestillingen om, at vælgerne kan vindes, hvis blot valgkampens slutspurt er massiv nok. Denne opfattelse har siden valget i 1998 været fremherskende blandt både politikere og journalister.

Men valgkampen i år tyder snarere på, at valget blev afgjort af andre forhold - og længe inden, slutspurten satte ind.

Valgets store tema var udlændinge. Men da dette tema forsvandt efter to uger på mediernes dagsorden, forsvandt også valgkampen. De temaer, som politikerne fokuserede på den sidste uge, ville medierne ikke tale med om. Og de temaer, som medierne rejste, ville politikerne tilsyneladende ikke vide af. Analysen viser samtidig, at politikerne hellere ville tale om hinanden end diskutere med hinanden. Resultatet var en slutspurt, hvor det, der kunne være blevet politiske og principielle temaer, forsvandt i et kredsløb af konstant skiftende dagsordener, som hverken befolkning, redaktører eller politikerne selv evnede at fastholde. Monitors analyse af den sidste uge viser følgende:

  • Politikerne kunne ikke formulere valgets temaer. Partierne gik fra det ene emne til det næste - eller havde hver deres egne dagsordener - men fulgte ingen af dem til dørs.
  • Medierne kunne ikke skabe dem. De politiske redaktører vidste ikke, hvad de skulle fokusere på: ”Politikken er røget ud af valgkampen. Vi skal selv finde på det. Men det, vi har fundet på, er ikke særlig epokegørende,” sagde politisk redaktør på DR-Nyheder, Pieter Raunwe, under valgkampen.
  • · Vælgerne kunne ikke finde dem. Kun i meget få tilfælde hæftede den ellers valgkampstændte befolkning sig ved konkrete episoder eller budskaber fra politikerne.
Kampagnen prellede af på befolkningen
Monitors daglige vælgeranalyse viser, at effekten af de konkrete politiske udmeldinger er fuldstændig udeblevet. Analysen antyder dermed, at såvel politikere som journalister har fejlvurderet betydningen af de politiske stunts, som skydes af i kampens hede. Kun én ud af de 150 vælgere, der blev interviewet den dag, hæftede sig særskilt ved, at Poul Nyrup Rasmussen rev siderne ud af Anders Fogh Rasmussens gamle minimalstatsbog. Og det er kun ét i rækken af ugens oversete - og dermed fejlslagne - iscenesættelser og udspil.

Partilederdebatten på DR den 18. november, som af de interviewede partistrateger og redaktører var udset til at blive et af valgets helt afgørende slag, blev for eksempel kun fundet vigtig af 3 ud af 151 vælgere. Heller ikke Venstres omdiskuterede valgannonce i Se og Hør kunne få danskerne op af stolene. Kun 2 ud af 137 mente, at den hørte til en af døgnets vigtigste nyheder.
Selv den nyhed fra valgkampen, som fik størst opmærksomhed af vælgerne - Poul Nyrup Rasmussens overraskende løfter om skattelettelser - kunne kun mønstre 5 ud 151 vælgere, som ville taksere den til at være en af døgnets vigtigste nyheder.

Vælgernes manglende opmærksomhed rejser stærk tvivl om effekten af partiernes kampagnestrategier. Analysen viser nemlig samtidig, at vælgerne generelt er bevidste om vigtigheden af valgkampen. Det er derimod indholdet i valgkampen, som ingen hæfter sig ved. Et gennemsnit på 28,2 pct. har således dagligt svaret, at “valgkampen” var døgnets vigtigste begivenhed, men ingen har nævnt konkrete sager eller begivenheder fra valgkampen.

Monitors undersøgelse rokker ved de gængse opfattelser af politiske kampagners indflydelse. Valgkampen i 1998 har således opnået en næsten mytologisk status som et ekspempel på, at alt kan ske, så længe kampen er i gang. Dengang var det ifølge den journalistiske historieskrivning en annonce om lejeværdien fra Lejernes LO og Uffe Ellemann-Jensens berømte whiskysjus på forsiden af Ekstra Bladet, der afgjorde valget. Ingen har hidtil videnskabeligt kunnet underbygge teorien om, at det var annoncerne mod afskaffelsen af lejeværdien, som fik valget til at tippe.

Denne valgkamp har da også været stærkt præget af spekulationerne om, hvornår Nyrups hold ville trække kaninen op af hatten eller sætte turbo på skræmmekampagnen. Men Socialdemokratiets afgørende slag kom aldrig. Ingen redaktører eller vælgere, som Monitor har talt med, har kunnet få øje på det. Og opinionstallene rørte sig kun marginalt gennem den sidste uge.

Valgkampen startede forfra hver dag
En af forklaringerne på valgkampens manglende gennemslagskraft er formentlig fraværet af bærende temaer. I valgkampens sidste uge skiftede dagsordenen dagligt karakter: kommunal hjemmepleje og minut-skemaer den ene dag - og menneskerettigheder og demokrati i Uganda den næste dag. Vælgernes opmærksomhed blev dermed ikke holdt på sporet, og Monitors analyse peger på tre hovedårsager til valgkampens konstante fokusskift:

  • Partierne er berøringsangste: De politiske partier ville ikke diskutere de samme emner. Og slet ikke, hvis det viste sig at være diskussioner af mere principiel karakter. Frygten for at skræmme gruppen af midtervælgere væk var således hele tiden nærværende som valgkampens blinde makker. Et eksempel på et af valgkampens forbudte emner var seniorpolitikken. Her var enten for mange dårlige følelser begravet eller for markante holdninger på spil.
  • Sværere at plante historier: Mange af ugens politiske udspil blev kun registreret af medierne, men ikke gjort til genstand for større journalistisk behandling. Som det sig hør og bør, var partierne under valgkampen særdeles aktive med at opsøge pressen, men både redaktører og partistrateger bekræfter over for Monitor, at det denne gang var langt sværere at plante historier.
  • Zigzag-kurs og usikkerhed: En række af partiernes udspil nåede knap at lande på redaktionerne, før partiet selv enten dementerede eller nuancerede sine meldinger. Eksemplerne fra valgkampens sidste uge tæller blandt andet Ulla Tørnæs’ dementi af en partikollegas sortlistning af navngivne ulande fra bistandsprogrammerne samt Nyrups - lidt for - overraskende åbenhed over for skattelettelser.
Partierne lurepassede og angreb hinanden
Det totale fravær af egentlige valgtemaer og de konstant skiftende signaler og udspil fra partierne kan skyldes to ting: Enten har den politiske substans slet ikke været en del af strategierne. Eller også er partiernes strategier om at påvirke vælgerne fuldstændig mislykkedes i valgkampens slutspurt.

I samtalerne med Monitor har ingen af partistrategerne fra henholdsvis Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti lagt skjul på, at de koncentrerede sig mere om at afkode og forudse modpartens næste træk end om at sætte en politisk dagsorden. De tre er blandt andet blevet spurgt om deres forventninger til det kommende døgns vigtigste begivenheder. Og det var reglen snarere end undtagelsen, når de udtrykte større forventninger til deres modstanderes udspil end til deres egne. Venstres pressechef, Michael Kristiansen, udtalte således flere gange i løbet af ugen, at det var Socialdemokratiets skræmmekampagne og Nyrups personlige angreb på Anders Fogh, han så som det vigtigste i valgkampens døgn.
Frygten for fjenden plagede også hans kollega i Socialdemokratiet, Jan Juul Christensen. Også han var optaget af duellerne mellem Nyrup og Fogh. Og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti lagde heller ikke skjul på sine spekulationer omkring sin modstander. Seks dage før valget reflekterede han over for Monitor: ”Jeg tror, at man de næste dage vil forstærke skræmmekampagnen i forhold til VOK-flertallet, men det vil nok først sætte ind i weekenden. Jeg har stærkt på fornemmelsen, at Socialdemokratiet har noget i støbeskeen til fredag, hvor Venstre har sit præsentationsprogram. Det mærkelige var nemlig, at S på partiernes møde med DR frivilligt afgav sit program på den sidste dag (fredag den 16., red.). Det undrede mange.”
Erkendelsen af, at valget ikke ville blive afgjort af politiske mærkesager, men af modpartens fodfejl, var uden tvivl en medvirkende årsag til, at de politiske redaktører sad tilbage med oplevelsen af, at partierne og politikerne selv udgjorde valgkampens centrum.

Medierne tog teten under valgkampen
Ligesom vælgerne savnede nemlig også medierne indhold i valgkampen. De historier, som politikerne kunne byde på, var enten for tyndbenede eller uden perspektiv, vurderede de tre politiske redaktører løbende over for Monitor. Politikerne havde ganske enkelt ikke noget substantielt - eller noget nyt - at komme med.
Redaktørerne måtte flere dage i træk melde decideret pas, når de blev bedt om at give deres vurdering af dagens vigtigste politiske sag eller udmelding. DR Nyheders Pieter Raunwe måtte i fem af valgkampens sidste syv dage bittert konstatere, at politikken var forsvundet fra valgkampen. Hver eneste dag gik rygtestrømmen om, at nu havde den ene eller den anden politiker noget i ærmet til dagen efter, men intet skete.
Manglen på substans blev derfor ved med at plage de folk, som skulle formidle valgkampens indhold videre til borgerne. Kaare R. Skou, politisk redaktør på TV2, var tydeligt frustreret over valgkampen:

“Det er en underlig sløv valgkamp, som vi prøver at holde liv i. Vi må se, om vi ikke kan gå ind og skabe et eller andet, som kan rejse en debat. Vi er vælgernes medier, og vi skal give dem noget at vælge imellem.”
På Ritzaus Bureau skal journalisterne levere nyheder løbende. Men den politiske redaktør Anders Krab-Johansen havde lige så svært ved at finde de vigtige begivenheder og meldinger som sine kollegaer på de elektroniske medier. En lille uge før valget sagde han: ”Vi jagter et tema. Men der er stadig ikke noget tema. Udlændingedebatten er overstået, og der er ikke kommet noget nyt i stedet. Det venter vi på.”
Men Ritzau og de andre medier kom til at vente forgæves. Dækningen af valgkampen kom derfor til at dreje sig om to ting: den daglige registrering af det politiske livs spil og meningsmålinger, samt en lancering af det, som ligner en vækkelse i dansk valgkampsjournalistik - medierne som politisk dagsordensætter.
Med stort anlagte baggrundshistorier om oplagte valgtemaer som ventelister, uddannelse, integration, handicappedes vilkår og social marginalisering forsøgte alle de store nyhedshuse at bringe substans og nuance ind i valgkampen. Ofte var der tale om politisk ukommenterede baggrundshistorier, men hensigten var ikke til at tage fejl af. Historierne var direkte invitationer til politiske holdningsdebatter.
På den måde udviklede valgkampen sig for mediernes vedkommende til et spørgsmål om forpligtelse. En forpligtelse om at servicere borgerne med et ordentligt grundlag for deres stemmeafgivelse. En opgave, som de politiske partier denne gang tilsyneladende havde overset.


Monitors analyse
Monitor har i perioden 13. til 19. november lavet en befolkningsundersøgelse i samarbejde med analyseinstituttet ACNielsen AIM. Samlet set har 999 repræsentativt udvalgte respondenter medvirket i undersøgelsen. Mellem 137 og 151 er dagligt blevet stillet følgende to spørgsmål:
1. Hvad er det vigtigste, du har set eller hørt om i det sidste døgn?
2. Hvad er det næstvigtigste, du har set eller hørt om i det sidste døgn?
· Monitors analyse bygger desuden på daglige interview med tre partistrateger og tre politiske redaktører. Partistrategerne er Jan Juul Christensen (S), Michael Kristiansen (V) og Søren Espersen (DF). De politiske redaktører er Pieter Raunwe (DR), Kaare R. Skou (TV2) og Anders Krab-Johansen (Ritzaus Bureau). De er alle dagligt blevet stillet følgende fire spørgsmål:
1. Hvad er døgnets vigtigste sag/begivenhed?
2. Hvilken betydning tillægger du den?
3. Hvad har I gjort i denne sag?
4. Hvad bliver det vigtigste i det kommende døgn?

Relaterede artikler

Rosen skal ha’ en anden lyd - Socialdemokratiet har en plan for, hvordan partiet kan blomstre op på ny – den er hentet lige fra erhvervslivet, og der...
Skal Mogens Lykketoft være forward i Milan FC? - Efter en lang karriere i dansk kommunalpolitik er der varme rygter om, at Mogens Lykketoft skifter til Milan FC, hvor ha...
Venstres visuelle fjendtlighed - Billedets (af)magt. Under valgkampen sidste år levede partiet Venstre smukt op til sine egne ønsker om en sober kampagne...
Med røven i klaskehøjde - Kommunikationsforums Kasper Fogh Hansen drog på Borgen til en samtale med Lykketofts nye personlige rådgiver om moderne ...
Share of Silence - Foghs brandingstrategi - Her-kommer-dansk-politiks-Lance Armstrog-ned-fra-bjergene-og-sætter-tingene-på-plads-hjemkomst. En hjemkomst, der bevist...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

37 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Digital Marketing Specialist

Frist: 9. december

Pressekonsulent

Frist: 16. december

Digital konsulent

Frist: 17. december kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.