Nyhedsnarkoman, du er ikke alene

Skrevet af
Der er syv slags nyhedsbrugere, viser ny forskning. Foruden nyhedsjunkien, som ikke kan få nok af stadige opdateringer, findes der bl.a. ’familien Klogesen’ og de ’Glade surfere’. Hvilken nyhedstype er du? Typen af nyhedsforbrug har betydning for muligheden for at fungere som borger, forbruger og deltager i netværk.

Danskerne er storforbrugere af nyheder. Vi ser tv-nyheder om aftenen eller døgnet rundt, vi læser gratisaviser i toget eller holder en morgenavis derhjemme, vi vågner til radioens P3-nyheder, vi surfer på netnyhederne - og nogle af os henter nyheder på mobilen.

           

Vi bruger nyheder for at holde os orienterede om, hvad der foregår i verden omkring os: Vi har brug for at vide, hvad der sker i den by eller det lokalområde, vi bor i, for at holde os ajour med, hvad der sker, og hvad der snakkes om i det danske samfund, og mange af os har også lyst til at vide, hvad der foregår i det internationale samfund.

 

Danskerne er storbrugere           

En undersøgelse af danskernes foretrukne nyhedsmedier, som jeg gennemførte i 2009 (se Kim Schrøder, Morgenaviserne får nyhedstæsk af TV, internet og tekst-tv, www.videnskab.dk, 21. april 2009), viste, at næsten alle i løbet af en uge ser tv nyheder (88 pct.) og går på nettet (78 pct.) for at få nyheder. Lidt færre hører nyheder i radioen (70 pct.), mens 60 pct. – overraskende mange – siger, at de finder nyheder på tekst-tv. De lokale ugeaviser læses af 58 pct., mens 49 pct. læser en landsdækkende morgenavis. Næsten lige så mange (42 pct.) læser en gratisavis, og 36 pct. læser et regionalt eller lokalt dagblad. De mere baggrundsorienterede aktualitetsprogrammer i radio og på tv bruges af henholdsvis 14 pct. og 53 pct., mens nyheder via mobiltelefonen endnu kun bruges af et fåtal (7 pct.). Efterhånden er der mange, der henter en del af deres omverdensorientering fra udenlandske, engelsksprogede nyhedsmedier: 21 pct. henter nyheder på udenlandske internetsider og 19 pct. ser nyheder på udenlandsk tv, især BBC og CNN.

           

Mange af de nyhedsmedier, vi regelmæssigt benytter, indgår i faste rutiner i hverdagen, for eksempel i hjemmets morgenritualer, eller mens vi transporterer os til og fra arbejde. Men det betyder ikke, at vores nyhedsbrug foregår bevidstløst, uden specifikt formål, selv om vi for det meste ikke i selve situationen tænker bevidst over, hvad vi nu får ud af at bruge dette eller hint nyhedsmedie. Den konstellation af nyhedsmedier, som vi hver især bruger, er jo noget, vi har valgt til på forskellige tidspunkter af vores liv, fordi det pågældende nyhedsmedie ’kunne noget’, som vi gerne ville have adgang til. Og nyhedsmedier, som ikke længere er vores umage værd, forsvinder ud af rutinerne.

 

Vi skelner mellem overblik og baggrund           

Undersøgelsen viste også, at danskerne skelner mellem to slags nyheder: Overbliksnyheder og baggrundsnyheder. Og det er til en vis grad forskellige nyhedsmedier, der opfylder de to behov. Når man spørger danskerne om hvilket nyhedsmedie, de oplever som bedst til at give overblik over, hvad der sker i samfundet, resulterer svarene i følgende top-5 for vigtigste overbliksmedie: netnyheder (28 pct.), tv-nyheder (27 pct.), tekst-tv (15 pct.), radionyheder (13 pct., landsdækkende aviser (6 pct.).

           

Men spørger man til det vigtigste baggrundsmedie, ryger de landsdækkende aviser ind på førstepladsen: landsdækkende aviser (28 pct.), tv-nyheder (24 pct.), tv-aktualitetsprogrammer (14 pct.), netnyheder (9 pct.), og lokale dagblade (4 pct.).

 

 

PowerPoint-oplæg til konferencen "Aviser og journalistik i forandring" 29.11.2010 på Københavns Universitet

 

Syv forskellige slags nyhedsbrugere

Jeg har for nylig gennemført en mere kvalitativ undersøgelse – den første af sin art – der ser på, om der i den danske befolkning er mønstre i, hvad vi kommer i indkøbsvognen, når vi shopper nyheder (se Kim Schrøder & Christian Kobbernagel, Towards a Typology of Cross-Media News Consumption: A Qualitative-Quantitative Synthesis, Northern Lights 8, pp. 115-137).

 

Det viser sig, at der er syv forskellige grupper af nyhedsbrugere, der adskiller sig fra hinanden ved, hvilken konstellation af nyhedsmedier de oplever som vigtige i deres hverdag. Undersøgelsen opstiller for hver nyhedsbrugertype en rangliste over 25 forskellige nyhedsmedier. Af pladshensyn omtales her blot de højest prioriterede nyhedsmedier. Undersøgelsens 35 informanter fra København, Roskilde og Århus giver ikke belæg for at udtale sig om, hvor mange, der tilhører hver gruppe, eller at opstille et præcist demografisk signalement, men vi tegner her en foreløbig profil af hver type, som senere forskning kan efterprøve i større målestok.

 

"Familien Klogesen" (type 1) er højtuddannede midt i livet. Denne brugertypes højest prioriterede nyhedsmedier er tv-nyheder, morgenaviser, radionyheder morgen, seriøs tv-aktualitet (som illustrationens Deadline) og netnyheder.

 

Type 1: Den traditionelle, alsidige nyhedsbruger

– prioriterer en blanding af overbliks- og baggrundsmedier. Ud over store tv-nyhedsudsendelser på DR1 eller TV 2 rangerer morgenavisen højt blandt typens medlemmer, og man ser gerne seriøse tv-aktualitetsprogrammer (Horisont, Deadline, Profilen, osv.). Lidt lavere rangerer niche-dagblade (Information, Børsen, osv.) og radioudsendelser på P1. Medlemmerne er højtuddannede og over 35-40 år.

---

           

nyhedsnarkomani

"Glade surfere" (type 2) bruger i prioriteret rækkefølge sociale netmedier, netnyheder, tv-nyheder, underholdende tv-aktualitet og gratisaviser. Station 2-værter på TV 2 tiltaler disse digitale nyhedsbrugere, som er ca. 25 år og ikke akademikere

 

Type 2: Den digitale nyhedsbruger med populærkulturel orientering

– bruger især sociale netmedier (Facebook, YouTube, osv.) og netnyheder fra de danske mediehuse, men også tv-nyheder, samt tv-aktualitetsudsendelser af den mere underholdende type (Kontant, Station 2, Go’Morgen Danmark, osv.). Her finder man mennesker i tyverne, (endnu) uden lang videregående uddannelse.

---

 

nyhedsnarkomani

"Københavnske surfere" (type 3) kunne finde på at kigge i netmediet Kultunaut. Deres nyhedsprioritering er netnyheder, sociale netmedier, tv-nyheder, kulturinternet og gratisaviser. Typen er i tyverne og bor i hovedstaden

 

Type 3: Den digitale nyhedsbruger med baggrundsorientering

– bruger nettet til kulturnyheder, og der er længere nede i prioriteringen tungere aktualitetsprogrammer og morgenaviser. Type 3 er mennesker i tyverne, der bor i København.

---

           

nyhedsnarkomani

"Skæg og ballade" (type 4) er på nyhedsfronten til tv-nyheder,  formiddagsaviser, gratisaviser, netnyheder og underholdende tv-aktualitet 

 

Type 4: Den lette avisbruger

– har formiddagsaviserne Ekstra Bladet og B.T. højt placeret og læser derud over gerne gratisaviser, samtidig med at både tv-nyheder og netnyheder også figurerer højt her. Medlemmerne er mænd uden videregående uddannelse, der bor i København.

---

 

nyhedsnarkomani         

"Af den gamle skole"  (type 5) vil helst have morgenaviser, tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og nicheaviser som for eksempel Information

 

Type 5: Den tunge avisbruger

– har de landsdækkende aviser højest placeret og har niche-aviserne i top-5. Type 5 er dog også glad for det hurtige overblik via tekst-tv og henter også nyheder på nettet. De tunge avisbrugere har en videregående uddannelse og er over 60 år.

---

 

nyhedsnarkomani
           

"Narkomanen" (type 6) vil hele tiden opdateres med 24-timers tv-nyheder, alm. tv-nyheder, tekst-tv, netnyheder og social netmedier. Nyhedsværter på TV 2 NEWS tiltaler narkomanerne

 

Type 6: Nyheds-opdaterings-junkie

– har 24-timers tv-nyheder (TV 2 News og DR Update) på førstepladsen, og derudover tekst-tv i top-5. Desuden figurerer sociale medier og netnyheder højt. Her finder vi i undersøgelsen mænd under 40 år, med ingen eller kort videregående uddannelse.

---

 

nyhedsnarkomani          

"Videbegærlig provinsbo" (type 7) ser først og fremmest tv-nyheder, regionale dagblade, seriøs tv-aktualitet, ugeblade og netnyheder i denne rækkefølge. Blandt de regionale dagblade kan for eksempel være sjællandske sn.dk

 

Type 7: Den alsidige, regionale nyhedsbruger

– er især kendetegnet ved at have et regionalt dagblad (for eksempel Århus Stiftstidende, Roskilde Dagblad) på andenpladsen, lige under tv-nyheder og lige før seriøse tv-aktualitetsprogrammer. Som den eneste type har denne gruppe ugeblade i top-5. Typen bor i en provinsby og har ikke en videregående uddannelse.

---

 

De demokratiske ressourcer er ikke jævnt fordelt

Ser man på tværs af de syv brugerprofiler, kan man om medierne som leverandører af demokratiske ressourcer sige, at hvis det at læse en landsdækkende, seriøs morgenavis er et kriterium for at være en oplyst borger, så står det ikke så godt til: Kun i tre af typerne figurerer morgenavisen i top-5.

           

Omvendt kan man hæfte sig ved, at alle syv typer har seriøse tv-nyheder fra public service-institutioner placeret i top-3, og andre undersøgelser har vist, at borgere i lande med public service-tv har større viden om politiske og samfundsmæssige spørgsmål.

           

Endvidere har alle syv typer placeret netnyheder i top-5. Skulle man generalisere om danske netnyheders kvalitet, kunne man fremføre, at alle de pågældende nyheds-sites laves i de store danske mediehuse, aviser såvel som radio/tv, med den kvalitet som følger deraf.

 

Digitale kompetencer er udbredt           

Endelig har tre af de syv typer sociale medier placeret i top-5, mens kun tre typer ikke har dem repræsenteret i top-10. Det kan måske tages som udtryk for, at en stor del af danskerne har de digitale kompetencer, der skal til for at være en velfungerende borger i fremtidens demokrati.

           

For at opnå en sikrere viden om mediernes rolle som demokratiske ressourcer nu og fremover er det nødvendigt med forskning, der både går mere i dybden og mere i bredden med danskernes adfærd i nyhedsmediernes supermarked.

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

81 JOB

Redaktører og Reporter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.