Nyhedsmedierne svigter de unge

Skrevet af

Mandag Morgen Monitor

26 artikler

0 indlæg

Kulturkløft. En hel generation af unge er på vej til endegyldigt at blive udgrænset af nyhedsfællesskabet - De står af enhver form for nyhedsformidling, viser nye undersøgelser - Intet tyder på, at de 9-25-årige vil ændre vaner med alderen - Dagbladsredaktører erkender udviklingen, men vil ikke lefle for de unge - Problemet kan kun løses i uddannelsessystemet, siger professor

Danske unge føler sig svigtet af nyhedsmedierne. Den daglige informationsstrøm fra aviser, radio, tv og internet har slet ingen appel til den unge generation. Ungdommen vil have information, der kan bruges til noget, og underholdning, spil, konkurrencer og individuelle oplevelser. Indholdet i de nationale radio-, tv- eller morgenaviser opfattes som irrelevant eller ligegyldigt. For de unge er det en sur pligt på linje med lektielæsning at skulle følge med i de daglige nyheder, og de gør det kun nødtvungent.

Generationen under 25 år fravælger dermed de nyheder og nyhedsinstitutioner, der i generationer har været lige så faste holdepunkter i Familien Danmarks hverdag som Lurpak på morgenbrødet og frikadeller på middagsbordet.

At de unge har andre og langt mere differentierede medievaner end deres forældre, er ikke nogen overraskelse. Nyt er derimod dokumentationen af, at både de voksne unge på 18-25 år og de helt unge 8-16-årige generelt vender sig mod det indhold, som alle landets aviser og de store mediehuse i vid udstrækning baserer deres abonnementssalg og annonceindtægter på: nyhedsformidlingen. Og nyt er, at de unge ikke vil ændre vaner, når de bliver ældre. De bevarer deres ungdommelige medieadfærd stadig længere.

Generationsportrættet kan sammenstykkes i rå tal fra nye undersøgelser og opgørelser fra Syddansk Universitet, svenske medieforskningsinstitutioner, Gallup og private mediabureauer. Perspektivet i den mangfoldige empiri er, at Danmark, langsomt men sikkert, må vinke farvel til et nyhedsfællesskab, der i et halvt århundrede har givet danskerne fælles fikspunkter i hverdagen, en fælles ramme for debat og fælles hukommelse om vigtige politiske og sociale begivenheder.

Indholdet, ikke medierne, er problemet
Symptomerne på de unges nyhedsoprør er mange. Fællesnævneren for dem er, at de tegner et billede af en hel generation, som står af mediernes indhold, snarere end af medierne selv:

  • Nyheder er en pligt ligesom lektielæsning. Nyheder er noget, de unge forholder sig til for at lære noget. Men nyheder stimulerer ikke de unges nysgerrighed. Hvor tv, radio, internet, bøger o.s.v. indebærer både underholdning og tidsfordriv for de helt unge, er avisernes nyheder forbundet med pligt, viser professor Kirsten Drotners nye undersøgelse af børn og unges forhold til medierne, “Medier for fremtiden”.
  • Nyheder i bunden af de unges hitliste. Samme undersøgelse viser, at nyheder ligger langt nede på popularitetsbarometret på linje med science fiction og horror for de 9-16-årige. Nyhederne har slet ingen appel til de unge sammenlignet med indhold som f.eks. musik, sport, dyr og natur. Se figur 1.
  • Står af radio- og tv-nyheder. Kun 42 pct. af de 18-25-årige lytter dagligt til radionyheder, og kun hveranden ser dagligt tv-nyheder. Det er ifølge undersøgelsen “Danskernes syn på medier og demokrati” fra Syddansk Universitet, radikalt forskelligt fra den voksne befolknings nyhedsvaner: 72 pct. af den øvrige befolkning lytter til radionyheder, og 80 pct. ser tv-nyheder hver dag. Se figur 2.
  • Bruger nettet til andet end nyheder. De unge elsker internettet mere end nogen andre, men de bruger det ikke til nyheder. Kun 5 pct. af de 18-25-årige læser dagligt nyheder på nettet. Det er samme andel som i resten af befolkningen. 58 pct. i denne aldersgruppe bruger aldrig nettet til nyheder, fremgår det af “Danskernes syn på medier og demokrati”. På dét punkt adskiller de unge sig ikke fra de voksne.
  • Flygter fra morgenaviserne. Ifølge samme SDU-undersøgelse læser kun hver fjerde unge mellem 18 og 25 år dagligt avis. I den øvrige befolkning er andelen 61 pct. Gallups Index viser, at de tre store morgenaviser i gennemsnit har mistet omkring 20 pct. af deres unge læsere på bare fire år. Se figur 3. Det samlede læsertalsfald for hele befolkningen er kun ca. 5 pct. i samme periode. Læserne flygter altså generelt fra dagbladene, de unge løber bare meget hurtigere.






De unges opgør med nyhedskulturen er forlængst blevet spottet på annonce- og reklamemarkedet. Og også de største danske mediabureauer fælder nu en hård dom over den daglige nyhedsformidling: Den skal man i hvert fald ikke hægte sig på, hvis man som annoncør vil i kontakt med den danske ungdom. Reklameblokkene omkring TV2-Nyhederne rammer ikke de unge tilstrækkeligt præcist. Og dagbladsannoncering er helt omsonst, hvis man vil kommunikere til de unge, er den entydige vurdering fra markedsdirektør David Wall, Mediacom, og direktør Jette Witzke fra bureauet Mediawise.

Professor: Medierne har ladt de unge i stikken
Ifølge professor Kirsten Drotner er det medierne, der svigter de unge i nyhedsformidlingen - ikke omvendt. Både hendes egen undersøgelse og den anden undersøgelse fra Syddansk Universitet om de lidt ældre unge viser ifølge Drotner, at unge føler sig udgrænset af nyhedsfællesskabet. Og hvis nyhedsmedierne venter på, at de unge bliver modne og gode nyhedsforbrugere som deres forældre, venter de forgæves.

“Der er en alt for udbredt tilbøjelighed til at betragte de unge som selvoptagede og oplevelsessyge, der ikke gider at engagere sig eller bare vil have hurtigt fordøjelige læse-let-nyheder. Det er ikke rigtigt. De unge er kritiske og engagerede - men på en helt anden måde end deres forældre og større søskende. Forestillingen om, at de unge kan opdrages eller påvirkes til at bruge nyheder som generationerne før dem, er naiv. Dertil er den unge generations livsstil, vaner, normer og adfærd simpelthen for radikalt ændret,” siger Kirsten Drotner til Monitor.

“Mange af de unge føler sig ikke taget alvorligt i den nyhedsformidling, vi har herhjemme. Gamle mænd, der taler om gamle mænd, opleves ikke som relevant eller væsentligt i den unge målgruppe. Det ville blive tydeligt for nyhedsmedierne, hvis de analyserede udviklingen fra de unge brugeres synsvinkel, og ikke blot ud fra deres eget udbyder-perspektiv,” siger Kirsten Drotner. Hendes undersøgelse bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.392 6-16-årige samt kvalitative interview med 103 af dem.

Samme vurdering kommer både fra de mediabureaer, der lever af at formidle erhvervslivets annoncer direkte til bestemte målgrupper bl.a. via medierne, og fra Gallup, der løbende undersøger befolkningens medievaner: I øjeblikket tyder alt på, at de unges nyhedsadfærd fjerner sig mere og mere fra den voksne befolknings.

“De unge bliver så at sige stadig ældre, før de nærmer sig noget, der kunne minde om gennemsnitsbefolkningens forbrug af medier og nyheder,” siger direktør Rolf Randrup, Gallup.


Nyhedsskabelonen er for gammel
Ifølge professor Kirsten Drotner er et hovedproblem den skabelon, nyhederne skæres over i de danske medier. Den måde, nyhederne prioriteres på i dag, adskiller sig ikke væsentligt fra den måde, man lavede nyheder på for 20-30 år siden. På trods af at mediernes anvendelsesmuligheder eksploderer. Og på trods af at medierne generelt fylder mere og mere i de unges hverdagsliv.


Derfor er der brug for en differentiering, mener Kirsten Drotner: Nyheder kan vinkles på mange forskellige måder - og præsenteres på mange forskellige måder. I dag er de stort set bygget ens op, og prioriteringen af de enkelte indslag er den samme, uanset om nyhederene præsenteres i radioen, på tv eller i dagbladene. Det er formentlig den standardisering, der giver de unge følelsen af pligt, når de skal følge med i nyhederne. Og det er grunden til, at de ikke føler sig taget alvorligt.

Omvendt er der stor appel i de præsentationsformer og de genrer, der møder de unge i deres fritidsliv. Derfor er P3-Nyhederne blevet en succes, og derfor er nyhedsløse tv-kanaler som TV3 og TVDanmark så populære. Og det er ifølge Drotner også grunden til den umiddelbare seersucces for tv-stationernes realityshow. Her blandes fiktion, hverdagsdrama med rigtig levende mennesker og nyhedernes live-fornemmelse. Det appellerer. De traditionelle nyhedsmedier kan lære af disse blandinger, mener hun:

“De unge bruger nyhederne i fritiden, og her har nyhederne skarp konkurrence. De unge skal kunne genkende sig selv og deres egen tilværelse i det, de bliver præsenteret for. Det vil sige kulturstof, underholdning, rejser, uddannelse, bolig og vigtige hverdagsemner. Visuelt skal der arbejdes med et meget mere varieret udtryk. Og på tv kommer man ikke udenom at sætte flere yngre ankerpersoner på. Det betyder ikke, at det hele skal være Casper Christensen-formidling eller læse-let. Det gennemskuer de unge med det samme,” siger Kirsten Drotner og tilføjer: “Fortsætter medierne som hidtil, er risikoen, at man fremover kun appellerer til de veluddannede unge.”

Men ikke alene skal indholdet differentieres. De store nyhedshuse bliver nødt til også at veksle mellem forskellige formidlingskanaler, mener hun. Nettet kan bruges til de hurtige nyheder, breaking news, og de trykte aviser til baggrund og dybde. Radio og tv kan tage sig af det, der ligger midt imellem.

Redaktører: Farvel til omnibusavisen
Chefredaktørerne på de tre store morgenaviser, Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, kender de unges medievaner - og dermed dagbladsbranchens markedsrealiteter. Og de erkender alle, at de unges syn på nyheder kan indebære et væsentligt problem for den i forvejen pressede dagbladsbranche.

Men de tre store morgenavisers chefredaktører afviser samstemmende, at nyhederne - og den skabelon, de skæres over - skal ændres specifikt af hensyn til de unge. Det er snarere de unge, der skal vænne sig til nyhederne. Til gengæld skal bladhusene vænne sig til, at deres avisprodukt ikke længere kan appellere til endsige ramme hele befolkningen, vurderer de alle. Omnibus-avisen er død.

“Vi skal ikke lefle for de unge. Min filosofi er, at de unge skal behandles som voksne. Hvis vi begynder at bedrive ghettojournalistik for de forskellige målgrupper, gør vi det modsatte af det, der egentlig er behov for: at insistere på en fælles dagsorden,” siger Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden til Monitor.

“Men vi må se i øjnene, at dagbladene i fremtiden ikke kan ramme hele befolkningen. Vi må formentlig stille os tilfreds, hvis vi kan appellere til 40-45 pct. af de unge - og så fastholde dem,” siger han.

Samme fortolkning af dagbladenes rolle har både Jyllands-Postens Ulrik Haagerup og Berlingske Tidendes Karsten Madsen: Aviserne har dybest set en public service-forpligtelse, uanset hvor svære markedsbetingelserne er. Den opgave må de ikke svigte.


“Nyhedsjournalistikken rummer en særlig forpligtelse, som ikke må overskygges af hensyn til særlige segmenter eller aldersgrupper. Vi skal sortere og prioritere det vigtigste for vores læsere ud fra et væsentlighedskriterium. Dagbladsbranchen har et generelt problem, og alt tyder på, at der ikke længere er et massemarked - i hvert fald ikke blandt de unge. Vores opgave som avis er at bearbejde og distribuere den væsentlige viden. Og vi kan så håbe på, at de unge, der vil vide mere, hænger ved,” siger Ulrik Haagerup.

Alle tre chefredaktører slår dog på, at deres respektive dagblad er i gang med - på den ene eller anden måde - at forny formatet og arbejde med et andet mix i avisen. Størst er forandringerne på Berlingske og Politiken. Begge københavneraviser vil relancere i begyndelsen af det nye år og udkomme i slankede, mere præcist redigerede formater.

Berlingske skal ifølge Karsten Madsen være “en unik avis”: “Der skal vælges brutalt fra i den daglige nyhedsstrøm, og vi vil insistere på at skabe egne historier på alle områder,” siger han. Politiken vil ifølge Tøger Seidenfaden på hverdage udkomme med en grundavis i to sektioner: én til nyheder og én sektion, der udbygger det kultur-, debat- og feature-stof, som Politiken i forvejen er kendt for. Både Madsen og Seidenfaden understreger dog, at de nye satsninger på ingen måde sker specifikt af hensyn til de unge læsere.

Problemet skal løses i uddannelsessektoren
Morgenavisernes relanceringer er ifølge Kirsten Drotner et skridt i den rigtige retning: differentiering. Men dybest set er det ret begrænset, hvad i hvert fald dagbladene kan gøre yderligere, mener hun - ligesom chefredaktørerne.

Skal man gøre sig håb om at skabe - eller genskabe - et nyt offentligt fællesskab i og omkring nyhedsmedierne, peger pilen ikke så meget på medierne selv som på uddannelsessystemet, siger hun. Dybest set er de unges udgrænsning fra nyhedsfællesskabet nemlig et kultur- og demokratiproblem, som kommercielt drevne mediehuse kun kan løse et meget lille stykke ad vejen.

“Det altafgørende er, at børn og unge i skolen lærer at interessere sig for, forstå og afkode medievirkelighedens kredsløb. Det er en enorm opgave, og den er langsigtet. Den løses ikke ved f.eks. bare at inddrage aviser i undervisningen. Der skal sættes meget mere grundlæggende ind. Det drejer sig om at udvikle nogle nye medie- og informationskompetencer og nye redskaber, som er helt afgørende for de unges engagement og deltagelse i samfundslivet mere bredt. Den dimension har været helt overset i uddannelsessystemet,” siger hun.

Karsten Madsens analyse følger samme linjer. Nyhedsmediernes problem er et samfundsproblem, som skyldes en stadig voldsommere individualisering i hele befolkningen. Medierne kan ikke reparere på et nyhedsfællesskab, som burde være grundlagt allerede i skolealderen, mener han.

“Spørgsmålet er, om vores uddannelsessystem i tilstrækkelig grad stimulerer lysten til at engagere sig i fællesskabet. De fælles referencepunkter får de unge kun, hvis de meget tidligt lærer at bruge medier og nyheder på en relevant måde,” siger Karsten Madsen.

Referencer
-Kirsten Drotner: “Medier for fremtiden. Børn, unge og det nye medielandskab.” Høst & Søn, 2001
- Anker Brink Lund: “Danskernes syn på medier og demokrati.” Syddansk Universitet, 2001
-www.journalism.sdu.dk

Relaterede artikler

Fra avis til mediehus - Dagbladene siger farvel til mange journalister i disse dage. På B.T. og Jyllands-Posten er der omfattende afskedigelsesr...
En knap så trekantet nyhedstrekant - Nyhedstrekanten er blevet en trist selvopfyldende profeti. Det er på tide med et alternativ til den klassiske nyhedstrek...
Annoncemarkedet vejrer morgenluft - Efteråret har budt på en lille, forsigtig forbedring af situationen på det trængte annoncemarked. Tallene for de fleste ...
Dårlige nyheder - Avisdød og syg journalistik. Hvad fejler morgenaviserne? De to forfatter har netop afsluttet et speciale på journalistud...

Giv din stemme

6 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

57 JOB

Campaigner

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.