Nyhedskriterier a lá Mandag Morgen

Skrevet af

Peter Keiding
cand. comm

2 artikler

0 indlæg

For Ugebrevet Mandag Morgen handler det ikke om at være ”først med det sidste”. men snarere om at være ”først med forestillingen om fremtiden”. Ugebrevet skal ikke afsløre og afdække, men skabe sin egen aktualitet og sætte dagsordener. Og så vil det hellere pege på løsninger end problemer. Et nyt speciale fra Journalistik på RUC identificerer Mandag Morgens alternative journalistiske kvalitetskriterier.

”Det er ingen nyhed, når en hund bider en mand. Men når en mand bider en hund, er det en nyhed”. Friske anekdoter som denne er i generationer blevet overleveret fra den erfarne redaktør til den unge journalistelev, der skulle lære at finde den bedste nyhedshistorie. Historier om mænd, der bider hunde, opfylder nyhedskriteriet om sensation, ligesom et jordskælv er aktuelt og historier om den stakkels pensionist, som ikke får sin hjemmehjælp, skaber identifikation.

Journalisteleven, der formastede sig til at brokke sig over denne form for nyhedsvurdering, er blevet mødt med følgende belæring: Journalistik er et håndværk. En god journalist kan og skal bruge håndværkets redskaber. Og nyhedskritierne er et af de vigtigste redskaber.

Mesterlære
Selvom mesterlæren for længst er afskaffet, og nutidens unge er mindre autoritetstro bliver danske journalistelever den dag i dag opflasket med disse kriterier. Således er obligatorisk litteratur for de såkaldt akademiske journalister på RUC lærebogen ”Journalistikkens Grundtrin” af Mogens Meilby, hvor nyhedskriteriernes universelle status bliver legitimeret med begrundelsen, ”at de optræder i journalistiske grundbøger i den vestlige verden”.

Hvad er en nyhed
Afgørende elementer ved fire af de gængse nyhedskriterier - sensation, identifikation, aktualitet og konflikt - er, at de tager udgangspunkt i begivenheden: den skambidte hund, det dramatiske jordskælv eller pensionistofferet. Journalistens opgave er så at sortere i den kolossale mængde af begivenheder, som vælter ind fra Reuters, AFP og Ritzau i bedste gatekeeper-tradition, som formuleret af blandt andet Galtung & Ruge tilbage i 1960´erne. Og som igen har rødder helt tilbage hos Ole Cavlings klassiske lærebog ”Journalitisk” fra 1928.

Som det hedder i rapporten ”Mandag Morgen i det politiske kommunikationssystem” af Ove Kaj Pedersen, Peter Kjær og Niels Åkerstrøm Andersen:
- Nyheder var en bestemt slags hændelse, som andre skabte og som blot skulle opdages for at kunne viderebringes som nyhed. Nyhedskriteriet afgjorde, hvilke hændelser som var af særlig interesse, men forudsagde også, at handlinger og hændelser fandt sted og blot skulle opdages. Journalisten var hændelsens Sherlock Holmes – evigt på jagt efter symptomer, der kunne indikere nyhedens tilstedeværelse.

Krisens diagnose
Når redaktører og medieforskere skal stillet diagnosen for dagbladenes aktuelle krise, er det ikke overraskende journalistikken, der ofte må stå for skud. Den er for reaktiv, for fokuseret på konflikter, for lemmingeagtig, lyder det. Her kunne skurken meget vel være en for stor fokusering på de gængse nyhedskriterier. Ifølge antologien ”Nyhedskriterier i det 21. århundrede” fra sidste år har flere redaktører på omnibusmedierne dog gjort op med de gængse nyhedskriterier som et ideal for deres journalistik. Det er så et åbent spørgsmål, hvorvidt dette er blevet udmøntet i praktis…

Nej tak til Thorsen & Trads
Redaktører og andre, der er trætte af de gængse nyhedskriterier, kunne passende vende blikket til Valkendorfsgade i det indre København for at hente inspiration. Her holder Ugebrevet Mandag Morgen til, og siden det første eksemplar kom på gaden i dagene omkring Murens fald i 1989, har denne publikation gjort en dyd ud af være et alternativ til omnibusmedierne. Via en ekslusiv målgruppe, et lille oplag og en ganske høj abonnementspris. Men ikke mindst via sin helt særlige form for journalistik, der et langt stykke hen ad vejen er kendetegnet ved at lægge afstand til de gængse nyhedskriterier.

Ifølge Ugebrevets udgiver og chefredaktør, Erik Rasmussen, kommer det til udtryk via en undsigelse af sensation og identifikation, som Meilby ellers udråber som de vigtigste nyhedskriterier. Erik Rasmussen bruger PFA-skandalen som eksempel på et historie, som spalterne og æteren flød over med for få år siden, men som Ugebrevet valgte slet ikke at skrive om.
- Kurt Thorsen-sagen rummer underholdning og sensation for alle – og på alle niveauer. Til gengæld har vi svært ved at identificere den reelle strategiske betydning af denne absurde sag, siger han. Og identifikation i den gængse forstand i form af menneskelige skæbner, vox-pop etc. frabeder chefredaktøren sig også. Det eneste af de gængse kriterier, som det faktisk er afgørende for Mandag Morgen at opfylde, er væsentlighedskriteriet.

Sensationen mangler
Hvis Ugebrevet skulle til eksamen i de fem gængse nyhedskriterier, vil det næppe bestå første semester på Journalisthøjskolen. Det viser en undersøgelse i specialet ”Ugebrevet Mandag Morgens journalistiske særpræg” fra Journalistik på RUC. Analysen inkluderer samtlige artikler fra en årgang af Ugebrevet i perioden august 2001 til juni 2002 (udkommer ikke i juli) – i alt næsten 300 artikler.

Det umiddelbart nedslående resultat er nemlig, at der ikke er sensation i en eneste af de 283 artikler og kun i seks procent af artiklerne indeholder identifikation. Lidt bedre ser det ud med aktualitet i 47 pct af artiklerne og ikke helt ringe så ringe endda med konflikt (73 pct). Og det for Erik Rasmussen eneste afgørende kriterium om væsentlighed bliver opfyldt i hele 89 procent af alle Mandag Morgen-artikler.

Så alt i alt opfylder Ugebrevets journalistik altså de gænge nyhedskriterier stort set i det omfang, som chefredaktøren ønsker det.

Mandag Morgens journalistiske kvalitetskriterier
Det oplagte spørgsmål er så, hvilke alternative kriterier Ugebrevet Mandag Morgen i stedet skal benytte sig af? Specialet systematiserer og analyserer disse kriterier for første gang på baggrund af den række interviews med Erik Rasmussen. Resultatet er tre journalistiske kvalitetskriterier, der hver især har en række underkategorier:

Nyhedsværdi
- overset aktualitet
- selvskabt aktualitet
- traditionel aktualitet

Nytteværdi
- anvendelighed
- identifikation

Nytænkningsværdi
- udfordre læsernes verdensbillede
- fremtidsrettet

Nyhedsværdi
Ifølge ”Mandag Morgen i det politiske kommunikationssystem” har Ugebrevet mange forskellige roller, der adskiller sig afgørende fra den gængse objektive referent-rolle som folk som Nils Ufer plæderede for. En af dem er at være dommer. Altså at vurdere, hvorvidt andre samfundsaktører lever op til forskellige samfundsøkonomiske, etiske og sociale målestokke.

Denne rolle kommer for eksempel til udtryk i historier med overset aktualitet, der i en journalistisk optik handler om at finde de provokerende, overraskende og anderledes vinkler i nyheder, som de brede medier bringer. Her bliver omnibusmedierne ofte kritiseret for at løbe efter sensationen på bekostning af de væsentlige historier. For eksempel i foråret 2002 hvor ingen medier havde grebet fat i historien om omlægningen af den Særlige Pensionsordning, der ellers var (er?) VK-regeringens største fordelingspolitske initiativ, som flytter milliarder af kroner fra fattige til rige pensionister.

Selvskabt aktualitet
Redskabet til det endelige opgør med gatekeepertraditionen hedder selvskabt aktualitet. Mandag Morgen vil nemlig gerne selv skabe begivenheder og ikke kun sorterere i stedfundne begivenheder, som andre eller andet har skabt. Sin egen aktualitet sætter Ugebrevet ved at foretage AIM- og Zapera-undersøgelser eller via kortlægninger, rundbordssamtaler og rating af politisk lederskab. Det skaber så citérbare nyheder som, at de unge er trætte af fagbevægelen, at fætter-kusine ægteskaber forbedrer integrationen, eller at Thor Pedersen mangler afgørende lederkompetencer.

Selvom Erik Rasmussen gerne vil nøjes med at sætte sin egen aktualiet, så erkender han, at det ikke er muligt.
- Vi må acceptere, at vores læsere i høj grad befinder sig i den samme aktualitetssfære som de brede medier, siger han. Derfor opereres også med kriteriet om traditionel aktualitet, der som det eneste af Ugebrevets kriterier er identisk med et af de gængse nyhedskriterier.

Nytteværdi
En af de hyppigste anker mod omnibusmediernes journalistik er, at den for ensidigt fokuserer på problemer og ikke løsninger. Det er med til at skabe apatiske og passive borgere, som bliver fodret med politiske skandaler, krig og vold, lyder kritikken. Mandag Morgen har en ambition om at gøre op med denne form for journalistik og servere bud på løsninger for læseren.

Det skal ske dels via artikler, der opfylder kriteriet om anvendelighed. Disse artikler skal øge læsernes mulighed for at tage bestik af, hvilke konsekvenser handlinger i dag kan få for fremtiden. Det kommer til udtryk i artikler med strategier, anbefalinger og handlingsplaner til, hvordan beslutningstagere kan skabe kompetencemiljøer i verdensklasse, udbrede it til den tredje verden, indrette et dansk Green Card etc.

Identifikation er væsentlig
Erik Rasmussen ligger som bekendt ikke søvnløs over, at det gængse kriterium om identifikation stort set ikke bliver opfyldt i Ugebrevets journalistik. Alligevel mener han, at identifikation er afgørende i Ugebrevets spalter, men i en noget andet version end den Meilbyske. I Ugebrevet skal identifikation nemlig skabes via best practise med frontløbere – gerne fra udlandet – som kan inspirere de danske beslutningstagere til at handle.
- Vi beskæftiger os med nogle ret store perspektiver, og jo større er behovet for identifikation. Grænsen mellem at være nyskabende og levere varm luft er hårfin, så troværdigheden omkring vores journalistik bliver skabt ved at læserne kan identificere sig med den. At du forankrer din vision i en hverdag og virkelighed, som nogen kan genkende, siger chefredaktøren.

Det kommer for eksempel til udtryk i artikler om, hvordan Volvo har haft succes med at kombinere bæredygtighed med fokus på bundlinien, topchefer tilrettelægger en succesfuld pensionisttilværelse, eller hvordan Norge ved at nedlægge amterne har forbedret driften af de offentlige sygehuse.

Nytænkningsværdi
- Ugebrevet skal udfordre læsernes selvforståelse, egne forudsætninger og muligheder. Journalistikken skal bruges i et pædagogisk øjemed til at udvide læsernes horisont, siger Erik Rasmussen. Publikationen skal altså være i stand til at levere nytænkningsværdi for sine sine læsere. Det skal dels ske via det lettere luftige kriterium om at udfordre læserens verdensbillede og dels ved at være fremtidsrettet.

Et klassisk slogan for omnibusmedierne går på, at det handler om at være ”først med det sidste”. Ifølge ”Mandag Morgen i det politiske kommunikationssystem” gælder det i stedet for Ugebrevet om at være ”først med forestillingen om fremtiden”. Mandag Morgens artikler skal altså ikke reaktivt afpejle hvad, der er sket, men også hvad der kan eller vil ske. Heri ligger endnu et opgør med gatekeepertraditionen, der i udgangspunktet er reaktiv. Særligt artikler om EU lever fint op til dette kriterium, hvor næsten ni ud af ti historier er fremtidsrettede.

Flere løsninger efterlyses
Ifølge Erik Rasmussen har Mandag Morgen altid brugt forskellige alternative kriterier for journalistikken i Ugebrevet. Men denne eksakte udformning af de journalistiske kriterier er så ny, at det endnu er for tidligt fuld ud at måle, i hvilket omfang de er blevet opfyldt. Undersøgelsen af Ugebrevets journalistik årgang 2001-2002 giver dog et fingerpeg om, hvilke udfordringer, som Ugebrevet står over for, hvis de journalistiske idealer skal blive opfyldt.

Først og fremmest ville det være godt med mere nytteværdi i spalterne, da kun fem pct af artiklerne opfylder kriteriet om anvendelighed og ti pct har identifikation. Her er der vel at mærke tale om artikler, som eksplicit gør læseren opmærksom på, at de er nyttige. Der er altså flere end disse artikler, som har nytteværdi ved en bredere operationalisering af dette kriterium. Men alligevel tegner der sig et billede, hvor også Ugebrevet Mandag Morgen godt kan blive bedre til at ikke kun at pege på problemer, men også på løsninger – en udfordring publikationen deler med omnibusmedierne.

Til gengæld bliver det vigtige kriterium om selvskabt aktualitet fint opfyldt med 19 pct af artiklerne. Det lyder umiddelbart ikke af mange. Men taget i betragtning, hvor ressourcekrævende denne type historier er, så må hver femte artikel alligevel betragtes som en tilfredsstillende mængde. Ydermere set i lyset af, at hver tredje af denne type artikler er tophistorier dvs., hvor artiklens resumé er placeret øverst på forsiden af Ugebrevet.

En stor mængde artikler med selvskabt aktualitet er vigtige, fordi det er disse historier, som omnibusmedierne bedst kan lide at citere fra. Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen - mellem 45 og 49 pct - af de citerede Ugebrevshistorier i de tre største morgenaviser, DR Nyheder og Ritzau i perioden august 2001 til juni 2002, opfylder kriteriet om selvskabt aktualitet - mens det altså kun er hver femte Ugebrevshistorie, som opfylder dette kriterium.

Evangelium til salg
Hvorfor er det vigtigt for Ugebrevet at blive citeret? Ifølge Erik Rasmussen skyldes det, at citater er en af metoderne til at sætte dagsordener, hvilket igen et succeskriterium for publikationen.
- Vores dagsordener starter ofte med at en artikel bliver citeret i Radioavisen eller en af de store morgenaviser. Den går så over og bliver til en referenceramme for beslutningstagerne. Ultimativt ender artiklen med at skabe nedsivningseffekt, som er vores største succeskriterium. Nedsivningseffekten betyder, at andre køber vores evangelium, at vi kan genfinde vores værdier og holdninger i forskellige beslutningstageres udtalelser og gerninger, siger han.

Men selvom citater for Mandag Morgen er vigtigt, forudsiger Erik Rasmussen, at de i fremtiden vil miste betydning.
- I takt med at det samlede mediebillede bliver stadig mere uoverskueligt og fragmenteret, bliver andre metoder til at skabe nedsivning stadig vigtigere. At vi bliver betragtet som nyttige og nytænkende forudsætter ikke nødvendigvis citater i de brede medier, siger han.

Med sin bibelske analogi får MM-chefen så også en gang for alle beroliget nervøse sjæle, som kunne frygte at omnibusmedierne og Ugebrevet ville komme til at ligne hinanden for meget i takt med, at de gænge nyhedskriterier så småt er ved at gå at mode. Det er nemlig svært at forestille sig en redaktør for et bredt medie erklære, at hun er med til at sælge et evangelium.


Relaterede artikler

Hvad sker der Mandag Morgen? - Erik Rasmussen grundlagde i 1989 Mandag Morgen. Fra dag ét har formlen været undersøgelsestung journalistik. Men er Erik...
Det sjette nyhedskriterium - banalitet eller breaking news - ”Bag nyhederne” kaster lys på et vigtigt og interessant forskningsfelt, nemlig den nyhedsopfattelse og redaktionelle pra...
Cavling-prisen revisited - Årets Cavling-pris for 2008 er netop uddelt efter fordums kriterier som spidsvinklet og ensidig solo-artikelserie med ef...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

PR Manager

Se alle job Indryk job

Job

Taleskriver

Frist: 21. september

Internship

Frist: 1. november

Kommunikationskonsulent

Frist: 6. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.