Twittercensus kortlægger Twitter-relationer interaktivt
Kend dine relationer på Twitter

Skrevet af
Twittercensus, som undersøgelsen hedder, kortlægger de 28.251 aktive danske Twitter-profiler i et interaktivt relationskort. Det giver os svar på, hvem der taler med hvem, hvad de taler om, samt hvordan og hvornår de taler om det. Samtidig giver det virksomheder et nyt strategisk værktøj til, ikke bare at kende deres målgruppe på Twitter, men at forstå deres målgruppe.
Der er ikke noget nyt i at lave en undersøgelse og en oversigt over danskernes aktivitet på Twitter. Hvad der er nyt, er til gengæld, at Twittercensus-undersøgelsen ikke bare er statistikker i et excel-ark, men et kort, der kan afsløre og visualisere vores interne relationer og vores adfærd.
 

Twittercensus-undersøgelsen er udformet som et interaktivt kort, der er frit tilgængeligt for alle på twittercensus.dk
 
Gennem to måneder har kommunikationsbureauet Bysted indsamlet og undersøgt data om danskernes aktivitet på Twitter. Twittercensus-kortet tager udgangspunkt i de i alt 28.251 danske Twitter-brugere, de såkaldte tweeps, der tweeter på dansk og bruger Twitter aktivt.
 
Kortet er baseret på en algoritme, der har optegnet streger mellem alle tweeps, som har en relation. Jo stærkere relationen er, jo tættere befinder profilerne sig på hinanden. I nogle grupper af tweeps er relationerne ekstra stærke. Det vil sige, at de i højere grad følger hinanden. Det vil algoritmen genkende og markere med en farve.
Mere om metoden for undersøgelsen kan læses her: www.twittercensus.dk
 
Farverne viser, hvem vi er
Når vi ser på kortet, er der i første omgang fem farver, der springer i øjnene: orange, blå, grøn, lilla og vissengrøn.
 
Farverne er, som skrevet ovenover, angivet på baggrund af særligt stærke relationer i grupperne. Algoritmen genkender altså ikke, at der eksempelvis tales om noget specielt i grupperne, eller om der er særlige interessefællesskaber.
Men der er selvfølgelig en grund til at nogle relaterer sig stærkere til hinanden end andre. Og dykker man ned i de forskellige segmenter, tegnes der et mønster. Det skal her understreges, at tolkningen af farvernes betydning er Bysteds tolkning. Byd gerne ind, hvis I finder andre inddelinger.
 
 
Farverne på kortet antyder, at der i visse grupperinger findes særligt stærke relationer mellem Twitter-profilerne
 
Fordelen ved farverne er, at vi nu kan få en forståelse for de grupperinger, der er på Twitter og ud fra dem genkende, hvordan vi har forskellig adfærd, alt efter hvilken gruppe vi befinder os i. Bysted fandt følgende karakteristika, da grupperne blev undersøgt:
 
Orange – Teens:
  • Tweeter meget
  • Følger mange og har mange følgere
  • Har umiddelbart indholdsløse tweets
  • Dyrker idoler
  • Er hovedsageligt piger
Blå – Kendis:
  • De største kendte profiler: Anders Breinholt, L.O.C. osv.
  • Har mange følgere, men følger ikke nødvendigvis tilbage
Lilla – Politik, media & journalistik:
  • Her findes Vestager, Radio24syv og Politiken
  • Snakker i højere grad fagligt end personligt
  • Har tradition for at mødes i faglige fællesskaber, de såkaldte tweetups
Grøn – Sport:
  • Største profiler er sportsjournalister fra eksempelvis TV3 og BT.
  • Diskuterer sport – med hovedvægt på fodbold.
  • Er hovedsageligt mænd.
Vissengrøn – Startups:
  • Her ses Amino, Martin Thorborg og danske bloggere.
  • Der er langt flere virksomhedsprofiler sammenlignet med de andre grupper.
Twittercensus er et strategisk værktøj
Kortet giver os en mulighed for at indtaste navne på specifikke profiler og se, hvor på kortet de befinder sig, og dermed hvilke relationer de har. Vi kan også se en specifik profils følgere og dem, profilen selv følger – alle indtegnet på kortet, så vi hele tiden har en forståelse af relationerne, segmenter og interessefællesskaber.
 
Lad os tage et eksempel: Fodboldklubben FCK har en Twitter-profil, der, når den indtastes i Twittercensus-kortet, befinder sig midt imellem det blå og det grønne segment. Det tyder altså på, at FCK har omtrent samme styrke af relationer til sportsgruppen som til kendisgruppen.
 

FCK’s Twitter-profil (markeret med rød plet) har stærke relationer til både sports- og kendissegmentet
 
Vi kan også få vist, hvor FCK’s følgere samt dem, FCK selv følger, placerer sig på Twittercensus-kortet:
 

Til venstre: Markerer de profiler, der følger FCK. Til højre: Markerer de profiler, FCK følger
 
Her kan vi se, at fordelingen af FCK’s følgere placerer sig nogenlunde jævnt i den grønne og i den blå gruppe, mens de når mindst ud til det orange teen-segment.
Med denne form for betragtning kan vi altså bruge Twittercensus-kortet som et strategisk værktøj, idet vi nu kan se, hvilket reach vi har, og i hvilken grad vi når vores målgruppe.
 
Nu kan vi forstå vores Twitter-følgere
Udover at få en visualisering af vores reach, kan Twittercensus også hjælpe os med, ikke bare at kende vores målgruppe, men at kunne forstå den. Twittercensus giver nemlig også helt konkrete oplysninger om brugernes adfærd, differentieret på grupperinger og interessefællesskaber.
 
For eksempel kan vi via SQL-udtræk, som er frit tilgængeligt for alle, lave statstikker som nedenstående, der viser, hvordan de grønne profiler tweeter rigtig meget, når der er sportssøndag, mens de lilla, der tilsyneladende bruger Twitter mere fagligt, holder fri i weekenden.
 

Der er stor forskel på, hvornår vi er mest aktive på Twitter
 
Vi kan som et andet eksempel også se, hvilke grupper, der laver flest tweets indeholdende links. Dette siger måske noget om, hvem der bruger Twitter til vidensdeling.
 

Antallet af tweets indeholdende links fordelt på grupperne
 
Hvad så nu?
Twittercensus er også lavet i Sverige og Finland og offentliggøres snart i Norge. Det giver os mulighed for at sammenligne os med dem og måske give nogle kvalificerede gæt på, hvordan Twitter vil udvikle sig i Danmark.
 
Sveriges Twittercensus-kort lignede eksempelvis det danske kort for tre år siden, mens det i mellemtiden er blevet inddelt i mange flere og mindre interessegrupper.
 

Det danske Twittercensus-kort ligner det, Sverige havde i 2009. På det seneste svenske kort fra 2012 er brugen af Twitter blevet meget mere nuanceret
 
Ligeledes kan vi af det danske kort se, hvornår de forskellige grupper opretterede deres profiler på Twitter. De lilla har tilsyneladende haft deres boom, mens teen-gruppen fortsat udvikler sig. Det er måske her, vi skal forvente os, at kortet først og fremmest udvikler sig?
 
 
Twittercensus-undersøgelsen vil i fremtiden offentliggøres årligt og er frit tilgængelig for alle. Følg med på www.twittercensus.dk og på Twitter: @bysted.
 
 
 
Kortlægning af Kforums relationer, der primært er lilla, hvilket betyder, at de tweeter om politik, media og journalistik. Se dine egne - eller din virksomheds - relationer her
 
Twittercensus er lavet i samarbejde mellem kommunikationsbureauet Bysted og det svenske bureau Intellecta Corporate.
 
___________________________________________________
 
Links:
 
 
 
___________________________________________________
 
 

Relaterede artikler

De tør mere på Twitter - Flere offentlige myndigheder lykkes med at skabe positiv eksponering på Twitter. Det startede i 2011, hvor især @Skattef...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

43 JOB

Praktikant

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Praktikanter

Frist: Hurtigst muligt

Communications Specialist

Frist: As soon as possible

Kommunikationsrådgiver

Frist: 16. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.