Ny bog: The Silo Effect af antropologen Gillian Tett
Se siloerne

“We can be blind to the obvious, and we are also blind to our blindness.” Daniel Kahneman

Skrevet af
Riv siloerne ned råber konsulenter i kor. Det er bare ikke så let, som det er sagt. Bevar siloerne, og du vil fortryde det. Riv dem ned, og du vil fortryde det. For siloerne skaber den nødvendige arbejdsdeling og afdelingskultur i din virksomhed, men de skaber også unødvendige barrierer for samarbejde og sammenhold på tværs. Dette uløselige had-kærligheds-forhold til siloer er temaet for en ny international businessbog. Titlen er: The Silo Effect, og den er skrevet af antropologen Gillian Tett. 
Moralen er, at vi skal se os selv og siloerne i det rette refleksive lys, mere end rive dem ned i en fart. Det handler om at leve med dem på en klogere og bedre måde, nu vi alligevel ikke kan slippe af med dem. Vi skal derfor lære at se deres blinde vinkler, så vi ikke er blinde for vores egen blindhed. /Getty images
 
 
Siloer er bedre end deres rygte
Arbejdsdelinger er et ubetinget gode. Gode virksomheder er gode, fordi de er gode til at arbejdsdele. Prisen er så de forbandede siloer og kongedømmer. Nogen må ordne fakturaerne for at andre kan finde på den næste marketing gimmick. Nogen må stille mad frem i kantinen for at andre kan passe lageret. 
 
Netop fordi vi arbejdsdeler bliver vi eksperter og opbygger vores kompetencer. God arbejdsdeling er bare ikke altid god vidensdeling. Ofte er mere arbejdsdeling mindre vidensdeling. Når vi arbejdsdeler opstår mure og grænser mellem afdelingen og resten af virksomheden. Mange store virksomheder lider derfor under deres silostruktur og kæmper en daglig kamp med deres silo-kaos.
 
 
De er gode virksomheder, men kunne blive endnu bedre, hvis vi forstod siloeffekten bedre. Det er svært, fordi siloerne er en måde at organisere verden på, ikke blot fysisk, men også mentalt. Siloerne lever mindst lige så meget i vores mentale kategorier og værdier som i organisationsdiagrammet. Som forfatterne skriver:
 
“Silos are fundamentally a cultural phenomenon. They arise because social groups and organizations have particular conventions about how to classify the world.... The word “silo” does not just refer to a physical structure or organization (such as a department). It can also be a state of mind. Silos exist in structures. But they exist in our minds and social groups too. Silos breed tribalism. But they can also go hand in hand with tunnel vision.”
 
Du kan selv være en kæmpe nar
Farlig stammetænkning og egoistisk tunnelsyn er siloens tro følgesvend. For med de dumme siloer bliver vi ondere og dummere. Det betyder igen en ondere og dummere virksomhed. Som jeg tidligere har skrevet, taler de påklistrede kategorier på omverdenen uden for siloen til de mest usikre, konservative, dovne og bange følelser i virksomheden.
 
De er onde, fordi de får os til at blive ondere. Det gør ondt, fordi vi ikke føler, vi er så onde. Når andre afdelinger ser på os i en ond tro, vil vi se tilbage på dem i ond tro. For hvis du kalder mig for inkompetent, så kalder jeg dig chefens fedterøv. Nå, så jeg er en inkompetent idiot, så kan du selv være en kæmpe nar.
 
Kort sagt ”de andre afdelinger” bliver hurtigt reduceret til få og forenklede negative træk, og de bliver så overdrevet til ukendelighed. Borgerkrigen er nu i gang i virksomheden, hvor alle skyder på alt fra deres lille kongedømme. 
 
Alt imens vi beslutter os for, at det nu er vores kategoriske holdning, som hverken kan, må eller skal ændres af de andre afdelingers tosserier. Vi begynder at diskriminere og hade de andre mennesker i de andre afdelinger på baggrund af fordomme. Vi kommer til at overdrive de negative træk i kategoriseringen af andre mennesker, hvorved et negativt træk hos en lille gruppe opfattes som et negativt træk hos alle andre i afdelingen.
 
 
Hadet til dem uden for siloen modsvares af en kærlighed til vennerne i afdelingen. Vi begynder at elske folkene i vores egen afdeling, som minder om os selv, fordi vi nu hader dem, som ikke minder om os. Out-group hate in-group love kalder antropologerne det. Ja, det værste er, at vi overdriver svage sammenhænge eller ser sammenhænge, som ikke eksisterer for at få kategorier til at passe på de andre idiotiske afdelinger. Ofte er det de negative sammenhænge, som vi prøver at finde og bekræfte om alle dem, som ikke er os. Den slags dovne kategorier er ofte robuste over for både virkeligheden og forandringer i virksomheden.
 
Gettyimages.
 
De negative effekter
For i ond tro prøver vi at ignorere oplysninger, som strider mod vores fordomme. Ud fra devisen: ”For det kan da ikke passe at idioterne i marketing har haft succes med noget som helst.” Mens vi søger med lys og lygte efter oplysninger, som kan bekræfte vores karikerede stereotyper af idioterne i de andre siloer.
 
De negative effekter af siloerne viser sig ofte i organisationen sådan her:
  • Samarbejdsproblemer i bred forstand: Intragruppe- og personlige konflikter med dem uden for siloerne. Manglende tillid til alle uden for siloen.
     
  • Manglende statusgevinst og synlighed over for ledelsen ved vidensdeling og samarbejde uden for siloen.
     
  • Organisationen og netværket virker ikke fair eller gennemsigtigt nok i videnshåndtering, anerkendelse eller beslutningsproces.
     
  • Frygt for at miste indflydelse og magt, hvis man deler sin viden inden for siloen.
     
  • Frygt for at tabe ansigt eller tage viden for givet, fordi man ikke kan værdisætte viden rigtigt i eller uden for siloen.
     
  • Manglende anerkendelse og belønning for vidensdeling på tværs af siloerne.
     
  • Manglende tid til at bidrage og hjælpe andre uden for siloen.
     
  • Manglende fælles viden som forudsætning for at dele viden på tværs af siloerne.
     
  • Manglende teknologiske hjælpemidler til at dele viden effektivt uden for siloen.
     
  • Viden er for klæbrig og tavs til, at den kan deles med andre inden for siloen.
     
  • Manglende identifikation med organisationen og vision bag vidensdeling og samarbejde på tværs af siloerne.
     
  • Vidensdelingsfjendtlig kultur med alle andre udenfor siloen.
     
  • Not invented here-syndrom – altså fjendtlighed over for andres viden og andre sammenhænge.
     
  • Manglende metaviden og overblik over, hvem der ved hvad uden for siloen.
     
  • For stor forskellighed i kultur, sprog, roller, opgaver og arbejde mellem siloerne.
Moralen er klar: Vi må ud af de fastlåste kategorier, for de er umenneskelige og uproduktive. Det er forkert og for farligt for virksomheden. Vi har derfor en pligt til at være åbne. Her kan vi ifølge bogens forfatter lære af antropologerne, som lever i feltet, men som også ser feltet med en videnskabelig distance. Som den kloge forfatter udtrykker det i bogen, skal vi finde lysten og evnen til at se virksomheden på nye måder med en kulturetnografisk nysgerrighed.
 
 
Siloernes forbandelse
Bogen The Silo Effect består som enhver anden lufthavnsbasker businessbog af en god gang war stories og anekdoter. Altså en gennemgang af de værste og bedste eksempler på siloernes forbandelse og fortryllelse, fortalt som små fortællinger fra gigantvirksomheder som Sony, Facebook og USB. Hver virksomhedshistorie har en morale om siloer.
 
I Sony blev innovation knust af en silo, mens siloer i USB og Bank of England skjulte farlige risici. Facebook og de amerikanske myndigheder fra New York til Chicago bryder til gengæld siloer ned med begavet vidensdeling med nye agile tværgående teams.
 
I Facebooks HQ hænger disse plakater. Uden tvivl en god medicin mod silo tænkning.
 
Netværksvirksomheden Facebook forstår naturligvis siloernes trussel mod sociale netværk og nytænkning. Netop derfor skal alle medarbejdere i Facebook kode på sitet og ændre funktioner. De bliver fra første dag oplært i at være hackers, som knuser ting og bevæger sig hurtigt. Det sikrer, at alle har forudsætningerne til at kode og omkode ideer på tværs af organisationen. Resultatet er en unik selvbygger-medbyggerkultur.
 
Vejen til Facebook har fået navnet Hacker Way, fordi det er den vej, de tror på.
 
I Facebooks HQ indkaldes derfor løbende til rituel hackaton med kinesisk fastfood, hvor alle arbejder på tværs i døgndrift med alle mulige og umulige ideer. Det virker og ryster siloerne, uden at de helt forsvinder. Resultatet er, at medarbejdere ser Facebook, sig selv og produkterne på nye måder i korte blitz. Altså et godt eksempel på hvordan man med succes kan ophæve siloerne i korte perioder for at skabe ”gennemtræk” i organisationen the Hacker Way.
 
Ud og se verden med Bourdieu i baghovedet
Bogen adskiller sig fra de typiske businessbøger ved, at forfatteren har en ph.d. i antropologi, hvad der giver en uhørt tung antropologisk vægt bag bogens silo-diskussion. Det indledende afsnit er derfor en indlæst gennemgang af Bourdieus analyse af klassifikation og kategorier fra Nordafrikas stammer over de franske bønders halmballer til det moderne samfunds forbrugerisme. 
 
Ikke mindst gennemgangen af Bourdieus undersøgelse af ægteskabsregler fra sin barndoms egn fremstår tankevækkende. Det lykkes her den begavede journalist og antropolog at formidle, hvordan de franske bønders skæbne kan sige noget om moderne organisationers blinde punkter. De stakkels ugifte bønder forbliver ugifte, fordi de ikke ser den silo, de er fanget ind i. Budskabet er klart og optimistisk på baggrund af de stakkels glemte og klemte bønder. 
 
Den franske bonde som ikke turde danse, fordi han var
fanget i en silo af fortidens mentale kategori. Han forblev derfor ugift.
Kilde Bourdieu.
 
Vi kan og skal med Bourdieu starte med at se siloerne, og når vi ser dem, giver det mulighed for at forholde os kritisk til dem. Opgaven er altså at forstå, hvordan og hvorfor vi og andre inddeler verden, som vi gør. Vi skal lære at kunne skifte mellem at se verden inde fra og ude fra siloen.
 
“The key point that is implicit in Bourdieu’s work is that people do not always have to be trapped in the mental maps that they inherit. We are not robots, blindly programmed to behave in certain ways. We can also have some choice about the patterns we use. How much choice humans have to reshape their cultural norms was—and is—an issue of hot dispute. When Bourdieu was first embarking on his academic career, Sartre, the French philosopher, declared that humans did have free will, and could develop their thoughts as they chose.
 
Lévi-Strauss took another view: he thought that humans were doomed to be creatures of their environment, since they could not think out of their inherited cultural patterns. Bourdieu, however, rejected both of these ideas; or, more accurately, he steered a middle ground between these two extremes. He did not think that people are robots, programmed to obey cultural rules automatically. Indeed, he did not like the word “rules” at all, preferring to talk about cultural “habits.” But he also believed these habits and the habitus shaped how people behave and think.
 
Social maps are powerful. But they are not all-powerful. We are creatures of our physical and social environment. However, we need not be blind creatures. Occasionally, individuals can imagine a different way of organizing our world, particularly if they—like Bourdieu—have become an insider-outsider by jumping across boundaries.”
 
Vi skal se hinanden i øjnene
Den kloge tilgang til siloproblemet er altså, at man kommer tæt nok på afdelingernes koncepter og praksisser til at forstå den, men holder den kritiske distance til deres kategorier og verdensbilleder.
 
Filosoffen Emmanuel Levinas så i de konkrete møder med det andet menneske en udvej. For når vi ser hinanden i øjnene, ser vi ind i uendeligheden. For et menneske og et møde mellem mennesker kan aldrig reduceres til en kategori og karikatur. Ethvert møde og menneske er uden for kategori. Hver gang vi prøver at sætte andre i en bås, oplever vi nye dimensioner af dem kigge frem. 
 
Det gælder også, når vi skal arbejde på tværs i virksomheden og på tværs af afdelinger. Det er den nysgerrighed efter at se verden og andre mennesker, vi skal finde i os selv, og verden skal se og finde i os igen. Ergo; tænk uden for kategori om dig selv og andre i virksomheden. Alt andet er umenneskeligt og ubeboeligt.
 
For med den berømte psykolog Daniel Kahnemans ord: “We can be blind to the obvious, and we are also blind to our blindness.” Så se selv siloerne på trods af din blindhed for din blindhed.
 
 

Relaterede artikler

Din virksomhed bløder af dårlige beslutninger - Adfærdsøkonomi er med Kahnemans 'Thinking, Fast and Slow' blevet en disciplin, som enhver, der tager sin business alvorl...
K-rådgiver redder jorden - Endelig en film om en kommunikationsrådgiver, som redder verden. Den amerikanske science fiction-film Arrival har nemlig...
Sådan spotter du et useriøst webbureau - Stil kritiske spørgsmål, og læg mærke til, hvor ærlige svar du får. Web er stadig en cowboybranche, og du risikerer at k...

Giv din stemme

14 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Engagementschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.