Der er noget i gære i de politiske partier. Der tegner sig et billede af nye og løsere relationer mellem vælgere og parti. Det kan føre til et øget handlingsdemokrati, hvor partiet ikke kræver hele din identitet med hud og hår, men hvor forholdet mellem partiorganisationens top og bund kan være så løs, at du kan være med uden at blive taget til indtægt for, hvad Christiansborg-politikerne render rundt og mener. Men noget tyder på, at vejen til denne demokratiske utopi er brolagt med flere forhindringer.

Ny Alliances aktuelle situation illustrerer dilemmaet. Ny Alliance blev søsat med lovning om en fornyelse af den politiske kultur (se f.eks. Mette Bocks kronik "Ny politisk kultur?" d. 22.5 i Politiken). Siden er partiet igen og igen blevet afkrævet klare politiske udmeldinger, og der er skabt en usikkerhed omkring partiet, som også kan aflæses som en rutsjetur i meningsmålingerne.

Organisation som en sværm

Det organisatoriske ideal, som Ny Alliance forsøger at realisere, kendes også som swarming (at organisere sig som en sværm). Et organisationsbegreb, som undertegnedes kommende ph.d. afhandling fra CBS, "Det unikkes dynamikker", ser nærmere på.

Med swarming er der egentlig tale om et begreb hentet fra militærstrategi. I Afghanistan og Irak organiseres soldater i små, uafhængige, mobile, højteknologiske grupper i deres søgen efter fjenden. Grupperne kan hurtigt kaldes sammen i en sværm, når en af dem finder fjenden.

Swarming kendes dog også fra den politiske scene. Oprindelig blev det brugt til at beskrive den amerikanske præsidentkandidat Howard Deans kampagne i 2004 (Wolf 2004). Deans kampagne blev skabt via internet af bloggere og unge frivillige. Der var tale om noget, der godt kunne ligne selvorganiseret kaos, men det bragte den ukendte Dean langt i valgkampen. Deans kampagne har siden været en inspirationskilde verden over, både for nye politiske initiativer som Ny Alliance og for tilsandede partiorganisationer i det etablerede politiske liv. Swarming er ikke længere bare et internetfænomen. Det skal forstås bredere som et organisationsfænomen.

Den loyale sværm

Swarming forudsætter en loyalitet overfor en stor fælles (men lettere uklar) sag. I Ny Alliances tilfælde er sagen "den anstændige borgerlighed". Der er tale om et værdifællesskab, hvor det er det, der forener, det handler om, snarere end det, der adskiller.

Organisationen vil dermed være domineret af kollektiv orientering. En kollektiv orientering, der er en forudsætning for, at organisationen overhovedet kan hævde, at den gør en synlig forskel i sin omverden.

Fordelen er, at det er relativt lettere at få folk, der opfatter sig som ens og som har fælles, men uklare mål, til at bevæge sig. Swarming kan dermed kort defineres som en prioritering af organisatorisk forandringshast frem for organisatorisk præcision.

Sværm kan blive kaos

Men swarming er ikke uproblematisk. Det kan let medføre sekteriske træk, hvor lederen ophøjes i en personkult og det afvigende mobbes eller ’fryses’ ud. Forhold, som en mere formel organisationsform er kendt for at kunne begrænse.

Dertil kommer den manglende præcision i handlinger, holdninger og mål. Det er ikke bare en kilde til fælles fantasier, men også til frustrationer. Som frustration vil det typisk føre til pres for en større organisatorisk modenhed. Et pres, der også vil blive formuleret i organisationens omverden. Ikke bare i medierne og de øvrige partier, men også fra sympatisørerne/medlemmerne selv som et krav om en stærkere formel partiorganisation såvel som mere præcise holdninger. Kort sagt, mere formel kontrol fra oven.

Swarming indebærer ikke bare en produktiv frihed, men også en ødelæggende troløshed mellem organisationens top og bund. Denne frustration kan fint sammenlignes med den usikkerhed, der også omgærder et andet swarming-fænomen, nemlig det internetbaserede leksikon Wikipedia. De åbne muligheder for redigering muliggør misbrug med et efterfølgende fald i leksikonets troværdighed.

NA tænker nyt

Ny Alliance adskiller sig fra de etablerede partier ved et seriøst forsøg på at skabe en ny organisationsform, hvor medlemskab og aktivisme kan ses som to vidt forskellige ting, og hvor man som sympatisør kan vælge til og fra i aktiviteter. Idealet er ikke bare en ny politisk kultur, men også en bedre politisk kultur.

Men swarming-strategien er ikke uden omkostninger for Ny Alliance. Efterhånden som valgdagen eller finanslovsforhandlingerne nærmer sig, stiger efterspørgslen på præcision fremfor forandringshast. Behovet for klare udmeldinger uden slinger i finanslovsdecimalerne vil vokse. Jo længere tid den kølige klarhed udebliver, jo mere vil frustrationen vokse.

Khaders kult

Khader & co. kan altså let rejse tusindvis af sympatisører/medlemmer. Det spørgsmål, der bør bekymre partiet, er, om de nu også vil stemme på partiet, når det gælder. Hvor loyale er de, når det kommer til stykket? Lige så hurtigt som opbakningen kan opstå, lige så hurtigt kan den forsvinde. Ny Alliances dilemma er, at jo nærmere (regerings)magten, jo mere præcist, fornuftigt, moderat, jævnt eller kedeligt (alt efter temperament) risikerer partiet at blive.

Khaders udfordring er at bevare et spirende handlingsdemokrati og ikke at falde for fristelsen til at føre kontrakt-politik, jo tættere på magten partiet kommer. Her har Ny Alliance erfaringen imod sig. I de fleste organisationer har modenheden (og de formelle strukturer) en tendens til at indfinde sig med tiden.

En ny politisk kultur

Det betyder ikke, at Ny Alliance bare bliver som alle de andre partier. Det kan lige så vel være de andre partier, der bliver lidt mere som Ny Alliance. Spørgsmålet er derfor, om Ny Alliance indvarsler ny politisk kultur? Svaret er ja, men kun i det omfang, den moderne politiske kultur omkring Christiansborg hele tiden tilpasser sig i små, moderate ryk. Det sker sjældent som jordskælv eller revolutioner. Ny Alliance er snarere et ryk end en revolution. Indvarsler Ny Alliance en bedre politisk kultur? Kun i det omfang Khader & Co. og de øvrige partier formår at afbalancere forandringshast og præcision – eller med andre ord at balancere mellem begejstring og fornuft.