Nr. 9000 har set Down By Law flere gange

Det blev en hun. Hun er kommunikationschef i 3. Hun hedder Mika. Hun er mor til to. Hun holder ferie i Kroatien. Hun er vild med Down By Law og har set den flere gange. Siden nr. 9000 meldte sig i mandags er vi allerede blevet 145 flere. Vi holder altid hvad vi lover så hun får en flaske vin og læser nr. 9345 får som lovet en flaske Mumm champagne for det kan vi godt selv lide. Velkommen til nr. 9000. Kforum plads til alle. Brug for alle. Down By Law er også en god film.



Hvor har du hørt om Kforum fra? Jeg har hørt om det fra kolleger i branchen. Hvad og hvorfor læser du Kforum? Jeg holder mig generelt orienteret om kommunikationsbranchen på Kforum dels om nye relevante bøger, dels om cases og dels om folk der rykker rundt. Hvordan kan du bruge Kforum i dit arbejde? Generel orientering. Hvad kan du bedst lide ved Kforum? At man kan orientere sig bredt. Jeg kan via Kforum orientere mig overfladisk om et emne eller område og så dykke mere ned i det. Hvad savner du på Kforum? Det lever egentlig fint op til mine forventninger. Hvad er din yndlingsfilm? Det er svært fordi, der er så mange super gode film. ”Down by law” og ”Van Gogh” er to fantastiske film, som jeg kan se igen og igen. Hvad er din yndlingsplade / Cd? Det afhænger meget af humør, så jeg vil ikke fremhæve nogen bestemt. Jeg kan både lide at synge højt med på pop hits og lytte til klassisk når jeg sidder ved computeren om aftenen. Hvad har du lavet i din sommerferie? Jeg har været i Kroatien nær Split sammen med min mand, vores 2 piger og en masse gode venner og deres børn. Hvad består dit arbejde i? Jeg arbejder som kommunikationschef for teleselskabet 3. Mine ansvarsområder er ekstern kommunikation herunder pressekontakt og talsmandsrolle samt internt kommunikation, vores web www.3.dk og en række mindre områder. Så det er et bredt ansvarsområde. I øjeblikket bruger jeg en del tid på – udover pressekontakten – at arbejde med vores interne branding. Hvordan vi sikrer et ensartet udtryk udadtil, hvordan vi oversætter vores værdier til konkrete aktiviteter i kundeservice, salg, marketing osv. Vi bygger i 3 en virksomhed op fra bunden samtidig med, at vi omstiller os til at være en virksomhed i drift. Der er endnu ikke noget, der hedder ”plejer” hos os, så vi skal selvfølgelig også have fokus på, at vi holder en linie i al vores kommunikation fra huset og ud. Det er svært, fordi alt gerne skulle være gjort i går, men det er spændende. Kort CV på Mika Bildsøe Lassen: 1990– 1992 International sales, électronique d2 SA, Paris. Ansvarlig for aktiviteter på de skandinaviske markeder. 1993 – 1995 Opstart af dansk filial af électronique d2 – i dag LaCie. Ansvarlig for etablering og drift af virksomheden. 1995 - Cand.scient.soc. i Public Relations, Roskilde Universitetscenter. 1995 -1999 Kommunikationsrådgiver og udviklingsdirektør hos Alpha Beta Kommunikationsrådgivning. 1998 Modtog i International Public Relations Associations’ Golden World Awards for projektet ”Global pay tv, promotion on a local basis – positioning Canal Digital Danmark A/S in Denmark.” 2000 Selvstændig kommunikationskonsulent. 2000 - 2002 Teamleder og Ledelsesrådgiver med speciale i kommunikation, Valør & Tinge A/S. 2003 - Kommunikationschef, 3. Ansvarlig for ekstern og intern kommunikation. Pressetalsmand. Ansvarlig for www.3.dk samt diverse underdele af 3’s web-aktiviteter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også