Novo Nordisk årets Superbrand

Novo Nordisk er Årets Superbrand 2003. 15 jurymedlemmer kårede virksomheden blandt i alt 224 superbrands ved en prisuddeling i går. Juryen lægger især vægt på, at Novo Nordisk har udviklet sig og samtidig formået at holde fast i sit særpræg.
af Charlotte Rau Jacobsen


Desuden lykkedes det Novo Nordisk at forblive førende inden for sit felt og samtidig udvikle nye produkter til gavn for mennesker med andre sygdomme. Endelig fremhæver juryen, at Novo Nordisk evner at operere i krydsfeltet mellem aktionærerne og dem, der synes, det er odiøst at tjene penge på sygdom. International marketingdirektør Jesper Højland fra Novo Nordisk var både stolt og ydmyg over prisen. Han vurderer, at det er Novo Nordisk' ansvarlighed over for både samfund, miljø og medarbejdere, der slår igennem.
Børsen 22-01-2003

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også