Nominering af 2013's bedste kommunikationsspecialer til Specialeprisen 2013
Specialefejring og de otte nominerede

Skrevet af

Josefine Haugaard

2 artikler

1 indlæg

Sofie Bjerregaard

2 artikler

0 indlæg

Vi er blevet overvældede. Vi er blevet klogere. Og vi har fået udvidet vores k-faglige horisont. 52 specialer senere er det nu lykkedes os at finde de otte specialer, der er gået videre i kapløbet om titlen som ’årets k-speciale’. Nu vil vi gerne dele dem med jer og invitere alle nominerede og interesserede til øl, vidensdeling og prisoverrækkelse.
Snart finder Kforums jury vinderen af årets Specialepris, og Kforum uddeler 10.000 kroner til 2013’s bedste kommunikationsspeciale. Anden- og tredjepladsen får også en lækker lille gadget med hjem, og så vil der selvfølgelig være lidt fast og flydende til alle, når vi holder specialebar den 3. juni kl. 16.00.
 
Og de nominerede er …
De otte imponerende og nyskabende nominerede specialer, som vi er stolte over at præsentere, er:
  • Anne Snog Møller og Helle Østergaard ”Sæt sanserne i spil – en analyse af sansemarketing som kommunikationsværktøj”, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet
  • Carina Schaldemose Hansen og Meelissa Nygaard Thorsen ”Apps og ældre – En afhandling om hvordan brugerfladen i en app tilpasses ældresegmentet”, Spansk og Interkulturelle Markedsstudier, Copenhagen Business School
  • Katrine Munch ”Hvem passer på os?”, Dansk og kommunikation, Københavns Universitet
  • Max Jensen ”OurNote – Et digitalt læringsmiljø i udvikling”, IT, Læring & Organisatorisk Omstilling, Aalborg Universitet
  • Sabrina Vitting-Seerup ”Forståelse og accept i striber og ruder – en undersøgelse af tegneseriens potentiale for at skabe forståelse på tværs af samfundsgrupper”, Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet
 
Specialer er udvalgt på baggrund af fire kriterier:
 
Nytænkning – der er brugt nye metoder, teori eller stor opfindsomhed i forhold til emnevalg eller tese.
 
Noget på spil – der skal være kød på emnet, og specialet skal være et væsentligt og vægtigt bidrag.
 
Basale akademiske færdigheder – strukturen, sproget, kildebehandlingen og den røde tråd skal være der. 
 
Kommunikationsfagligheden – skal være den dominerende tilgang og fremstå som et klart fokus.
 
 
Vil du dykke dybere ned i de nominerede specialer, kan du læse mere om indhold og emne i hvert enkelt af de otte spændende og modige specialer. 
 
af Anne Snog Møller og Helle Østergaard, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet.
 
Om specialet: ”Man kan bare læne sige tilbage og læse, fordi den er så velstruktureret og læsevenlig”

Specialet handler om, at involveringen af forbrugerens sanser bliver mere væsentlig i forbindelse med markedsføringen af brands, og hvordan forbrugerne i dag eksponeres for et massivt bombardement af markedsføringsbudskaber.
 
Virksomheder må derfor forsøge at finde frem til, hvordan de på bedste vis kan efterlade et indtryk hos forbrugerne, som skaber grundlag for at differentiere sig, og samtidig skabe og styrke relationerne til forbrugerne.
 
Nye strategier skal i brug og hertil er sansemarketing et af de nyere værktøjer, der igennem en inddragelse af alle menneskets fem sanser, forsøger at skabe og styrke relationen mellem forbruger og brand. Sansernes evne til at efterlade stærke indtryk hos forbrugerne, gør det interessant at undersøge, hvorledes virksomheder igennem sanserne kan effektivisere deres markedsføring. Det skal bl.a. ses i lyset af undersøgelser, som viser, hvorledes forbrugere i højere grad vil indgå i relationer med virksomheder og brands, som de har positive følelser for.
 
På baggrund af disse argumenter og indsigter, har Anne Snog Møller og Helle Østergaard valgt at foretage en analyse af sansemarketing som kommunikationsværktøj. Målet med dette har været at finde frem til nogle brugbare handlingsanvisninger, der inddrog indsamlet viden fra teorien, ekspertviden samt indsigter fra helt almindelige forbrugere.
 
 
af Carina Schaldemose Hansen og Meelissa Nygaard Thorsen 
 
Om specialet: ”Niveauet i specialet er meget højt, og forfatternes metodetriangulering er særdeles innovativ.”
 
Specialet argumenterer for, at de i de seneste 15 år har været vidne til et samfund, der på en lang række områder er blevet digitaliseret. Danskerne oplever også en stigende digitalisering af sundhedsvæsenet, hvor man i højere grad begynder at integrere mobilapplikationer, både som værktøj til sundhedspersonale og til borgere som et værktøj til selvhjælp og selvmonitorering. Samtidigt opleves der en markant global stigning i antallet af smartphones og tablets, hvilket er en klar indikator på, at samfundet i langt højere grad har mulighed for at gå online, hvor som helst og når som helst.
 
Den stigende interesse for smartphones og tablets er også en tendens, der gælder inden for ældresegmentet. Men ældresegmentet er ikke, ligesom de yngre generationer, vokset op med internettet, mobile devices og mobilapplikationer, kaldet apps. At de har sværere ved at følge med i den teknologiske udvikling, betyder ikke, at de ældre har mindre behov for disse. Der ligger blot en større udfordring i formidlingen, kommunikationen og tilpasningen. Det er Carina og Meelissas vurdering, at der bør sættes større fokus på den ældre del af befolkningen, og at det er virksomhederne, der skal imødekomme dette segment og ikke omvendt.
 
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens app “Medicintjek” undersøger specialet, hvordan brugerfladen i en app skal tilpasses ældresegmentet. Gennem en usability test bestående af forskellige opgaver (søgning, bookmarking, navigation og scanning) bliver fire segmenterede ældre testet i deres brug af appen. Specialet kommer afslutningsvis med en række velfunderede anbefalinger til fremtidig udvikling af apps til ældresegmentet.
 
 
af Henrik Nygård Jørgensen & Lasse Iversen, Kommunikation og Virksomhedsstudier, Roskilde Universitet
 
Om specialet: "banebrydende, nytænkende, videnskabelig tyngde, gennemarbejdet og udfordrende".
 
Specialet tager udgangspunkt i, hvordan Det Kongelige Teater kan bruge sociale medier til at knytte unge tættere til teatret, således at Det Kongelige Teater bliver et relevant og attraktivt valg for unge.
 
På baggrund af omfattende kvalitativ og kvantitativ empiri undersøger specialet, hvordan relationer skabes og hvordan enkeltpersoner konstruerer mening og identitet i det senmoderne samfund. Der anvendes den nyeste teori inden for netværksbranding, sociale medier, relationsopbygning og strategisk kommunikation til at analysere det unge publikums behov og udfærdiger en række løsningsforslag til Det Kongelige Teater.
 
Specialet konkluderer, at Det Kongelige Teater bør påvirke unge menneskers opfattelse af teateret, så det fremstår relevant, værdiskabende og meningsfuldt for dem. For at gøre dette, er det nødvendigt for Det Kongelige Teater at gå i dialog med det unge publikum og engagere dem, så de fremstår som medskabere af kommunikationen og produktet.
 
 
af Marie With Nedergaard og Julie Mølgaard Thaysen, Sociologi Københavns Universitet
 
Om specialet: ”Specialet er kendetegnet som kreativt og velskrevet. Kombinationen af sociologiske teorier og medieteori giver en interessant snitflade med nye perspektiver”
 
I januar trådte en ny reform af kontanthjælpssystemet i kraft – en reform der historisk set er både hård og vidtrækkende. Bemærkelsesværdigt nok er reformen indført uden modstand i den danske befolkning, der ellers normalt råber op, når velfærdsstaten reformeres.
 
I perioden op til beslutningen om kontanthjælpsreformen, var mediedækningen blandt andet præget af to kontroversielle kontanthjælpsmodtagere – ”Fattig-Carina” og ”Dovne Robert” – der blev brugt som eksempler på de danske kontanthjælpsmodtagere. Flere forskere har argumenteret for, at mediernes referencer til netop disse to kontanthjælpsmodtagere har været med til at påvirke danskernes holdning til kontanthjælpen, men det er aldrig før blevet kvalificeret ved et egentlig studium.
 
Specialet undersøger derfor med en kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse karakteren af mediedækningen i syv aviser i det år, hvor forhandlingerne om kontanthjælpsreformen stod på. Specialet viser, at medierne har nedprioriteret fakta og brug af forskere som kilder og til gengæld har refereret til Carina og Robert i mere end hver fjerde artikel, der handler om kontanthjælp. Specialet demonstrerer, hvordan netop referencen til de to kontanthjælpsmodtagere er med til at skabe et generelt billede af kontanthjælpsmodtagerne som kalkulerende, nyttemaksimerende individer uden arbejdsmoral. Et billede som ikke stemmer overens med den viden, man har om kontanthjælpsmodtagerne som samlet gruppe. Med udgangspunkt i tidligere framingstudier af, hvordan danskere reagerer på bestemte fremstillinger af kontanthjælpsmodtagere, konkluderer specialet, at den skæve mediedækning har været med til at få danskerne til at bakke op om kontanthjælpsreformen.
 
Specialet rejser en vigtig diskussion om mediernes brug af personcases. Når medierne har så stor betydning for meningsdannelsen i befolkningen, er det et alvorligt demokratisk problem, at medierne så ureflekteret benytter to personer til at karakterisere en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere. Især når mediedækningen samtidig ikke supplerer med nok fakta, der kan modsige de myter, som en kontinuerlig brug af de samme personcases kan skabe. Det stiller spørgsmålstegn ved om kontanthjælpsreformen var blevet indført i den nuværende udgave, hvis ikke medierne konstant havde refereret til to ikke-repræsentative personsager i mediedækningen og med dem skabt en folkelig opbakning til reformen.
 
 
af Katrine Munch, Dansk og kommunikation, Københavns Universitet
 
Om specialet: ”Katrine Munchs speciale vidner om et stort forskningsmæssigt potentiale og samtidig om en usædvanligt stærk kommunikationsstrategisk professionalisme”
 
”Hvem passer på os?” er et oplæg til en public affairstrategi for Medierådet for Børn og Unge, hvis primære opgave er at aldersklassificere film til biografen og på dvd. Jeg argumenterer i mit speciale for, at Medierådet er en vigtig institution i en verden, hvor børn og unges brug af medier udvikler sig eksplosivt. Der er brug for en tobenet indsats i forhold til børn og unges brug af medier; nemlig mediekundskab - til børn, unge, voksne og politikere - men også afskærmning i nogle henseender, for eksempel i form af vejledende aldersvurderinger af film på alle platforme. 
 
Medierådet, som det eksisterer i dag, er dog lidt af en anakronisme. Derfor fremlægger jeg en strategi for, hvordan Medierådet kan arbejde strategisk for at positionere sig. Dels i forhold til politikerne, som Medierådets overlevelse afhænger af, men også over for interessenter og offentlighed.
 
 
af Mathilde Sophie Schmidt, E-business, IT Universitetet
 
Om specialet: ”Specialet er et originalt og nyskabende bidrag til teori og praksis i Gamification – både generelt, filosofisk og i forretningsmiljøer. Specielt åbnes også for helt ny samarbejdsformer og innovation i en fremtidig videnøkonomi, idet co-creation, læring og videndeling i udviklingen af produkter, processer, services og organisationer kan gives et bedre og mere givende indhold”
 
Specialet går i dybden med de sociologiske og psykologiske aspekter af et relativt nyt fænomen – Gamification. Gamification er disciplinen der påfører spilelementer i ikke-spil-situationer, for at øge motivation og engagement. De perspektiver, som er defineret i dag og repræsenterer den generelle opfattelse af Gamification, tager hovedsageligt udgangspunkt i ældre og ikke så anerkendte teorier, som f.eks. Behaviorisme. Specialet udfordrer de ældre teorier og forsøger at anvende andre teorier til at forklare begrebet, mens der hele vejen igennem er argumenter for og imod de allerede etablerede teorier.
 
Specialet undersøger, hvordan sociologien kan bidrage til en bedre forståelse af Gamification. Herunder, hvordan begrebet Gamification defineres, og om brugen af Gamification har nået sit fulde potentiale.
 
Specialet går på tværs af psykologien og sociologien og bringer samtidig dimensionerne fri vilje og determinisme i spil – for bruges Gamification hovedsageligt som manipulationsredskab, eller er det et værktøj som kan bruges i meget større forstand til at skabe følelser af fællesskab, sammenhold og en overnaturligt lyst til at opnå mere end man troede var muligt? Findes der en følelse, som kun en disciplin som Gamification kan frembringe? I så fald, er det samfund vi lever i dag, klar til at favne om dette begrebs potentiale? Eller er der behov for en ændring i måden hvorpå vi ser værdi og mening, fordi vi lever i en verden som bærer præg af Tingsliggørelse?
 
 
af Max Tideman Jensen, IT, Læring og Organisatorisk Omstilling, Aalborg Universitet, København
 
Om Specialet: ”Specialet bygger på en designbaseret tilgang og udfoldes for læseren som en udviklings- og erkendelsesproces. Specialet er udformet og gennemarbejdet på selvstændigvis og med stort engagement for såvel projektet som selve processen.” Se video om OurNote-konceptet her.
 
I en tid hvor læring, og ikke mindst digital læring, er i en rivende udvikling, åbnes der op for at tænke i nye og innovative didaktiske såvel som teknologiske muligheder. Parallelt med potentialerne tilknyttet nye digitale læremidler og fremvæksten af sociale teknologier, opstår imidlertid også en lang række teoretiske såvel som praktiske udfordringer. Specielt en stigende interesse for at digitalisere skriftlige læringsmaterialer medfører et uudforsket felt, med flere spændende og udfordrende fremtidsperspektiver.
 
Med afsæt i sociokulturel læringsteori gennemføres en større kvantitativ undersøgelse med det formål at diskutere og kvalificere, hvordan sociale teknologier kan understøtte de studerendes tilgang til, og samarbejde omkring, digitale læringsmaterialer. Afhandlingen er en videreudvikling og kvalificering af et koncept omhandlende et digitalt miljøs understøttelse af studerendes arbejde med digitale læringsmaterialer gennem deling af noter og optegnelser.
 
Således er det afhandlingens mål at skabe viden om, hvordan behovet for at understøtte en fremtidig digital uddannelseskontekst kan imødekommes gennem en øget forståelse af, hvordan ovenfornævnte koncept kan videreudvikles og kvalificeres.
 
Ved at forstå brugergruppen og vurdere potentialet for social networking inden for sfæren af akademisk videngenerering og videndeling kan konceptet kvalificeres og udvikles til et punkt, hvor meningsfuld data om dets effektivitet kan blive indsamlet og analyseret for at udvikle konceptet yderligere.
 
Specialet viser en betydelig enighed respondenterne imellem med en overvægt af positive tilkendegivelser omkring konceptet. Som analysen skred frem, blev det klart, at en række uforudsete faktorer var relevante ift. udbyggelse af konceptet. Den vigtigste og mest relevante af disse var, hvordan konceptet bør differentieres i forhold til forskellige studiekulturer, og hvordan konceptet kan udnyttes i forbindelse med forskellige typer af lærings- og motivationsprocesser.
 
 
af Sabrina Vitting-Seerup, Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet
 
Om specialet: ”Specialet er systematisk, velskrevet, struktureret og gennemarbejdet. Og det solide kendskab til den eksisterende tegneserieforskning, den teoretiske forståelse  og evnen til selvstændig teoriudvikling samt de indsigtsfulde analyser placerer – sammen med den dybdegående historiske viden om tegneserier – specialet på et højt niveau”
 
Moderne multikulturelle samfund består af mennesker med forskellig seksualitet, etniske grupper og religioner, men at samle folk med modstridende normer kan resultere i diskrimination og vold. Vi er derfor nødt til at finde nye måder at skabe accept af  'den anden' i sådanne heterogene samfund. Én måde at gøre det på er gennem kunst og kulturelle produkter, hvilket er grunden til, at denne afhandling søger at undersøge tegneseriens potentiale for at skabe accept mellem samfund.
 
Specialet er en undersøgelse af, hvorvidt der findes typer af tegneserier, som har potentiale til at skabe forståelse mellem minoritetsgrupper og majoriteten i et samfund.
Ved at bruge det æstetiske møde som metode, og dermed påstå, at tegneserien er i stand til både at uddanne dens læsere og skabe empati for dens portrætterede subjekter – bliver det undersøgt, om offentligheden overhovedet er villige til at læse tegneserierne på denne måde.
 
Specialet konkluderer, at nogle tegneserier har potentiale til at skabe accept mellem samfund, og at fundene kan mobiliseres i konkrete projekter – dog med behov for mere forskning på området.
 
Kom til specialebar 3. juni – det er gratis
Har du selv specialet ventende forude, så tag dine medstuderende under armen og kom til specialebar og kåring, hvor du kan networke med relevante k-folk og andre k-studerende. Meld dig til her og glæd dig til en forhåbentlig solrig eftermiddag på Kforums tagterrasse.
 
Om juryen
Juryen, der vil finde den endelig vinder blandt de otte nominerede, består af Kforums redaktør og ph.d. i sociale medier, Timme Bisgaard Munk, erhvervsforsker og chefkonsulent Brian Due og Professor i kommunikation ved Københavns Universitet Mie Femø Nielsen.
 
Sidste års vindere
Sidste år vandt Søren Dahm og Jens Nielsen med specialet ’Den man elsker, tugter man’.
 
Søren Dahm og Jens Nielsen vandt førstepladsen og dermed prisen for årets (2012) bedste k-speciale. På billedet ses Timme Bisgaard Munk, Kforums redaktør (t.v.), en af de glade vindere, Søren Dahm (i midten) og bestyrelsesformand Jesper Højberg Christensen (t.h.)
 
Sørens og Jens' speciale omhandlede krisehåndtering på sociale medier og fokuserede især på, hvordan organisationer må tage nye skridt for at tilpasse sig den nye virkelighed, når de bevæger sig fra traditionelle medier til de sociale medier. 
 
Du kan læse sidste års bedste k-speciale her, og læs også her, hvad Søren og Jens selv mener er interessant ved deres vinderspeciale om krisekommunikation på sociale medier.
 
Mere om Specialeprisen
 

Relaterede artikler

Har du skrevet 2017's bedste k-speciale? - Det har krævet blod, sved og træge teoretiske tankeprocesser at skrive dit speciale. Men nu er du omsider færdig, og det...
De nominerede til Specialeprisen '17 er ... - Kforum for Studerende har for syvende gang sat sig for at finde årets k-speciale. Vi er blevet overvældede. Vi er blevet...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

66 JOB

Presserådgiver

Se alle job Indryk job

Kursus

Lær at lave video til SoMe

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.