Sjældent har danskerne været så uenige om en tv-serie som om Nikolaj og Julie. Nogle elsker DR’s nyligt afsluttede serie, andre hader den. Atter andre undrer sig over, at de trods alt hang på søndag efter søndag. Avisernes anmeldelser har været fyldt med rosende ord om seriens realisme og fine skuespil, mens andre har tordnet over, hvor forudsigelig og overfladisk serien er. Faktum er, at serien seermæssigt var en succes på linje med forgængerne Rejseholdet og Taxa. Denne artikel giver med udgangspunkt i tv-seriens tematik og konstruktion et bud på, hvorfor Nikolaj og Julie tryllebandt de danske seere, men samtidigt fik så mange skæld ud.

Her er dit liv
Først skal det understreges, at sendetidspunktet søndag klokken 20.00 har betydning. DR har begået en genistreg ved at vænne danskerne til, at søndag aften er serieaften. Men placering alene gør det ikke. Nikolaj og Julies umiddelbare styrke er dens realisme. Serien handler om vor tids store dilemma: Hvordan får jeg karriere, parforhold og forældreskab til at gå op i en højere enhed?
”Nikolaj og Julie holder et troldspejl op for den narcissistiske, danske ungdom,” siger DR-Dramachef Ingolf Gabold. ”Den tegner et portræt af børnehavegenerationen, som sociologien Henrik Dahl kalder de unge voksne i starten af trediverne.”

”De er aldrig blevet nægtet noget, men nu får de familie og skal pludselig til at tage ansvar,” siger Ingolf Gabold. ”Derfor har vi fået rigtigt mange seere i aldersgruppen 20 til 40 år.”
”Men bedsteforældrene hænger også godt på,” tilføjer Ingolf Gabold. ”De sidder og ryster på hovedet af deres børn og børnebørns genvordigheder.”

Skilsmisser forklaret for børn
Børnene var dog seriens mest ivrige seere. Når børn har set tv søndag aften, har 82 procent af dem set Nikolaj og Julie. Det gælder kun 61 procent af de voksne seere, viser tal fra DR-Medieforskningen. Nikolaj og Julie handler om det, der sker, når mor og far skilles. Serien viser en situation, som mange danske børn kender fra deres hverdag – eller deres bedste venners hverdag. Måske er det derfor, serien har hittet så stort hos børnene.

Realistisk uden at være socialrealistisk
Nikolaj og Julie rammer noget, der optager tre generationer. Men serien er realistisk uden at være socialrealistisk. Der er ingen løftede pegefingre og samfundskritik. Vi kan læne os tilbage og lade os underholde af det liv, som vi kan genkende, men som trods alt ikke er vores.

Identifikation på hele paletten
Der skal mere end genkendelighed til for at få 1,5 millioner seere til at hænge på uge efter uge. For at man får lyst til at følge en tv-serie, skal man kunne identificere sig med nogle af figurerne og have lyst til at se, om det går dem godt. For at sikre identifikation, brugte Ingolf Gabold Minerva-modellens segmentinddeling af danskerne i arbejdet med at udvikle karaktererne i Nikolaj og Julie.

Gabolds Minerva-model
Minerva-modellen beskriver danskerne ud fra deres værdier og kan illustreres ved et kompas. Mod nord er de højtlønnede og højtuddannede med en moderne livsindstilling. Mod syd har man færre økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer og har en traditionel indstilling til livet. Mod øst er folk idealister, mens den vestlige side tænker pragmatisk. Kompasset inddeler danskerne i fire grupperinger beskrevet med farverne grøn (nord-øst), blå (nord-vest), violet (syd-vest) og rosa (syd-øst). Ingolf Gabold brugte modellen til at fordele seriens karakterer, så de blev så forskellige som muligt og derfor øgede chancerne for, at forskellige typer danskere kunne lide dem.

Nikolaj er grøn
”Nikolaj og Julie er begge idealistiske mennesker og hører derfor til i det grønne segment. Nikolaj er kreativ direktør i et reklamebureau, men drømmer i virkeligheden om at skrive børnebøger. Julie er mere karriereminded og mindre idealistisk end Nikolaj. Derfor er hun mere ovre i det blå segment, men de ligger begge højt mod nord i segmentkortet,” forklarer Ingolf Gabold.

Frank og Karina
”Så er der det fornuftige ægtepar Frank og Karina. Frank lægger selv sine havefliser og bygger selv sin carport. Og så boller Frank og Karina kun om torsdagen,” griner Ingolf Gabold. ”Frank er en fornuftig mand og står for firmaets bankforbindelser. Karina er den pligtopfyldende sekretær, der engagerer sig i sit nærmiljø. Frank er mest violet, og Karina er mest rosa. Det er helt typisk, at de tager på campingferie. De lever et ordentligt liv, og derfor er det også en katastrofe, at de er tæt på en skilsmisse.”

Samtlige segmenter i samme serie
”Med de to hovedpar, er serien dækket ind i samtlige segmenter,” siger Ingolf Gabold. Tilbage er Philip og Søs, som repræsenterer lidt mere ekstreme værdier.
”Philip er ultra blå – veluddannet, moderne og ikke særlig idealistisk. Han svarer til Rejseholdets Allan Fisher. Han er meget impulsiv og går efter den hurtige nydelse. Han har et hurtigt forbrug af penge, forbrugsgoder og stoffer. Philip er meget optaget af den følelse, han har lige nu.”
”Søs er derimod så rosa, som man kan være,” siger Ingolf Gabold. De rosa er meget skæbnetro. Hvis man venter længe nok og er rigtigt sød, så kommer prinsen på den hvide hest til sidst – hvilket han gjorde i skikkelse af musikeren Mikkel.

Segmenttænkningen er årsagen DR’s succes
Ingolf Gabold giver segmenttænkningen æren for DR’s succes med tv-serier. Han afviser, at det er smart reklametænkning.
”Segmenteringen er ikke noget, jeg har lært af nogle cigaretsælgere fra handelshøjskolen. Det er et dramaturgisk værktøj, jeg har lært ved at studere Erik Balling og Matador. Balling kaldte det ganske vist min store palet, men meningen er den samme. Det gælder om at fordele karaktererne i serien, så flest mulige danskere kan identificere sig med nogen.”
Ingolf Gabold indrømmer dog, at han går stille med dørene om seersegmenterne overfor forfatterne.
”De bryder sig ikke om den slags. Det med seersegmenterne er noget, vi producere laver, og så lister vi det lige så stille i gennem overfor forfatterne ved at komme med forslag a la kunne man ikke…. ville det ikke være en god idé, hvis…” afslører Ingolf Gabold.

Spredehagl
Ligesom figurerne i Nikolaj og Julie er forskelligartede, behandles seriens gennemgående tema parforholdet også fra så mange vinker som muligt. Stort set alle typer forhold er skildret: Frank og Karinas kernefamilie, Nikolaj og Kims sammenbragte familie, Julie som alenemoren, Philip og Iben som parret uden børn og Søs som single. Derfor kan de fleste danskere finde netop deres levemåde i serien.

Hvordan løser man konflikter
Seriens figurer har også forskellige måder at løse konflikter på. Frank og Karina glatter ud og skubber problemerne ind under gulvtæppet. Nikolaj og Julie tager derimod de store ture og nægter at gå på kompromis. Philip er til spontane løsninger, som da han køber kolonihavehus, mens Søs pænt venter på kærligheden. En god spredning i problemløsninger hjælper ligeledes til, at serien rammer bredt. Man kan lide mindst én af figurernes indstilling til livets udfordringer og hænger derfor på for at se, hvordan det går ham eller hende.

Genre-rod
Hvis Nikolaj og Julie dramaturgisk er opbygget på en måde, så alle kan finde noget i serien, de kan lide, og hvis seriens tema i sig selv sikrer genkendelighed, hvorfor blev Nikolaj og Julie så mødt med så megen kritik? Svaret skal muligvis findes i seriens konstruktion, der har to hovedproblemer. Det første er en genremæssig forvirring. Ingolf Gabold fortæller, at serien er tænkt som en romantisk komedie med dogme-filmen Italiensk for begyndere og den engelske Fire Bryllupper og en begravelse som forbilleder. Derfor har det hele tiden været meningen, at Nikolaj og Julie skulle finde sammen til sidst. Det bestemmer genren.

”Jeg har fra start brugt den metafor, at vi stod ude ved et af de smukkeste træer i Dyrehaven. I træet er snittet Nikolaj og Julie. Det er meningen, at de to skal være sammen. Men det er lige ved at gå så grueligt galt for dem, fordi de af egoistiske og narcissistiske grunde ikke tager kampen op for kærligheden, men i stedet lader sig skille i første afsnit. Derfor kan de først få hinanden, når de er blevet nye mennesker til sidst,” siger Ingolf Gabold. Serien fik da også en vaskeægte romantisk komedie-afslutning. Det er ren Pretty Woman, da Nikolaj først indser, at han bliver nødt til at forlade reklameverdenen for at producere noget, og derefter kaster sig i vandet for at vinde sin elskede tilbage. Det kunne Richard Gere ikke have gjort bedre.

Problemet er bare, at det er svært at lave en romantisk komedie som en lang serie. Det siger medieforsker fra Århus Universitet Unni From, der har forsket i danske tv-serier.
”Efter min mening, skulle Nikolaj og Julie have varet to afsnit. Nu er man nødt til at fylde en masse soap-historier på så som trekantsdramaet mellem Frank, Karina og Søs for at få tiden til at gå med noget,” siger Unni From. ”Disse soap-historier fungerer faktisk rigtigt godt, så Nikolaj og Julie ender med at blive en underlig blanding af soap og romantisk komedie.”

Som seere har vi forskellige forventninger til forskellige genrer. Når vi ser en romantisk komedie, ved vi, at hovedpersonerne får hinanden til sidst. Soapgenrens kendetegn er derimod, at den ikke har en slutning, men kan fortsætte i årevis med nye konflikter, der kan bevæge sig i alle retninger. Tænk blot på Beverly Hills 90210. Nikolaj og Julie blander de to genrer. Serien strækker en romantisk komedie, der normalt varer 90 minutter, ud over 22 afsnit. Derved bliver vi som seere forvirrede og irriterede over at skulle vente 22 afsnit på noget, vi godt ved, hvordan ender. Derfor de mange klager over forudsigeligheden. Samtidig bliver vi forundrede over, at der hele tiden udvikler sig nye soap-konflikter i serien. Vi ved ikke, om vi skal engagere os i dem, for vi ved jo godt, hvordan serien alligevel ender. Det gælder for eksempel Nikolaj og Kim. Vi ved på forhånd, at de nok ikke ender sammen, så er der ingen grund til at begynde at heppe på deres forhold. Nikolaj og Julie får vores forventninger til de to genrer til at skure op mod hinanden.

Uenig i sin egen grundpræmis
Det andet problem er, at serien tydeligvis ikke er enig i sin egen grundpræmis om, at Nikolaj og Julie skal finde sammen igen. Seriens første 20 afsnit handlede mere om, hvordan man får en skilsmisse til at fungere, end om hvordan man finder sammen igen. Mon ikke serien havde været bedre tjent med en Mrs. Doubtfire-slutning, hvor forældrene finder ud af at leve i fordragelighed som fraskilte? Serien slutter da også et sidste lille pip imod ægteskabet som institution, da Søs og Mikkel faktisk ender med ikke at blive lovformeligt viet i seriens sidste afsnit. Det viser sig, at præsten er blevet skilt og ikke længere tror på ægteskabet. Serien modarbejder dermed sin egen ægteskabspræmis.
Nikolaj og Julie blev lanceret som ”en kærlighedshistorie af Søren Sveistrup”.
En mere præcis tagline ville nok være – ”en skilsmissehistorie af Søren Sveistrup”.

Nikolaj og Julie sætter sig mellem tre stole
Derfor sætter Nikolaj og Julie sig mellem – ikke blot to – men hele tre stole. Det er ikke en rigtig romantisk komedie. Det er ikke en rigtig soap. Og det er ikke en rigtig kærlighedshistorie. Ikke desto mindre blev serien en bragende seersucces. Det tyder på, at tematisk genkendelighed og personlig identifikation vejede tungere end genremæssig forvirring og konflikt omkring præmissen. Nikolaj og Julie-serien var mere fængende end forfærdelig. Fængende fordi den fortalt om det mest forfærdelige, som kan ske for et barn. For første gang bliver skilsmisser forklaret for børn for alvor. Det er hemmeligheden, succesen og tragedien bag Nikolaj og Julie.

Fakta
Nikolaj og Julie (2002-2003) er en dramaserie i 22 afsnit produceret for DR1 af DR TV-Drama efter idé af Adam Price. Holdet bag serien er Søren Sveistrup (hovedforfatter), Piv Bernth (producent) og Ingolf Galbold (TV-Dramachef). Instrueret af: Charlotte Sachs Bostrup, Kristoffer Nyholm, Martin Schmidt, Kristoffer Nyholm, Birger Larsen, Lars Kaalund, Michael Horsten, Henrik Ruben Genz og Peter Schrøder. Medvirkende: Peter Mygind, Sofie Gråbøl, Jesper Asholt, Dejan Cukic, Therese Glahn og Sofie Stougaard.