Alt er netværk. Celleproteiner, Internettet, videnskabelige fællesskaber og skuespillere i Hollywood er organiseret i netværk. En promiskuøs kultur skaber netværk mellem sexual partnere — og baner smitteveje for fx AIDS.


FRA TEORETISK FYSIK TIL VIRKELIGHEDSBESKRIVELSE
Albert-László Barabási, professor i fysik ved Notre Dame-universitetet i Indiana, studerer komplekse netværk. Barabási er kompleksitetsforsker og teoretisk fysiker. Barabásis projekt er at se sammenhænge, at arbejde tvær- eller metavidenskabeligt. Han mener, at netværk er et organisationsprincip, som genfindes i ganske forskellige systemer. I bogen, Linked, viser Barabási med udgangspunkt i 250 års historie, at forskellige netværk kan beskrives ved de samme matematiske love, og han gør det, så lægmanden også kan læse med. Med en forståelse for hvordan netværk vokser og struktureres, kan vi udnytte dem strategisk.

Et netværk består af forskellige "nodes" (af lat. nodus: knude) og "links" — vi kunne kalde dem punkter og forbindelser. Det er således muligt at opfatte mennesker som punkter og bekendtskaber mellem dem som forbindelser. Men der kunne også være tale om computere og telefonlinjer. Nerveceller er også punkter og nervetrådene (axonerne) er deres forbindelser. Og i Venedig og andre byer kan øer opfattes som punkter og broerne som forbindelser mellem dem. I Barabásis perspektiv er det ikke afgørende, fordi netværkene deler visse træk og egenskaber, uanset hvilket område, der er tale om.

Lad os se på nogle netværk.


MILGRAM OG NÆRKONTAKT AF SJETTE GRAD
De fleste kender den oplevelse at møde et helt fremmed menneske ved en konference eller et middagsselskab blot for efter en kort samtale at konstatere at have fælles bekendte: Nå, du er fra Aabenraa — kender du så...? — Gud, kender du også hende... hvor er verden dog lille! De to samtalepartnere har fået noget at tale om og kender således indirekte hinanden gennem den fælles forbindelse.

Vi fornemmer intuitivt, at vore egne netværk må være forbundet med andres. Men hvor godt hænger alle mulige netværk egentlig sammen? I 1967 gennemførte professor i socialpsykologi, Stanley Milgram et eksperiment for at få svar på dette spørgsmål. Eksperimentet skulle vise, at medlemmerne af et stort socialt netværk — in casu den amerikanske befolkning — var forbundet gennem kæder af bekendtskaber.

Milgram sendte breve til 400 tilfældigt udvalgte mennesker i Kansas og Nebraska med det formål at få brevene frem til en målperson i Massachusetts. Han fortalte deltagerne, at de skulle sende brevene videre til nogen, de var på fornavn med, som de troede ville have større sandsynlighed for at kende målpersonen end dem selv. Milgram fik besked, hver gang et brev "mellemlandede".

Han fandt således ud af, at hver kæde i gennemsnit havde seks punkter, idet den sidste i kæden var målpersonen. Det er dette forhold, man forstår ved "six degrees of separation", som siden da er blevet et sociologisk dogme — og titlen på et skuespil af John Guare, filmatiseret med Will Smith i en af rollerne. Selvom vi er seks mia. mennesker på kloden, er der i teorien kun seks mennesker mellem dig og en hvilken som helst anden. Selvom afstandene er store og den menneskelige diversitet ligeså, hænger verden altså sammen, som ét samfund (Milgrams eksperiment er siden eftergjort og bekræftet i global skala med samme resultat).


MINE VENNERS VENNERS VENNER
Resultatet er interessant, fordi det er svært at overskue sådanne kæder af bekendte. Vores opfattelse af vores sociale omgivelser er normalt begrænset til vores umiddelbare nærhed: ens venners venner, der ikke også er ens egne, har man sjældent styr på — og vennernes venners helt ukendte venner kender man end ikke. Og da ens sociale omgivelser trods alt er begrænsede i forhold til de mange mennesker, der bor på planeten, lyder Milgrams påstand uhyrlig. Men det ville være at undervurdere styrken ved netværk.

For hvis man nu antager, at alle mennesker på jorden har blot 200 forbindelser (eller "venner") hver, og at vennekredse ikke overlapper, vil jeg med mine venners venner have 40.000 forbindelser og med mine venners venners venner have 8.000.000. Væksten er eksponentiel. Netværk bliver hurtigt enorme og vidt forgrenede.

Hvis man har mange forbindelser, kan man altså komme i kontakt med mange gennem ganske få led. Hvis hvert menneske i Danmark kun havde gennemsnitligt to forbindelser, ville man kun skulle igennem "venner" i ca. 22,4 led før man ville kunne komme frem til alle. Det vil sige en "degree of separation" på 22. Men langt de fleste har jo flere end to forbindelser, så man kan uden tvivl nå enhver af 5.387.174 danskere gennem meget færre led (hvis k er antal forbindelser, d antal led og N befolkningstallet er d = log N / log k).


LÆREN FRA TUPPERWARE
Det betyder imidlertid ikke, at det er let at finde Lisbeth Hansen, Tåsinge, eller en århusianer, der vil udleje en god lejlighed i københavn. Vi kan jo ikke følge ikke alle forbindelser og forbindelsers forbindelser men må basere vores valg på fortolkning og fornemmelse af sandsynlighed for, at man kontakter de rigtige dele af netværket. Uden det store forkromede overblik prøver vi os frem — og overser at ukonventionelle veje måske havde ført os hurtigere til målet. Det kunne jo være, at det var kolonihavenaboens fætter, der kendte til et ledigt job. I privatlivet affinder vi os med det manglende udsyn, men i andre sammenhænge kan der være en ide i at arbejde strategisk med netværk.

Vi ser det i mindre form hos Tupperwaresælgeren, der arrangerer "home parties". Hun trækker på sine netværk og spreder budskabet om billige bøtter alle vegne: både i fitnesscenteret og på arbejdspladsen. Det kunne jo også være, at kollegaen havde brug for nyttige plastikting. Hvor langt er du fra en Tupperwaresælger?


DEN GLOBALE LANDSBY
Men måske er de berømte seks led ikke længere et dækkende udtryk for vores forbundethed. Der er trods alt gået næsten 40 år siden Milgrams undersøgelse, og nutidens mennesker har andre muligheder for at bevare kontakten med hinanden. Verden imploderer. Eller som man siger: den er blevet en global landsby.

Hvis man kun kender sine fysiske naboer, skal der etableres mange forbindelser, før kæden når udenlands. Men forbindelser i den moderne verden er uafhængige tid og sted. Niels kan fx have en penneven i Australien og dermed være få forbindelser fra en aboriginal, eller han kunne kende en dansk diplomat i Washington, der gennem få kontakter kan sætte ham i forbindelse med president Bush. Selv nogle få forbindelser kan medvirke til at nedbringe netværksafstande betydeligt. Hvis jeg nu ikke har australske forbindelser eller politiske kontakter, men kommer i kontakt med Niels, ser verden pludselig anderledes ud. Vi kan med andre ord være nok så provinsielle, hvis blot nogle få punkter i netværket har forbindelser til geografisk eller mentalt fjerntliggende klynger.


STYRKEN VED DET SVAGESTE LED
Et nyere projekt fra Columbia University bekræfter Milgrams eksperiment. Duncan Watts lavede en lignende undersøgelse, idet kommunikationsformen blot var e-mails i stedet for Milgrams breve.

Watts fandt blandt andet ud af, at de mails, der nåede frem til målpersonerne, oftere var baseret på svage, professionelt funderede forbindelser og ikke på personlige forbindelser.

En forretningsmand kan måske have en håndfuld virkeligt gode venner, men det er de hurtige frokoster, de korte mails og det diskrete, ankerkendende nik ved konferencen, der skaber et effektivt netværk, han kan bruge til noget.

En forklaring på, at svage forbindelser er så stærke, er, at gode venner kender hinandens venner, og at netværket dermed ikke peger ud i omverdenen og over i andre klynger i det globale net. Det gør de svage forbindelser. De har en anden horisont og bygger på andre interessefællesskaber end det du allerede er en del af. Desuden har mennesker ofte mange flere svage forbindelser end stærke og dermed tæller de mere i matematikken.

Hvis du har skåret fedtet væk, og dit netværk kun består af fem virkeligt gode venner, er det usandsynligt, at du hører om et nyt job. De effektive netværk består af mange forbindelser, high and low, i øst og i vest med den fætter fætters arbejdsgiver.


THE HUBS OF HOLLYWOOD
Verden er lille siger vi, og der ikke den skuespiller, der er langt fra Kevin Bacon! Hvordan giver det nu mening? Jo, Hollywood er også en lille verden.

Baconlegen er en sjov ting — der fortæller ganske meget om vores virkelighed af netværk. Hvis du kender Bacon, har du nok set Mystic River — eller Apollo 13 for en del år siden. Bacon er ikke nogen superstjerne, men for et par år siden gjorde Brett Tjaden fra Virginia Bacon berømt. Han viste nemlig, at Bacon var meget let at forbinde med enhver anden i Hollywood (Tjaden kunne, naturligvis, have valgt enhver relativt kendt Hollywoodskuespiller).

Ideen i legen er følgende: Tænk på en skuespiller X. Hvis denne har optrådt i en film sammen med Bacon, har han eller hun Baconnummer 1. Måske har din person ikke spillet i en film med Bacon. Men så har din skuespiller måske spillet sammen med en anden, som har. Det giver den, du har i tankerne, Baconnummer 2. Jo flere mellemled det kræver at forbinde en skuespiller med Bacon, des højere Baconnummer.


KEVIN BACON OG BODIL UDSEN
Michelle Pfeiffer har fx Baconnummer 2, da hun har spillet i I Am Sam med Sean Penn, som har spillet i Mystic River med Bacon. Men hvad så med... Elvis Presley??? Vejen er kort: Elvis spillede i Live a Little, Love a Little sammen med John Wheeler, som var med i Apollo 13 med Bacon. The King har altså Baconnummer 2.

Heller ikke en skuespillerinde som, med al respekt, må antages at befinde sig i Hollywoods periferi, er langt fra Hollywoods centrum. Bodil Udsen har nummer 3, da hun spillede i Historien om en Moder med Anna Karina, som var med i The Truth About Charlie, som også havde Tim Robbins på listen, hvorved vi kan komme hjem til Bacon via Mystic River.

Det er svært at finde skuespillere med relationer til amerikansk film, som har et nummer der er højere end 4, og Tjaden har med udgangspunkt i webressourcen www.imdb.com vist, at det absolut højeste nummer er 8. Stik mod enhver intuition har et kæmpe netværk som Hollywoods skuespillere (omkring 200.000 eller flere) stærke indbyrdes forbindelser.


CENTRAL ELLER DECENTRAL
Bacon har spillet i et halvt hundrede film, men er dog ikke Hollywoods centrum. Der kræves i gennemsnit 2,79 skuespillere at forbinde folk med Bacon, men på en top 1000 er han "kun" nr. 876. Rod Steiger ligger nr. 1 med 2,53. Et netværk som Hollywood væver virkeligt tykke net.

Man skulle tro, at de virkeligt centrale punkter er skuespillere, der har optrådt i rigtigt mange film. Imidlertid viser en liste over meget aktive skuespillere fra IMDB ikke nogen rigtigt kendte — de er pornostjerner. Disse er derfor kun centrale punkter i lokale klynger i netværket. Der er mange lokale forbindelser, men der er også forbindelser til det øvrige Hollywood. Katja Kean har Baconnummer 3. Hun optræder i Les Vampyres 2 med Misty Rain, som var i Amazing Sex Talk med Gina LaMarca, som spillede med Bacon i Wild Things (spørg selv "The Oracle of Bacon" — se linket til sidst i denne artikel).

Hvis man som filmskuespiller skal blive virkeligt central, må man have forbindelser til mange forskellige lokale dele af netværket. Hvis man fx både har spillet i Shakespearefilmatiseringer og i actionthrillere, vil man have bedre forbindelser — man vil være lettere at komme i kontakt med gennem få led.

Tilsvarende kunne en central politiker måske komme fra arbejderklassen, have læst på universitetet og interessere sig for golf. Centrale punkter i et netværk er naturligvis vigtige — politikeren med mange forbindelser til alle mulige dele af netværket har derfor stor magt. Roosevelt skal angiveligt have haft 22.000 forbindelser.

Og hvem var rygtebørsens dronning i gamle dage? Damen på telefoncentralen, naturligvis: hun forbandt alle folks linjer.

Baconnumre er ikke noget unikt. Tag et netværk, udvælg et punkt og begynd at beregne afstande til dette punkt.

Som man kan regne på sit Baconnummer, vil man fx også kunne beregne sit Henrik Dahl-nummer (hvor mange artiklers noteapparater skal jeg igennem for at komme til en af Henrik Dahls artikler, hvis jeg går ud fra en af mine egne artikler) eller sit Dronning Margrethe-nummer (jeg har trykket X i hånden, som har trykket Y i hånden, som har... trykket Dronning Margrethe i hånden).

Der er netværk overalt, og fælles for komplekse netværk er, at de er meget sammenhængende (har en høj grad af "interkonnektivitet"), og at der ikke er ret langt til andre punkter i netværket.


ELEKTRONISKE NETVÆRK OG INTERNETTET
På den baggrund er det oplagt at spørge til, hvor store afstandene er: ikke mellem mennesker, men mellem hjemmesider på nettet. De har jo links, og ved at surfe kan man hurtigt komme fra den ene ende af verden til den anden.

Barabási undersøgte derfor sammenhængskraften i sit eget universitets domæne på nettet og fandt, at der var 11 degrees of separation. Selv hvis man øger antallet af punkter ganske kraftigt ved fx at se på hele nettet, bliver det gennemsnitlige antal af forbindelser mellem to punkter kun langsomt større. Barabási har regnet sig frem til, at der gennemsnitligt er 19 sider mellem to sider på nettet, mens der i mange andre komplekse systemer skal mellem 2 og 14 forbindelser til for at forbinde to vilkårligt udvalgte punkter.


SYNLIGHED PÅ NETTET
Det er blevet sagt om internettet, at det er demokratisk. Det er korrekt i den forstand, at enhver kan smække et budskab op på en hjemmeside, men spørgsmålet er blot, om nogen vil bemærke det? Hvis ingen linker til dig, findes du ikke.

For det viser sig nemlig, at der er 10 eller færre links der viser hen til langt de fleste hjemmesider, mens der er få hjemmesider, som har millioner af henvisere som fx Amazon eller Yahoo. Disse hjemmesider er såkaldte "hubs" eller "connectors", knudepunkter. Min private hjemmeside, som min mor linker til, er derimod praktisk taget usynlig. Selv søgemaskiner har svært ved at få øje på den.

Nettet er altså ikke noget jævnt distribueret netværk, men et net med nogle meget priviligerede punkter og en masse helt uanselige punkter. De priviligerede punkter får magt. Som filosofien er bag Google: et link er lig en stemme.


RICH GET RICHER
Det er en fordel for en hjemmeside at have eksisteret længe, for den først tilkomne har haft bedre tid til at samle på forbindelser, altså sider der henviser til sig. Det er også derfor at folk som er vokset op i København er bedre til at få billige boliger gennem deres netværk.
Denne netværkslov kaldes "preferential attachment", og det betyder groft sagt, at folk, der allerede er gang i, får flere venner, og at aviser, der citeres ofte, citeres endnu oftere. Et rich-get-richer-fænomen. Vi foretrækker knudepunkterne.

Mens den generelle afstand mellem to vilkårlige mennesker er seks, kunne afstanden til et socialt knudepunkt måske være nede på to eller tre. Og mens afstanden mellem to hjemmesider er på 19, vil man normalt ikke være mange klik fra internettets knudepunkter som Yahoo.

Men dertil skal lægges en lov om "survival of the fittest": om et punkt udvikler sig til en kerne afhænger naturligvis også af, hvor godt det er til at samle på og vedligeholde forbindelser.

I enkle tilfælde bliver den rige ikke blot rigere: vinderen tager i stedet for det hele. Således på markedet for operativsystemer, hvor stort set alle punkter forbindes direkte til Gates. Netvrket omkring Microsoft er blevet stjerneformet, idet alle forbindelser går ind til ét centralt knudepunkt. Eller med et andet billede: Microsoft er en kollapset stjerne, der som et sort hul tiltrækker alt stof. Det giver stor magt.


LOVENDE PERSPEKTIVER
Studierne i komplekse systemers strukturer af punkter og forbindelser tilbyder et spændende indblik i dynamikken bag udviklingen af topologier som internet, Hollywood eller infrastruktur. De vil kunne kaste et supplerende lys over meget forskelligartede områder, og implikationerne for studier i fx marketing, politik, rygtedannelse eller virusudbredelse er lovende.

Det slående fællestræk ved disse forskellige netværk er, at ingen dele af nettet er langt fra andre. Når alle har forbindelser, kan man "surfe", og når der er meget stærke knudepunkter i et netværk, mindsker det afstandene endnu mere.

De moderne kommunikationsteknologier som fx e-mail forstærker fænomenet, fordi verden takket være dem er blevet en global landsby. Det betyder også, at det er blevet lettere at vedligeholde og dyrke mange forbindelser, og heri ligger endnu en væsentlig netværkslov: mange svage forbindelser sikrer et stærkt netværk.

Men kvantitet gør det ikke alene. Et netværk, der bygger på diversitet, er også stærkt: det nytter ikke, at man kun har forbindelser til folk, der ligner en selv — ved hjælp af de svage forbindelser må man sende følere ud i alle dele af netværket for at opnå en central position.

For det er så at sige her magten og æren ligger. Knudepunkterne giver indflydelse, da de forbinder netværkets dele. Den der dyrker og styrker sine forbindelser bliver stedse stærkere.

Det kan altså være nyttigt at se på sine netværk med dette in mente. Man kan tjekke sit netværks knudepunkter eller punkter, der er isolerede, og måske optimere flow'et i netværket. Hvilke informationskanaler er der, formelt og uformelt, og hvordan kan de forbedres?

Hvis man kan få overblik over et netværk, kan man udnytte det aktivt og drage fordel af det — til forskel fra den desperate, der søger en lejlighed i avisen. Det er dyrt og langt fra den korteste vej gennem det svageste led. Bare spørg dine bekendte.

HENVISNINGER





































Barabási, Albert-László (2002): Linked. The New Science of Networks. Perseus Publishing: Cambridge, Massachusetts.

Læs første kapitel af Linked her


Leg med Baconnumre:http://www.cs.virginia.edu/oracle/

Læs interessante artikler om netværk på: :http://www.shirky.com/#economics

Læs om netværksarbejde og vidensadministration:

http://www.nelh.nhs.uk/knowledge_management/km2/social_network.asp#resources

Network Logic -Who governs in an interconnected world? DEMOS

http://www.demos.co.uk/catalogue/networks_page404.aspx