Netværkstrategi i praksis - principper og erfaringer

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet spændende teoretisk bog om anvendelse af netværksstrategier i informationskampagner. Bogen bygger på erfaringer fra Sundhedsstyrelsens ”Rejsekampagne”, som var en Hiv / aids kampagne med rejsende som målgrupper, herunder udstationerede soldater, eksportchauffører og ulands-frivillige. Med udgangspunkt i rejsekampagnen uddrages nogle generelle principper for netværkskommunikation. Bogen er ikke en evaluering, men en åben præsentation af både gode og dårlige erfaringer fra tre års arbejde med netværksstrategier. Interessant for alle som arbejder med kampagner og forebyggelse.

Bogen er udarbejdet af kommunikationsforskeren Preben Sepstrup i samarbejde med centret for forebyggelse. K-forum bringer her en interessant uddrag for bogen. Resten af bogen kan læses på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Læs bogen her på sundhedsstyrelsens hjemmeside


En netværksstrategisk tilgang til kommunikationskampagner prioriterer personlig, nær og relevant formidling, og forudsætter at målgruppen har nogle fælles netværk, eller passerer nogle bestemte ”sluser” så målgruppen kan kontaktes via disse netværk eller ved sluserne. Da en netværksstrategisk kommunikationstilgang søger at møde folk i de sammenhænge de naturligt indgår i, er denne tilgang ressourcekrævende og den er særligt velegnet til veldefinerede, afgrænsede og relativt små målgrupper.
Essensen af Sundhedsstyrelsens konkrete erfaringer med det specifikt netværksstrategiske arbejde kan sammenfattes i seks punkter:

1.Ambitionerne for den netværksstrategiske kommunikation skal være overskuelige og prioriterede.
Det bedste resultat fås ved at prioritere mellem problemer, mål og målgrupper og ved ikke at arbejde med for mange på samme tid. Kampagnens logik skal være gennemtænkt, forståelig og let at formidle.

2.Afsenderorganisationen skal forstå, hvad det indebærer at arbejde med en netværksstrategi.
Netværksarbejdet kan ikke bære unødigt bureaukrati. Der skal afsættes tilstrækkeligt med tid og ressourcer til gennemførelsen, og der skal arbejdes grundigt med både strategiudvikling, planlægning og evaluering. Afsenderen må turde afgive en del af indflydelsen på kampagnens endelige tilrettelæggelse og gennemførelse.

3.Det er så kompliceret og udfordrende en opgave at arbejde med netværk, at succes med netværksarbejdet let bliver et mål i sig selv. Det er vigtigt at fastholde, at netværksarbejdet alene er et redskab til at påvirke slutmålgruppen mere effektivt.

4.Senderen skal bevare ansvar, kontrol og indflydelse på de dele af kampagnen, der foregår gennem samarbejdspartnerne. Der skal laves klare aftaler med bureau og samarbejdspartnere, deltages i relevante møder, afsættes tid til personlig kommunikation og laves formative evalueringer.

5.Senderen skal være opmærksom på samarbejdspartnernes motiver og succeskriterier, vurdere deres kompetencer, mål og interesser i sammenhængen og vælge de netværk, der er godt organiserede, som deler kampagnens interesser og som derfor gerne lader sig styre og kontrollere. Det er vigtigt ikke at nedslide netværk og netværkspersoner.

6.En god netværksstrategi indeholder tre dele. Den første del er før-kampagne perioden, hvor udgangssituationen analyseres, kampagnen tilrettelægges og netværksdelen gennemføres. Nogle netværk fungerer hurtigt og effektivt, andre er træge og tidskrævende. I anden fase – kampagneperioden – foregår påvirkningen af slutmålgruppen, og der gennemføres løbende formative evalueringer af arbejdet med netværksmålgrupper og slutmålgrupper. Formative evalueringer kræver både indsigt, timing, planlægning og økonomi. Tredje og sidste fase er efter-kampagne perioden, hvor resultaterne evalueres, og der følges op på aktiviteter og kommunikation med netværk og slutmålgrupper.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også