Netværkssamfundet og dets opståen

Den spansk-amerikanske sociolog Manuel Castells ambitiøse og skelsættende bud på en systematisk teori om den sociale og økonomiske dynamik i den nye informationsalder hører til blandt disse års mest centrale samfundsvidenskabelige værker. Første bind er netop udkommet på dansk. For at fejre Castells bringer K-forum det epokegørende kapitel fra bogen om den reelle virtualitets kultur.

Det første bind ”Netværkssamfundets og dets opståen” er en beretning om den økonomiske og sociale dynamik i den nye informationsalder. Den moderne globale økonomi er karakteriseret ved næsten øjeblikkelige informationsstrømme og -udvekslinger. Vores afhængighed af de nye typer informationsstrømme indebærer en enorm magtkoncentration hos de mennesker, der befinder sig i positioner, hvor de kan kontrollere informationerne og disses kontrol med os. Den politiske hovedarena er nu medierne, og medierne står ikke politisk til ansvar.

Manuel Castells beskriver de globaliseringsprocesser, der truer med at overflødiggøre hele lande og folkeslag, hvis de står uden for informationsnetværkene. Han påviser, at produktionen i de højtudviklede økonomier nu er koncentreret omkring en uddannet del af befolkningen i aldersgruppen 25 til 40. Han antyder, at virkningen af denne tiltagende tendens måske ikke vil blive massearbejdsløshed, men derimod en ekstrem individualisering af arbejdskraften og dermed en yderst segmenteret samfundsstruktur.

Informationsalderen: Økonomi, samfund og kultur, der udkom første gang i 1996, blev hurtigt udråbt til en moderne klassiker og er allerede oversat til 10 sprog. Den danske udgave er oversat efter den stærkt reviderede 2. udgave, der inddrager de nye sociale og økonomiske udviklingstendenser, der knytter sig til internettet og “den nye økonomi”. Bind 2 og 3 udkommer i hhv. efteråret 2003 og foråret 2004.

MANUEL CASTELLS, født i 1942 i Spanien, har siden 1979 været professor i sociologi ved University of California, Berkeley. Han har forsket og undervist ved en række universiteter verden over.

Bogen er oversat fra engelsk efter ”The Rise of the Network Society” (2. edition) af Ole Lindegård Henriksen.

Læs Manuel Castells kapitel om den reelle virtualitets kultur i pdf her
















Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også