Hvilken betydning har de sociale netværk for sundhedsadfærd?
- De sociale netværk man færdes i på arbejdspladsen, hjemme hos familien eller blandt venner, er der, hvor normerne primært formes. Og normerne er utroligt vigtige i forbindelse med sundhedsadfærd.

Hvad er din holdning til massemediekampagnens styrke i forhold til en indsats i de sociale netværk?
- I vores samfund dannes normer også i mediebilledet, og her spiller massemediekampagnen en rolle. Jeg mener ikke, at man kan sige for eller imod massemediekampagnen. En fokusering i massemedierne kan være befordrende sammen med en netværksindsats. Via massemediekampagnen kan man gøde jorden for, at det overhovedet er legitimt at tale om eksempelvis alkoholforbrug. Så selvfølgelig kan massemediekampagnen være med. Den kan bare ikke stå alene, men skal vedvarende følges op af netværket lokalt.

Hvilken rolle spiller massemediekampagnen i netværksindsatsen?
- Massemediekampagnen skaber et klima og et socialt rum, hvor det bliver legitimt at tale om emnet lokalt - i netværkene. På hospitalet eksempelvis har man en fælles reference, hvor både læge og patient ved, at hvis man kommer over en vis genstandsgrænse, så drikker man for meget. Så har man en nemmere tilgang til emnet uden at patienten føler sig udråbt som alkoholiker, fordi emnet drejer ind på alkohol. Og så kan man lettere tilbyde hjælp.

Hvad er din erfaring med en strategisk udnyttelse af netværk i det forebyggende arbejde?
- Et tydeligt eksempel på en vellykket oplysningsindsats er forebyggelsen af vuggedød. Kampagnen var fra starten bevidst lagt an som en netværkskommunikationsindsats kombineret med en strategisk presseindsats. Myndighederne brugte det allerede eksisterende netværk af sundhedspersonale til at kommunikere information til målgruppen. Det blev gjort både direkte til forældre via pressen, men især via kanaler til sundhedspersonalet for at overbevise dem om det rigtige i at ændre den rådgivning, som man havde givet tidligere.

Budskabet var, at man forebyggede vuggedød ved at lægge sin baby på ryggen i stedet for på maven. Før 1990 informerede sundhedsplejersker og læger forældre om, at de skulle lægge deres barn på maven. Og der var en del skepsis i sundhedssektoren for at ændre denne rådgivning.

Den komplicerede kommunikationsudfordring blev da at overbevise sundhedspersonalet om, at de skulle give en anden rådgivning, end den de havde givet tidligere.

Men også læger og sundhedsplejersker bliver mere interesserede, hvis pressen fokuserer på emnet, og forældrene kunne jo diskutere med sundhedsplejersken på baggrund af det fokus der var i pressen.

På baggrund af litteratur/dokumentation i lægevidenskaben gav myndighederne information på møder, og via artikler i fagtidsskrifter og ved at gennemgå alle lægefaglige konklusioner og præsentere dem, fik man til sidst også overbevist skeptikerne blandt sundhedspersonalet.

Informationen om, at man kunne forebygge vuggedød ved at lægge barnet på ryggen i stedet for på maven havde en umiddelbar effekt. Før indsatsen i 1990 havde man årligt 120 dødsfald blandt små børn i forbindelse med vuggedød. Umiddelbart efter man gik i gang med oplysningsindsatsen, var man nede på 90 dødsfald om året, og tallet faldt til nogle få stykker i takt med at rådgivningen slog igennem.

I Sverige var man mere skeptisk. Det kostede liv. Det er en ubarmhjertig konsekvens.

I Danmark har man reduceret vuggedød med 80% til forskel fra andre lande som eksempelvis USA. Der har sundhedsmyndighederne kun massemedierne til rådighed og ikke et veludviklet netværk, hvor sundhedspersonalet når ud til hver enkelt nybagt forældrepar.

Hvad er særligt væsentligt i forbindelse med offentlige kampagner?
- En indsats, der går ud på at ændre en sundhedsskadelig adfærd, som borgerne ikke umiddelbart ønsker at fralægge sig, skal som regel være langstrakt og vedvarende. Man ser undertiden, at myndighederne søsætter massemediekampagner for at tilfredsstille et politisk krav. For at demonstrere at man gør noget. Så foretager man eksempelvis kun en indsats et enkelt år inden for et givent område. Det har jeg også været med til. Det er dårligt.

I forbindelse med tobak og alkohol, har indsatsen været vedvarende. På alkoholområdet ved vi, at kampagnerne for genstandsgrænser når ud til de folk, der drikker meget. Om det får folk til at drikke mindre - det ved vi ikke - men vi kan se, at der er mange, der tilmelder sig behandling umiddelbart efter kampagnerne har kørt. Og her er det jo vigtigt at have et netværk til at følge op.

Hvordan ser du fremtiden for forebyggelsen?
- Markedsføring af sundhed er blevet et vigtigt parameter for private interessenter. Vi ser nu, at kommercielle interesser begynder at fokusere på sundhed. Det er blandt andet derfor, at man udvikler ultra light cigaretter og alkoholfrie øl. Så markedet har ændret sig, og det er en vigtigt forudsætning. Også direkte i udvikling af produkter i forbindelse med rygeophør, f.eks Nicorette, der medvirker til at fordoble succesraten blandt folk, der ønsker at holde op med at ryge, og som markedsføres aggressivt af medicinalbranchen.

En medvirkende faktor til denne udvikling er nok, at de forbyggende kampagner på alkohol og tobaksområdet - både i massemedierne og lokalt - har været vedvarende, og at der har været arbejdet systematisk med ryge- og alkoholpolitik på arbejdspladsen.

I begyndelsen var de første kampagner på alkoholområdet sjove. Budskabet skulle altid være forbundet med humor, fordi man bevægede sig ind på et sensitivt og privat område, hvor man ikke ønskede at være for formynderisk. I dag er kommunikationsklimaet modnet. Man behøver ikke at kommunikere med humor. Man kan gå mere direkte på og vise børn, der er kede af, at deres forældre drikker. Jorden er gødet, og det er blevet mere legitimt at diskutere og adressere emnerne mere direkte.