K-forums brevkasse:
Netmedier og sprogbrug

Skrevet af
K-forums brevkasse har fået følgende spørgsmål: Jeg er ved at skrive opgave om sproget i hypermedier. Hvad mener i, er problemet i sprogbrugen på nettet? Anonym Kforums brevkasse lader spørgsmålet gå videre til kommunikationsrådgiver Mark Thomsen

Jeg er ved at skrive opgave om sproget i hypermedier. Hvad mener i, er problemet i sprogbrugen på nettet?

 

Anonym

 

Panelet har ladet spørgsmålet gå videre til projektleder Mark Thomsen.

 

Kære spørger
Tak for dit spørgsmål. God sprogbrug i hypermedier – eller mangel på samme – er en meget væsentlig problemstilling, som desværre ofte drukner i brugervenligheds-konsulenternes diskussioner om brugen af frames, grafik, plug ins etc. Og lad det være sagt med det samme: Jeg har ikke det endelige svar på dit spørgsmål, men i mit praktiske arbejde som tekstforfatter har jeg gjort mig nogle overvejelser, som du muligvis kan få glæde af.

 

To svar på dit spørgsmål
Lad mig begynde med at opsummere mine overvejelser i to svar på dit spørgsmål.

 

  • Svar 1: Internettet er et særligt medie med nogle helt særlige grundregler for god tekst. Desværre skriver folk stadig til internettet og andre hypermedier, som om teksten skulle trykkes på et stykke papir, og derfor går det galt.

  • Svar 2: Sprog- og tekstproblemer i hypermedier er egentlig ikke så forskellige fra dem, vi finder i analoge medier. I hypermedier såvel som i analoge medier skyldes langt de fleste sprogproblemer, at teksten ikke er afstemt modtagerne, sagen, genren, mediet og afsenderen – dvs. grundelementerne i enhver kommunikationssituation.

Det første svar er det mest udbredte. Det andet svar tror jeg selv mest på. Men begge svar rummer nogle vigtige pointer, som jeg vil uddybe i det følgende.

 

De 10 grundregler for god tekst
Det er en udbredt opfattelse, at der findes nogle særlige regler for teksten i hypermedier. Svar 1 minder nærmest om morgenbønnen ved et af de mange formiddagskurser, der skal lære de fremmødte at skrive god teskt til skærmen. Det er ikke ment så sarkastisk som det lyder, for der er faktisk en god portion fornuft i at reflektere over de nye krav som mediet i sig selv stiller til teksten. Ikke mindst Jacob Nielsen har lavet flere interessante studier af teksten på nettet og opstiller på sin hjemmeside (www.useit.dk) en række regler for den gode tekst (se også links nederst i teksten). Nogle af de mest udbredte grundantagelser lyder:

 

  1. Skriv klart. Gå lige til sagens kerne. Det gælder ikke mindst i overskrifter, resumeer af teksterne og mellemrubrikker.

  2. Skriv kort. Ifølge Jacob Nielsens studier fra  midten af 1990’erne scroller kun 10 procent ned under den tekst, der er synlig på skærmen. Nyere undersøgelser tyder dog på, at det tal er på vej op. Men tekstmængden bør alligevel holdes på et absolut minimun.

  3. Skriv ’scanable’ tekst. Folk læser ikke i hypermedier – de scanner teksten. Gør det derfor let for dem at finde det, de søger, når blikket falder ned over siden. Brug punktopstillinger og fremhæv tekstens kerneord med fed.

  4. Skriv det væsentligste først. Sæt den væsentligste information ind i begyndelsen af sætningen. Hvis de første ord i sætningen ikke fænger, springer læseren sætningen over.

  5. Skriv værdineutralt. Værdiladede udtryk går på tværs af læserens ønske om at finde brugbare informationer her og nu.

  6. Skriv personligt. Selv om teksten skal være værdineutral, betyder det ikke, at den skal være upersonlig. Ryd ud i distancerende og upersonligt kancellisprog, der skjuler afsenderen bag en maske af verbalsubstantiver,  passive verber, participier og tunge sætningskonstruktioner.

  7. Skriv kun én idé ind i hver sætning. Lad være med hobe flere budskaber og ideer op i samme sætning – læseren kan ikke nå at få det hele med.

  8. Skriv konklusionen først. Utallige danske stile og rapporter i skolesystemet har lært os at skrive konklusionen til sidst, men den går ikke i hypermedier. Da læseren sjældent læser en tekst til ende, er det vigtigt, at han med det samme ved, hvad han kan finde i teksten. Derfor skal konklusionen komme som det allerførste, gerne i et kort resume. Med et udtryk hentet fra journalistikken siger man, at teksten skal følge nyhedstrekanten: Det nye og vigtige først og dernæst detaljer og uddybninger.

  9. Skriv mundtligt. Det betyder ikke, at man skal skrive, som man snakker, for talesprog er fyldt med selvafbrydelser, pauselyde etc., som naturligvis ikke vil gøre sig godt på skærmen. Mundtlig tekst er derimod en umiddelbart tilgængelig, dynamisk og enkel tekst, som lyder godt, når man læser den op.

  10. Skriv informativt. Undgå alt for blomstrende sprog, for læserne søger information og har ikke tid til at glæde sig over dine poetiske metaforer, anaforer og bogstavrim .

Den slags grundregler for god tekst virker meget besnærende. Og mange af de sprogproblemer, der findes i hypermedier, kan uden tvivl forklares som brud på et af ti bud.

 

Når man skal lære noget nyt, er det desuden rart at have nogle faste regler at holde sig til. To amerikanske forskere og brødre Dreyfus og Dreyfus hævder ligefrem,  at udvikling af alle nye færdigheder begynder med indlæringen af nogle få kontekstuafhængige regler. Det samme gælder sikkert for indlæring af skrivefærdigheder. Da jeg skulle lære at skrive i folkeskolen, fik jeg at vide, at der altid skal være en indledning, en kerne og en slutning, at man aldrig må begynde med ’og’ efter punktum, at der altid skal være en overskrift etc. De regler var sådan set udmærket, da jeg skulle lære at skrive, men nu bryder jeg dem hele tiden. Det samme gælder de ti bud ovenfor.

 

Tag hele kommunikationssituationen i betragtning
Ser man på internettet alene, er der jo mange forskellige tekstgenrer. Og de forskellige genrer stiller forskellige krav til det sproglige udtryk – tænk blot på forskellen mellem sprogbrugen i flash-animationen, chatrummet, internetavisen og virksomhedssitet. Og ligesom i de analoge medier vil kommunikationssituationerne naturligvis variere i det uendelige – forstået på den måde, at grundelementer som modtageren, sagen, afsenderen og genren aldrig er ens. Det er med andre ord ikke kun mediet og genren, men også de øvrige elementer i kommunikationssituationen, der determinerer det gode sprog.

 

Målgruppen og sagen taget i betragtning ville det fx være uhensigtsmæssigt at skrive teksten til Unibanks virksomhedssite i det samme sprog, som vi finder på DR-Ulands hjemmeside. Og genren taget i betragtet ville det ikke være særligt ophidsende at indlede en erotisk novelle med konklusionen, uanset om novellen skal bringes på nettet eller ej. Det ville ganske enkelt være et brud på genreforventningen – dvs. de forventninger som modtagerne har til teksten. Og baggrundsartiklen om Danmarks fodboldlandskamp mod Frankrig i Politikens internetavis skal vel ikke være værdineutral, for modtagerne læser vel netop artiklen for at få journalistens vurdering af kampen. Af samme grund ville det være forkert at gøre alle artiklerne på Kommunikationsforum ultrakorte og informative.

 

De ti bud er således ikke andet end grove tommelfingerregler, der umuligt kan være dækkende for al tekst på nettet og i andre hypermedier. Og set i det lys er problemerne med sprogbrugen i hypermedierne nok ikke så forskellige fra de problemer, vi kender til hudløshed fra analoge medier. Nogle gange er teksten i hypermedierne ganske vist dårlig, fordi skribenten ikke har forståelse for mediets muligheder, krav og begrænsninger. Men lige så tit, eller oftere, skyldes problemerne, at teksten ikke er tilpasset de øvrige elementer i kommunikationssituationen – dvs sagen, genren, afsenderen, mediet og modtagernes forventninger og forudsætninger. At teksten skal tilpasses disse elementer, har man vidst lige siden antikken. Alligevel går det ofte galt, selv for erfarne skribenter.

 

Med venlig hilsen
Mark Thomsen, Kommunikationsforum

 

Anne Katrine Lund har skrevet en interessant artikel til RetorikMagasinet om tekst til skærmen. Her uddyber hun, hvad der menes med mundtlig tekst, og opstiller en skabelon for teksten på nettet. Artiklen finder du på Kommunikationsforum.

 

Fornylig blev der offentliggjort en såkaldt eyetracking-undersøgelse af avislæsning på nettet. Den indeholder nogle interessante konklusioner.

 

I midten af halvfemserne opstillede Jacob Nielsen en liste over de ti mest almindelige fejl i webdesign – nogle af dem er af sproglig karakter. .

 

Jacob Nielsen reviderede senere sin hitliste – læs den reviderede udgave.

 

Læs om nyhedstrekanten.

 

Eller lær, hvordan teksten ifølge Jacob Nielsen gøres mere brugervenlig med scanable, informativ og værdineutral tekst.

 

Læs også Jesper Højbergs pip om tekst på nettet.

Dreyfus og Dreyfus uddyber deres ideer om indlæring i bogen ”Mind over machine”. Den findes vist nok i en dansk oversættelse.  


 

21.06.00

 

Relaterede artikler

Tænke-højt-testen forklaret for dummies - Heldigvis kommer der mere og mere fokus på brugervenlighed. En af de mest brugte metoder i forbedringen af hjemmesider, ...
Smagsdommer dommer på Internettet - Ideen med ekspertvurderinger er, at undgå at involvere brugerne og dermed holde udgifterne og tidsforbruget nede. Det gø...
Professionaliser din hjemmeside - Anmeldelse af Professionel webkommunikation – en oversættelse af Gerry McGovern og Rob Nortons Content Critical.
Speciale: Udnyt nettet bedre - hensigtmæssig netjournalistik - Når komplicerede politiske nyheder skal formidles, kan nettet udnyttes til at give læseren både dybde og overblik. Men d...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

Videojournalist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Marketing Manager

Frist: We are reviewing applications on an ongoing basis.

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 4. august

Digital fundraiser

Frist: 1. september
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.